Implementering af OK 21: Mange lærere får ikke godkendt tidsregistrering

Gymnasielærernes seneste overenskomstaftale (OK 21) kører på andet år, og snart begynder de faglige organisationer at drøfte krav til næste overenskomst. Men der er dog væsentlige elementer, der endnu ikke er blevet helt implementeret. Det viser et større evalueringsarbejde, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har taget hul på.

På skoler, hvor lærernes arbejdstid håndteres ved hjælp af tidsregistrering, skal der ifølge overenskomsten være en løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Men kun 52 procent af lærerne har fået tidsregistreringen godkendt af ledelsen, viser GL’s spørgeskemaundersøgelse.

Det er ikke godt nok, lyder det fra GL.

“Det er bestemt ikke tilfredsstillende! Hvis tidsregistreringen, som siden 2013 har været en central del af overenskomsten, skal have en værdi, så er det klart, at den erlagte tid til arbejdet skal godkendes,” siger forkvinde for GL’s overenskomstudvalg Anne Sophie Huus Pedersen.

Som bekendt er der ifølge overenskomsten to måder at håndtere gymnasielærernes arbejdstid på: tidsregistrering eller en lokal arbejdstidsaftale. Så i princippet kunne de lærere, der i undersøgelsen svarer, at ledelsen ikke har godkendt deres tidsregistrering, arbejde under en lokal arbejdstidsaftale. GL har med OK 21 set en bevægelse mod flere arbejdstidsaftaler, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen. Men det kan dog ikke forklare alle de manglende godkendelser.

“Vi ved, at kun cirka en femtedel af skolerne har en lokal aftale. Derfor er det tydeligt, at der er problemer med opgørelsen af lærernes arbejdstid,” siger hun.

De obligatoriske samtaler og godkendelser er centrale i bestræbelsen på at få en bedre indsigt i lærernes arbejdsbelastning.

“De er vigtige i forhold til godkendelse af merarbejde. Hvis ledelsen i løbet af året har accepteret lærerens tidsregistrering, så står den til troende og kan ikke bare afvises i slutningen af året. Det hører vi dog desværre om,” siger Anne Sophie Huus Pedersen og tilføjer:

“Men allervigtigst så skulle dialogen meget gerne bidrage til, at man regulerer i løbet af året, så læreren, der har arbejdet eller står til at arbejde for meget, har en dialog med ledelsen om, hvad man skal gøre mindre af.”

Devalueret tidsregistrering
Anne Sophie Huus Pedersen fremhæver desuden, at et vigtigt element i OK 21 er, at der i forlængelse af dialogen mellem leder og lærer er et krav om, at leder og TR drøfter samlet timeforbrug ved normperiodens udløb. Og at TR skal have indsigt i ledelsens planlægningstal. Overenskomsten foreskriver dermed, at TR er en vigtig part i dialogen om lærernes arbejdstid. Men også her er der behov for forbedring ude på skolerne, påpeger hun.

“Der mangler stadig åbenhed og gennemsigtighed på en del skoler, blandt andet fordi ledelsen ikke giver TR en ordentlig indsigt i tallene. TR får blot et samlet tal for lærernes arbejdstid, og det kan man jo ikke bruge til noget,” siger Anne Sophie Huus Pedersen og uddyber:

“TR skal selvfølgelig have indsigt i de individuelle arbejdsplaner ved årets start, og i hvordan det er gået med den enkeltes tidsregistrering. På den måde vil TR bedre være i stand til reelt at vurdere lærernes arbejdsbelastning.”

Gymnasieskolen lavede i juni en rundspørge, der viste, at der er stor forskel på, hvordan ledelser på landets gymnasier opfatter overenskomstens krav om løbende dialog. På nogle skoler er samtalerne valgfrie eller slet ikke indført, på andre er de lagt i faste rammer. Anne Sophie Huus Pedersen understreger, at det er vigtigt, at man sammen får aftalt nogle klare rammer for samtalerne.

“Hvis samtalerne skal have værdi for lærerne, kan det ikke nytte noget, at dialogen er baseret på tal, som ledelsen gemmer i en skuffe og ikke vil vise til den medarbejder, som skal udføre arbejdet. Der er nødt til at være åbenhed om opgaveplanlægningen, og det er en bunden opgave at følge op på tidsregistreringen løbende,” siger hun og fortsætter:

“Hvis ledelse og lærere er enige om, at dialogsamtaler og tidsregistrering ikke giver mening, så er der jo i overenskomstaftalen mulighed for at indgå en aftale. I en klassisk arbejdstidsaftale er der sikkerhed for honorering af arbejdet og typisk hverken dialogsamtaler eller tidsregistrering. Er der derimod ønske om at bevare disse, kan det aftales i en form og et omfang, der giver mening for begge parter.

”Eftersom kun 22 procent af lærerne ifølge GL’s undersøgelse arbejder under en lokal arbejdstidsaftale, burde resten af lærerne bruge tidsregistrering. Men sådan er virkeligheden ikke. Kun 55 procent af lærerne siger, at de tidsregistrerer. 7 procent svarer, at de delvist tidsregistrerer. Anne Sophie Huus Pedersen ser det som et tegn på, at der på en del skoler stadig er problemer med at få ledelsen til at implementere overenskomsten.

“Derudover er det ingen hemmelighed, at tidsregistreringen aldrig har nydt bred opbakning blandt lærerne,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Det kan der ifølge hende være flere forklaringer på.

“For det første har der siden OK 13 på mange skoler været problemer med at få honoreret timerne ved årets afslutning. Det har devalueret tidsregistreringssystemet og sendt et signal til lærerne om, at tidsregistreringen er et individuelt pseudosystem,” siger hun og fortsætter:

”Dernæst har vi en årsnorm, og det gør tidsregistreringen svær at håndtere, hvis den ikke følges op af samtaler baseret på åbenhed og klare rammer, og hvor der arbejdes aktivt med at udjævne skæv arbejdsbelastning.”

GL har i implementeringsfasen af OK 21 oplevet, at nogle skoler har arbejdet aktivt med at få tidsregistreringen som værktøj til at fungere, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen.

“Men der er desværre også stadig ledelser derude, som trods en understregning i overenskomstteksten ikke har forstået, at overenskomsten kun giver to muligheder: tidsregistrering eller arbejdstidsaftale. Vi kan se, at en del skoler stadig har såkaldte ‘forståelser’, eller at ledelsen simpelthen dikterer tiden til arbejdet igennem en ledelsesudmeldt akkord, som i flere tilfælde ikke engang er synlig for medarbejderen. I sådanne tilfælde vil vi opfordre tillidsrepræsentanten til at kontakte GL centralt,” understreger hun.

Restgruppen skal med
Set i lyset af at overenskomsten kører på sit andet år, har GL en klar forventning om, at ledelserne intensiverer arbejdet, så overenskomsten er fuldt implementeret i dette skoleår, siger Anne Sophie Huus Pedersen.

“Det er en rimelig forventning, at der nu findes løsninger på konkrete udfordringer, for eksempel honorering af merarbejde. Det kræver, at både ledelse, TR og medarbejdere arbejder sammen om at finde meningsfulde lokale løsninger, der lever op til overenskomstteksten,” siger hun.

“Og så skal vi have restgruppen med. De, der hverken har tidsregistrering eller arbejdstidsaftale, for de lever sådan set ikke op til overenskomsten,” tilføjer hun.

Gymnasieskolen har forsøgt at få Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til at forholde sig til undersøgelsen. Styrelsen ønsker dog ikke at deltage i et interview, men oplyser:

“Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal generelt bemærke, at aftaledelen om underviserarbejdstid i GL-overenskomsten udgør bestemmelser, som institutionerne kan vælge at anvende til at håndtere gymnasielæreres arbejdstid med henblik på en jævn arbejdsbelastning samt åbenhed og transparens. Efter aftalen kan de lokale parter ved lokal aftale vælge at fravige eller supplere disse bestemmelser. Det er således muligt for de enkelte institutioner at indgå lokale aftaler, hvor håndteringen af underviserarbejdstiden tilpasses de lokale forhold på den enkelte arbejdsplads. Som følge heraf finder Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke anledning til at kommentere på, hvordan de enkelte institutioner – med udgangspunkt i aftaledelen om underviserarbejdstid – lokalt håndterer gymnasielæreres arbejdstid.”