Drengene taber ved øget adgangskrav

Næsten to ud af tre elev i det almene gymnasium er piger. Hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, vil den skæve kønsfordeling blive yderligere forstærket.

25 procent af de drenge, som blev optaget på stx i 2021/22, ville ikke klare et karakterkrav på 7, mens det “kun” gælder for 18 procent af pigerne. Det viser en beregning foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). (Se tallene nederst i artiklen)

Også på hhx og htx ville flere drenge end piger blive afvist, men til gengæld er der på disse uddannelser flere drenge end piger i dag.

Alt i alt ville 29 procent af drengene, som blev optaget på stx, hhx eller htx i 2021/22, ikke være blevet optaget, hvis man satte et karakterkrav på 7, mens 20 procent af pigerne ville falde fra.

Det er blevet relevant at undersøge konsekvenserne af et øget karakterkrav, da den nye SVM-regering vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser, som der står i regeringsgrundlaget.

Ane Qvortrup er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet. Hun har i sin forskning blandt andet fulgt 6.800 gymnasieelever fra 2018 til 2021.

Hun advarer kraftigt mod at øge karakterkravet til gymnasier yderligere og mener, det vil have en meget uheldig effekt på fordelingen af drenge og piger i uddannelsessystemet.

“Det er et stort problem, at drengene allerede i dag efter grundskolen har færre muligheder i uddannelsessystemet, end pigerne har. Et øget karakterkrav vil skubbe yderligere på den ulighed som for eksempel også gælder socialt,” siger Ane Qvortrup.

Hun har forsket i forskellen mellem drenge og piger i uddannelsessystemet og peger på, at der er en række faktorer der gør, at drenge i gennemsnit får lavere karakterer.

“Drenge har eksempelvis sværere ved at se relevansen i de ting, som vi værdsætter i den danske skole som for eksempel evalueringen, noteskrivning og den dialogbaserede undervisning. Så længe vi ikke har formået at gøre uddannelse relevant for dem, så må vi simpelthen ikke begynde at afskære flere drenge i uddannelsessystemet ved højere karakterkrav,” siger Ane Qvortrup, som slår fast, at drenge ikke er dummere end piger, men i grundskolen er de nok mindre præstationsorienterede og dovne, som nogle vil kalde det.

Samtidig spiller biologien også ind. Pigernes kognitive udvikling sker hurtigere end drengenes, og det betyder, at pigerne i gennemsnit allerede i de første år af skolen kommer foran drengene.

Hun peger også på, at en yderligere skæv kønsfordeling ikke bare er et problem for drengene, men også for gymnasiernes udvikling, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedet og i sidste ende samfundet.

“Gymnasier skal ikke bare være et læringssted, men skal også være med til at forberede eleverne til samfundet og arbejdsmarkedet. Kvinder skal ud og arbejde sammen med mænd, og alle skal arbejde sammen med forskellige typer på arbejdspladser. På en arbejdsplads sidder man heller ikke kun og arbejder sammen med de nærmeste veninder, som ligner dig selv mest,” siger Ane Qvortrup.

A- og B-hold
I dag skal en elev have 5 i gennemsnit fra de afsluttende standpunktskarakterer for at blive optaget på stx, htx eller hhx.

Ane Qvortrup mener, det er et fornuftigt krav, som ikke bør hæves.

“Det er også en hjælp for eleverne at selektere på et vist niveau. En kombination af et vist karakterniveau og en uddannelsesparathedsvurdering er relevante pejlemærker,” siger hun.

Men hvis karakterkravet stiger er det problematisk.

“Drenge kan i den grad være dygtige elever, selvom de i grundskolen ikke har fået høje karakterer. Et højt karakterkrav vil være med til at skabe et mere ulige samfund, hvor vi allerede fra grundskolen laver A- og B-hold,” siger hun.

Læs: Gymnasiskolens tema om køn og karakterer

På Kalundborg Gymnasium og HF advarer rektor Trine Fogh Lauridsen om et øget karakterkrav.

“I et udkantsområde som vores vil et øget karakterkrav i endnu højere grad føre til, at gymnasiet bliver en pigeskole. Vi kan allerede se mønsteret nu,” siger hun.

Hun nævner, at der i dag er flere drenge end piger, som går til optagelsesprøve for at komme ind på Kalundborg Gymnasium og HF, da de ikke har det karakterkrav, det kræves.

Trine Fogh Lauridsen mener, det på flere måder kan få en selvforstærkende negativ effekt, hvis stx i endnu højere grad bliver en pige-uddannelse.

“Som underviser responderer du selvfølgelig på eleverne og tilpasser dine undervisningsmetoder efter, hvad der virker, og hvad eleverne foretrækker. Med endnu flere piger i gymnasiet kan det også smitte af på måden, der undervises på,” siger Trine Fogh Lauridsen, som mener, at piger generelt set for eksempel er bedre til at tage noter og nok også kan sidde stille længere tid ad gangen og koncentrere sig end drenge, mens drenge måske blomstrer mere ved en øvelse i laboratoriet.

Hun mener, der er to problemer ved en yderligere skæv kønsfordeling i gymnasiet.

“Enhver klasse beriges af en god blanding af kønnene, og vi har alle godt af at opleve og møde mennesker, som tænker anderledes og har en anden baggrund end vores egen,” siger Trine Fogh Lauridsen.

Hun minder dog også om, at gymnasiet ikke kun er målrettet mod universiteterne, og at især flere drenge i løbet af gymnasiet og hf bliver afklarede og får øjnene op for uddannelser, de ikke vidste eksisterede, da de gik ud af grundskolen. Hun nævner som et eksempel erhvervsuddannelsen procesoperatør, som man kan læse i Kalundborg.

“Sådan en uddannelse er der meget få, som vil begynde at læse efter 9. klasse. Drengene har godt af nogle år i gymnasiet, hvor de modnes,” siger hun.