Podcast skal hjælpe læsesvage elever med at forstå Valdemar Atterdag

Peter Frederiksen startede som gymnasielærer for et kvart århundrede siden, men har siden da haft en pause på ti år fra faget. I den periode har han skrevet en række fagbøger til historieundervisningen. Da han i 2018 vendte tilbage til Marie Kruse Gymnasium, lagde han mærke til noget, der var forandret:

“Eleverne læser på en anden måde, end de gjorde tidligere,” siger han.

Derfor er Peter Frederiksen gået sammen med Asger Wille, der til daglig er lærer på Køge Gymnasium og producerer podcasten En lang historie kort, om et forsøg på at bruge podcast til at understøtte de historiebøger, som en del af eleverne har svært ved at komme igennem.

I samarbejde med forlaget Columbus er Peter Frederiksen og Asger Wille i gang med tilrettelæggelsen af 15 podcast, der tilsammen skal dække Peters bog ”Vores Danmarkshistorie”.

Du har været væk fra gymnasiet i ti år. Hvad er det for en udvikling, du synes, der er sket?
“Jeg synes, eleverne læser på en anden måde, end de gjorde tidligere. De læser i punkter, som de gør, når de læser på en skærm, og det er afgørende nyt, synes jeg. Det præger deres måde at arbejde med tekst på. At læse fra øvre venstre hjørne til nederste højre på en side er de ikke vant til på samme måde som tidligere. Samtidig læser de andre steder, end de gjorde for 15 år siden. De læser næsten alle sammen lektier i deres seng, hvor de også slapper af og ser Netflix. Der er med andre ord ingen adskillelse mellem skolearbejde og fritid, og det er nemt at skifte fra lektielæsning til Youtube. Det afskærer dem også fra nogle virkemidler, for eksempel dét med at sidde med en blyant og skrive lidt notater. Vi lærer jo bedre, når vi bruger et skriveredskab. Ungdommen i dag tænker anderledes. Det skal vi ikke slå dem i hovedet med, men vi er nødt til at forholde os til det og lære dem sunde arbejdsvaner.”

Hvad er det for nogle elever, der kan få gavn af netop en podcast?
“Med et stort elevoptag følger flere elever, der kommer fra ikke-boglige hjem. De har ikke samme erfaring med at læse. De har ikke så mange læseoplevelser, og de er ikke vant til at tilegne sig viden gennem læsning. Hvis de får 15 sider, men kun umiddelbart skal bruge én af dem, så forstår de slet ikke nytten af at læse de 14 øvrige sider. De er produkter af et samfund, der er meget mål- og nytteorienteret, så der er klart nogle sociologiske ting på spil.”

Hvad er konsekvensen af de ændrede læsemønstre?
“Det betyder, at vi har nogle grupper af elever, der er læsesvage og begrebssvage. Det er nok mest tydeligt i hf, men også dele af stx. Der er nogle elevgrupper, som simpelthen har for få erfaringer med at læse fagtekster, eller måske at læse i al almindelighed. Der er faget historie jo særligt udfordret, fordi vi er et A-fag på stx med mange fagbegreber og en stor læsemængde, men også har meget fokus på sammenhængsforståelse. Hvis du er ordforrådssvag og læsesvag, så er det svært at begribe sammenhænge og formulere sig på fagets sprog. Det prøver vi at gøre noget ved, så eleverne ikke snubler. Nogle af dem har svært ved at læse fem sider og identificere de centrale pointer.”

Hvor stiller det jer som lærere?
“Det betyder, at det kan være sværere at understøtte sammenhængsforståelsen. Hvis de ikke kan begribe sammenhængene, fordi de ikke kan læse større mængder materiale, så har vi svært ved at løfte den del af faget. Vi skal bruge mere tid i undervisningen på at læse for eksempel kilder med eleverne og øve basale fagbegreber, og så skal vi klæde dem bedre på, så de motiveres til at læse lektier og forstå, hvad de læser. Her håber Asger og jeg, at podcasten til Vores Danmarkshistorie kan hjælpe eleverne på vej.”

Hvorfor har I lavet podcastprojektet?
“Asger har stor erfaring med tilrettelæggelse af podcast, og vi ser begge en stor mulighed i at bruge podcast i undervisningen. Det er Asger, der tilrettelægger, og jeg er konsulent på projektet. Det er lidt som at give en skønlitterær bog til en filminstruktør. Vi vil gerne introducere podcasten som et læringsmiddel. Det er sådan set nyt, både for os, for forlaget og for de kolleger, der skal gribe det ude i gymnasiet. Det er en ny læringsplatform, som vi skal lære at stå på. Vi har gjort os en masse didaktiske overvejelser om, hvordan vi bruger det bedst muligt, og det er blevet taget rigtigt godt imod i historielærermiljøet. Podcasten giver mulighed for dramaturgi, og måske kan vi derigennem fange og motivere eleverne. Den skal være en bro mellem eleverne og bogen. Det er ikke et alternativ til at læse, men en vej til at begynde at læse.”

Hvordan skal man arbejde med podcasten i undervisningen?
“I podcasten har vi for eksempel en gennemgang af én konkret kilde i hvert afsnit, hvor Asger gennemgår kilden. Det kunne for eksempel være Valdemar Atterdags forordning om pesten i 1354. Asger citerer centrale dele af kilden og fortæller, hvad vi kan bruge det til, hvordan det kan tolkes og snakker om, hvordan man bruger kildekritik. Det kan bruges direkte i undervisningen, fordi Asger som gymnasielærer bruger de ord, som andre historielærere også bruger. I dag er det min oplevelse, at lærerne er mere pressede, end da jeg startede som lærer for 25 år siden. Dengang var arbejdsspørgsmål ikke noget, lærerne ville have med i lærebøger, men i dag synes de fleste, at det er et must, så vi laver også arbejdsspørgsmål til podcasten. Dem kan læreren så bruge eller lade sig inspirere af.”

Hvorfor er det ikke blevet brugt før?
“Mange lærere hører podcast om alt muligt. Men mange synes, det er svært at få det indarbejdet i undervisningen. Det svarer vel til, da man begyndte at inddrage video i undervisningen i slutningen af firserne. For at det ikke skal blive en for stor og uhåndgribelig opgave for lærerne, har vi lavet et fuldt didaktiseret univers, der læner sig op ad bogen og skærer det helt til, så det passer til undervisningsbrug. Den tilbagemelding vi får, er, at vi rammer ind i noget, der er brug for.”

Hvordan sikrer man, at podcast ikke mindsker elevernes læsevane yderligere?
“En podcast kan ikke erstatte en bog. Punktum. Men vi håber, at den kan være med til at motivere eleverne og kvalificere lektielæsningen. Jeg har i min egen undervisning i 1.g. afspillet podcasten om vikingetiden som afsæt til et forløb om vikingerne. Det betyder, at vi kvalificerer en forforståelse sammen. Når de så læser kapitlet alene, har de noget at hænge det op på. For et af problemerne, når de læser på egen hånd, er jo netop, at de ikke har noget at hænge deres læste viden op på. Podcasten bruges til at etablere forforståelse: ‘Nåh ja, det var jo det vi hørte om’, så på den måde hænger lektierne bedre fast. Håber jeg.”