Tillidsrepræsentant: VUC har brug for hjælp nu

I 2015 var der 60 hf-lærere på Koldning HF og VUC. I dag er der 29 tilbage.

“Og så er der endda flere i dag, som er på deltid,” fortæller tillidsrepræsentant på skolen Lars Bo Jensen.

Han bruger nedgangen i antallet af lærere til at understrege, at VUC-sektoren er i knæ.

Nedskæringer og et stort fald af elever på grund højkonjunktur på arbejdsmarkedet, har ramt VUC hårdt.

“Politikerne får, hvad de betaler for, og det er blevet et ringere produkt, vi kan levere, end det var tidligere,” siger Lars Bo Jensen.

Han deltager mandag og tirsdag i denne uge til GL’s repræsentantskabsmøde i København sammen med godt 250 tillidsrepræsentanter på de gymnasiale uddannelser. Her bliver der blandt andet debatteret uddannelsespolitik og løn- og arbejdsvilkår over to dage.

Gymnasieskolen.dk har talt med tre tillidsrepræsentanter på repræsentantskabsmødet, om hvad de ønsker af en ny regering, og hvilke forbedringer de lokalt ønsker for deres kolleger.

Lærere løber stærkere
Lars Bo Jensen mener, at en kommende regering skal skabe forbedringer for VUC.

“Nedskæringerne og faldet i antallet af elever betyder et øget arbejdspres på lærerne. Lærerne løber stærkere, og det er blevet sværere at skabe gode relationer til eleverne. Vores forberedelsestid er blevet mindre, og vi har ikke tid til at rette elevernes opgaver i bund. Det bliver mere samlebåndsarbejde,” siger Lars Bo Jensen, som mener, at det går ud over kvaliteten på VUC.

“Det siger sig selv, at hvis man som lærer går fra at have 100 elever til 150, så kan man ikke levere den samme kvalitet. Og man kan som lærer ikke skabe de samme relationer til eleverne,” siger Lars Bo Jensen.

Han peger på, at øget investering i sektoren er nødvendig, men der skal også laves et nyt taxametersystem.

“Hos os opretter vi for eksempel et kemi B-hold med otte elever. Det bliver vi nødt til, for ellers tager eleverne til Aarhus. Derfor kan klassetaxameter være en løsning,” siger Lars Bo Jensen.

I dag modtager skolerne taxameterpenge baseret på det samlede antal elever på skolen.

Reform af taxameteret
Maria Louise K. Christensen er tillidsrepræsentant på Aalborg Handelsgymnasium (afdelingen på Turøgade).

Hun ønsker også, at en ny regering går i gang med at lave en ny reform af taxameteret for gymnasierne. Hun arbejder selv på en stor skole, hvor der ofte sidder mange elever i klasserne.

“En ny taxameterreform skal især hjælpe de små skoler, som ikke har mange elever. Jeg har selv tidligere arbejdet på en mindre skole, hvor jeg underviste en klasse med ni elever, og det betyder selvfølgelig noget for økonomien,” siger Maria Louise K. Christensen, som også efterlyser en form for klassetaxameter.

Grundforløbet skal afskaffes
En afskaffelse af grundforløbet står højt på Thea Kristine Feld Nielsens ønskeseddel. Hun er tillidsrepræsentant på Helsingør Gymnasium.

“Når eleverne begynder i gymnasiet, er de meget motiverede for at lære nye kammerater at kende og etablere sig i en klasse. Når de har fundet sig til rette i de nye rammer, så skal de splittes op igen. Eleverne bruger meget energi på at skifte klasse, og den energi kunne bruges til noget andet,” siger Thea Kristine Feld Nielsen.

Hun mener, der er risiko for, at elever vælger studieretning efter, hvad kammeraterne i grundforløbsklassen vælger fremfor at vælge efter det faglige.

Hvad der skal træde i stedet for grundforløbet, har hun ikke et færdigt svar på.

“Det kan godt være, at vi skal have et indslusningsforløb, og vi kan måske også bevare NV og AP, men eleverne skal ikke begynde i en ny klasse to gange på kort tid,” siger hun.

Mere i løn
Der er dog også udfordringer for lærerne, som en ny regering ikke kommer til at lovgive om. Men det ændrer ikke ved, at det er vigtige udfordringer ifølge de tre tillidsrepræsentanter.

Mere lokalløn er vigtigt for lærerne på de erhvervsgymnasiale skoler, understreger Maria Louise K. Christensen fra Aalborg Handelsgymnasium.

“Det er et stort problem, at der ikke bliver udmøntet mere lokalløn, og det fylder meget for lærerne. Jeg så gerne, at vi fik flere centrale aftaler, hvor der er øremærket flere penge til lokalløn,” siger hun.

Hun peger på, at nyansatte lærere på hendes skole, som kommer fra andre brancher eller en anden del af sektoren, ikke kan få den samme løn, som de var vant til.

“Man føler sig ikke lige så værdsat, når man kan se, at lærerne på stx-naboskolen får mere i løn,” siger hun.

Hun understreger, at arbejdsmiljøet på hendes egen skole er godt, og at der er kommet bedre balance mellem tid og opgaver. Men lønstigninger må lærerne se forgæves efter.

Lærere får stresssygemelding
På Kolding HF og VUC har Lars Bo Jensen flere kolleger, der har været stresssygemeldt. Han mener, der er en klar sammenhæng mellem det, og at der er blevet færre ressourcer, og at lærere i gennemsnit har fået flere elever.

“Jeg vil gerne blive bedre til at sige til mine kolleger, at de ikke kan levere den samme kvalitet til eleverne, når der er færre ressourcer. Vi skal arbejde med lærernes forventninger til sig selv og deres arbejde. Der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet,” siger Lars Bo Jensen.

Thea Kristine Feld Nielsen fra Helsingør Gymnasium ønsker at arbejde for, at hendes kolleger får en bedre balance mellem arbejde og fritid.

“Vi oplever nogle gange, at vi får et ekstra modul eller et møde, som ligger sent på dagen. Jeg vil gerne have en diskussion om, hvor sent ændringer af vores skema kan meldes ud,” siger hun, og nævner som eksempel, at det betyder noget for lærere med børn, at de i god tid ved, hvilke dage de kan gå hjem hvornår.