Lærere i opråb om truende elever og fagligt kollaps på københavnsk gymnasium: “De har ikke forudsætningerne for at gå i gymnasiet.”
Sådan lød overskriften på en artikel i Berlingske om Københavns åbne Gymnasium i Valby i København i ugen før folketingsvalget.
I artiklen fortæller to tidligere lærere om hverdagen på skolen.
“Trusler mod lærerne, truende adfærd over for de ansatte, kaos i timerne og et ekstremt lavt fagligt niveau blandt særligt elever med indvandrerbaggrund,” sådan lød en opsummering af beskrivelsen af hverdagen på skolen i øverst i artiklen. Artiklen blev ledsaget af en video, hvor den ene lærer fortalte om skolen.
Dagen efter var en række ledende politikere ude at tale med store bogstaver i Berlingske som reaktion på artiklen.
Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg ville ifølge Berlingske have “et opgør med ghettogymnasierne”. “De skal simpelthen lukkes”,” blev hun citeret for at sige.
De Konservatives formand Søren Pape var “chokeret” over forholdene på Københavns åbne Gymnasium, og han mente, at en “ansvarlig bestyrelse bør reagere på en historie som denne”.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil blev citeret for at sige, at “problematiske elever” skal smides ud.
Lærere: Det er ikke vores hverdag
Flere lærere, tillidsrepræsentanten og rektor har efterfølgende været i mere eller mindre chok over beskrivelsen af deres arbejdsplads i Berlingske og udsagnene fra de to tidligere kolleger Søren Lehmann og Peter Windfeldt. De to lærere kommer til orde senere i denne artikel.
Lærerne og rektor medgiver, at der bestemt også er udfordringer på skolen, som der også er på flere andre skoler i Danmark, mener de.
Der er sket en positiv udvikling, og derfor kan man også undre sig over beskrivelsen af skolen i artiklen.
Ifølge lærere og ledelse har skolen været inde i en positiv udvikling i de senere år, og blandt andet er andelen af førsteprioritetsansøgere steget, så skolen i dag ikke får henviste elever – elever som ikke har søgt ind på skolen.
Det har også betydet, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er gået fra over 50 procent til 38 procent fra 2018 til 2022.
Sket meget på fire år
Svend Erik Larsen, som netop har været fungerende tillidsrepræsentant i to måneder på grund af barselsorlov, har været på skolen i 31 år.
Han beskriver, at Københavns åbne Gymnasium har været inde i en “turn around”, hvor blandt andet frafaldet er blevet mindre.
“Jeg førte en 3. g klasse op for fire år siden, hvor der var ni elever. Vi havde mange henviste elever, og mange valgte ofte et andet gymnasium, hvis de fik tilbuddet i løbet af 1. g. Siden da er der sket en positiv udvikling, og derfor kan man også undre sig over beskrivelsen af skolen i artiklen,” siger Svend Erik Larsen, som understreger, at alt ikke er perfekt på skolen.
Ifølge artiklen i Berlingske er fagligheden blandt en stor gruppe tosprogede elever meget lav.
Flere lærere og rektor tager afstand fra at gøre det til et spørgsmål om, hvorvidt eleverne har ikke-vestlig baggrund eller er etniske danske.
Svend Erik Larsen siger, at der er en stor spredning blandt eleverne. Nogle kommer fra hjem med akademisk uddannede forældre og andre kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og de har i første omgang ikke indsigt i, hvad der kræves, og hvad det vil sige at gå i gymnasiet.
“Der er flere elever, som kommer fra hjem, hvor man har den opfattelse, at når man kommer hjem fra skole eller arbejde, så har man fri, men det har man selvfølgelig ikke, når man går i gymnasiet. Det er der mange, som skal lære,” siger Svend Erik Larsen og tilføjer, at der på mange andre skoler også er uddannelsesfremmede elever, og at det er skolernes opgave at løfte disse elever til at få en uddannelse.
Lærere genkender ikke truende adfærd
Gymnasieskolen.dk har henvendt sig til 20 lærere på skolen for at høre deres version af hverdagen på skolen. Den tidligere lærer på skolen Søren Lehmann har blandt andet henvist gymnasieskolen.dk til 10 lærere, som, mener han, kan bekræfte Berlingskes beskrivelse af hverdagen på skolen. Gymnasieskolen.dk har skrevet til alle 10 og tilbudt dem at optræde anonymt. Fem af dem har svaret, men ingen af dem har oplevet chikane eller truende adfærd på skolen, og de tager også afstand fra at omtale en stor gruppe elever med anden etnisk baggrund som problemer. Derudover har gymnasieskolen.dk skrevet til 10 andre lærere og givet dem mulighed for at fortælle om deres hverdag på skolen, og 3 har sagt ja til det.
Kvinder afviser beskrivelsen
I Berlingske står der i artiklen, at det især er de kvindelige lærere, som blev presset af de problematiske elevers opførsel.
Jeg har aldrig oplevet at føle mig truet, og jeg har aldrig mødt mennesker, der ikke var i stand til at lære.
De kvindelige lærere, gymnasieskolen.dk har været i kontakt med, kan dog ikke genkende det billede.
“Da jeg, samme skoleår som Søren Lehmann, underviste netop de elever, han bruger som eksempel i Berlingske, kunne man måske fristes til at tro, at jeg kunne støtte op om hans analyse, men jeg har aldrig oplevet at føle mig truet, og jeg har aldrig mødt mennesker, der ikke var i stand til at lære. Mine elever respekterer mig som menneske, og de har tillid til, at jeg vil dem det bedste,” siger Pil Gyldenkærne Pérez, som har arbejdet på skolen i 10 år og underviser i spansk, engelsk og AP.
Louise Holm Gjerstad har arbejdet på Københavns åbne Gymnasium siden 2014 og underviser i tysk og dansk.
“Jeg har ikke oplevet chikane, truende adfærd eller grænseoverskridende opførsel. Lærerværelset er efter min opfattelse et meget trygt rum, hvor vi deler frustrationer og glæder. Jeg kan ikke genkende beskrivelsen af, at kvinder knækker og sidder og græder på grund af frustrationer over elever,” siger hun og tilføjer:
“Jeg kan godt opleve, at jeg en dag i et modul ikke trænger igennem med min undervisning, og jeg kender godt følelsen af, at det er frustrerende ikke at lykkes. Der er klasser med mange elever, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og der skal bruges andre didaktiske og pædagogiske redskaber i nogle klasser og over for nogle elever end over for andre. Københavns åbne Gymnasium er alsidigt, og det gør det også spændende,” siger Louise Holm Gjerstad, som også peger på, at der er sket en udvikling i de senere år, hvor færre elever kommer fra uddannelsesfremmede hjem.
Lærer: Ledelsen har ikke altid lyttet
En lærer, som gerne vil være anonym, fortæller, at elevgruppen efter hendes mening ikke i sig selv er et problem på Københavns åbne Gymnasium. Nogle elever har problemer med deres opførsel, og nogle kommer ifølge læreren mere i skole på grund af det sociale end for at lave noget fagligt, men samlet set er det ikke problemet ifølge læreren.
Læreren fortæller i stedet, at der er eksempler på, at ledelsen ikke har bakket op, når en lærer kom med sine frustrationer.
“Jeg synes ikke, historien er, at elevgruppen på skolen er problematisk, men det handler mere om psykisk arbejdsmiljø og ledelse,” siger læreren.
Læreren siger også, at hun mener, det er for tidligt at sige, om den nye rektor gør en forskel.
Andre lærere, som gymnasieskolen.dk har talt med, siger, at de har oplevet at ledelsen – både den nuværende og tidligere har bakket dem op, hvis de står med udfordringer.
Der er ingen lærere, som afviser, at der ikke indimellem kan være problemer på skolen, eller at lærere har haft dårlige oplevelser.
Hvis en eller flere lærere har haft dårlige eller udfordrende oplevelser, mens jeg har været rektor på skolen eller tidligere, så er jeg meget ked af at høre det.
Hård tone blandt elever
Svend Erik Larsen, som for nyligt var TR-barselsvikar på skolen, fortæller, at der blandt nogle elever på skolen er en hård tone, og han har også hørt, at drenge har kaldt piger for eksempelvis “luder.”
“Det skal vi selvfølgelig stoppe, og vi skal tale med eleverne om, hvordan vi snakker sammen, og det gør vi også,” siger Svend Erik Larsen.
Han siger også, at han tidligere har talt med lærere, som har følt, at elever er gået for tæt på dem fysisk, for eksempel hvis eleven er blevet sur eller lignende.
“Jeg har ikke oplevet det i dette skoleår, men tidligere har der været episoder, hvor elever er gået over en grænse. Jeg kan dog ikke genkende beskrivelsen af en hverdag med truende adfærd eller lignende,” siger Svend Erik Larsen.
Rektor: Tager kritik alvorligt
Nynne Afzelius tiltrådte som rektor på Københavns åbne Gymnasium i januar i år. Hun har i sin periode som leder ikke hørt om trusler, truende adfærd eller chikane mod lærere.
Hun understreger, at hvis hun hørte om det, ville hun reagere med det samme.
Hun siger også, at hun tager det meget alvorligt, hvad de to lærere fortæller i artiklen i Berlingske, og hun beklager, hvis lærere har været udsat for ubehagelige oplevelser, mens de passer deres arbejde.
“Hvis en eller flere lærere har haft dårlige eller udfordrende oplevelser, mens jeg har været rektor på skolen eller tidligere, så er jeg meget ked af at høre det. Og jeg håber, alle vil komme til mig eller deres nærmeste leder og fortælle om det. Hvis en elev bryder studie- og ordensreglerne, så er det noget, vi håndterer. Hvis jeg hører om en elev, som kalder en anden elev “luder”, så kommer de til samtale heroppe – den slags griber vi ind over for. Men der har ikke været en sag med en elev, der var ubehagelig over for en lærer i mine 10 måneder som rektor,” siger Nynne Afzelius.
Hun nævner, at to elever i begyndelsen af dette skoleår blev bortvist, da de kom i “klammeri” med hinanden.
Hun er meget ked af den beskrivelse af Københavns åbne Gymnasium, som man kunne læse i Berlingske.
“Alt er ikke perfekt på Københavns åbne Gymnasium, og det skal vi hele tiden arbejde med. Vores elever kommer med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Der er stor diversitet på skolen. Vi har elever fra almennyttige boligkvarterer og fra de dyre millionvillaer,” siger Nynne Afzelius og peger på, at gymnasiet har været inde i en udvikling i forhold til søgning mod gymnasiet, så eleverne afspejler lokalområdet.
Positiv udvikling
Københavns åbne Gymnasium har blandt andet 100 elever, som deltager i et elitesportsforløb i samarbejde med lokale sportsklubber, og skolen har netop etableret talenthold i scenekunst i samarbejde med et lokalt teater.
“Vi har i flere år været og er inde i en rigtig god udvikling, og derfor undrer vi os over og er kede af, at det fremstilles, som om vi er en skole med mange problemer, med mange elever som ikke kan opføre sig ordentligt, et meget lavt fagligt niveau og lærere, som har det dårligt. Den fortælling kan vi ikke genkende. Alt er ikke perfekt, og vi vil også meget gerne tale om problemer,” siger Nynne Afzelius.
Elever har ret til at gå på skolen
I artiklen i Berlingske står der, at mange elever har et lavt fagligt niveau. De to lærere, som kommer med kritikken, mener, at mange elever ikke burde være på gymnasiet, da deres faglige niveau er for lavt, og at de ikke ønsker at lære noget eller ligefrem ikke er i stand til at lære noget.
Nynne Afzelius understreger, at alle elever, som går på Københavns åbne Gymnasium, er blevet erklæret uddannelsesparate eller har bestået optagelsesprøven til gymnasiet.
“Vi er et diverst gymnasium, og vi har meget fagligt stærke elever, og vi har elever, som er fagligt udfordrede, og som kun lige præcis består, men som senere går ud og tager en uddannelse. Vi er stolte af begge typer elever,” siger Nynne Afzelius.
Hun understreger også, at fagligt svage elever har ret til at gå i gymnasiet, så længe de overholder studie- og ordensregler, afleverer opgaver og ikke har for meget fravær.
Lærer: Det er en vigtig debat
Peter Windfeldt, som deltog i artiklen i Berlingske, siger, at han stillede op, fordi han mener, der er en vigtig debat, der skal tages omkring gymnasier, elevernes faglige niveau og “kulturmødet”. Ifølge ham er taxameterstyringen en del af problemet, da han har oplevet, at økonomi og taxameter havde indflydelse på, om ledelsen på Københavns åbne Gymnasium ville smide “problematiske elever ud”, som han formulerer det.
“Jeg er ikke ude efter København åbne Gymnasium som sådan, men vil gerne åbne for debatten generelt omkring udfordringerne med taxameterordningen, der spænder ben for det, som jeg ser det, nødvendige tiltag med at have en åben dialog mellem ledelsen og lærerne omkring at tale faglighed, kulturmøde og motivation samt at handle konstruktivt på det,” siger han.
Jeg underviste en hf-klasse, hvor der var fem drenge, som spolerede undervisningen.
Han har været gymnasielærer i 33 år og var på Københavns åbne Gymnasium fra 2016 til 2019. Sideløbende med sit job som gymnasielærer har han været fastansat på Biologisk Institut på SDU i 31 år, hvor han underviser i formidling, og så har han været ansat tre år på Teoretisk Pædagogikum på SDU.
Drenge spolerede undervisningen
Peter Windfeldt oplevede, at der i nogle klasser ifølge ham var mange umotiverede elever og flere fagligt svage elever, og så var der også elever, som direkte ødelagde undervisningen for resten af klassen, siger han.
“Jeg underviste en hf-klasse, hvor der var fem drenge, som spolerede undervisningen. Det er den værste klasse, jeg har haft. De prøvede at tryne mig og stillede sig op foran mig og mandede sig op. De fandt så ud af, at de ikke kunne tryne mig, men det ændrede ikke ved, at de råbte til hinanden på tværs af klassen og gik ind og ud af klassen, som det passede dem,” siger Peter Windfeldt.
Han fortæller, at han jævnligt gik til ledelsen for at fortælle om problemerne i klassen, men han fik ingen opbakning, siger han.
“Min daværende leder for HF sagde, at de ikke bare kunne smide eleverne ud på grund af taxameteret og dermed skolens økonomi. Jeg stoppede på skolen, da jeg ikke følte opbakning fra ledelsen, siger Peter Windfeldt.
Hans kritik af ledelsen går dog ikke kun på opbakning i forhold til frustrationer om elever.
“Der var en helt urimelig lukkethed omkring forskellige opgavers omfang og timeforbrug. Noget jeg flere gange problematiserede både til personlige møder med den daværende rektor samt på fællesmøder, men som ledelsen forbeholdt sig ret til at opretholde,” siger Peter Windfeldt.
Også vigtigt med positive vinkler
I Berlingske er Peter Windfeldt kun blevet citeret for de negative oplevelser på Københavns åbne Gymnasium. Han fortæller dog også om positive oplevelser som for eksempel, når han motiverede fagligt svage elever, som derefter løftede sig fagligt. Han fortæller også om en biotekklasse, han havde i 3 år, som var en blanding af elever med anden etnisk herkomst og dansk herkomst, og som havde en stor fællesskabsfølelse og endte med at få skolens højeste karaktergennemsnit.
“Da jeg snakkede med Berlingske, sagde jeg også, at det var vigtigt at få nuancerne med og også de positive sider. Men det træder ikke tydeligt frem i artiklen,” siger Peter Windfeldt.
Flere af de lærere, gymnasiekolen.dk har talt med, peger på, at Peter Windfeldt stoppede på skolen i 2019, og de ærgrer sig derfor over, at Berlingske bruger hans fortælling til at tegne et billede af skolen, som den er i dag, når der i mellemtiden er sket en udvikling af elevgruppen, og der også er kommet en ny rektor.
Peter Windfeldt siger:
“Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om, hvordan det er at være ansat på Københavns åbne Gymnasium i dag. Jeg har i mine tre år på skolen oplevet, at der var reelle udfordringer med det faglige niveau, motivation og opførsel. Og at det i min tid fyldte en del hos lærerne, hvoraf jeg selv har oplevet nogle af dem være utroligt kede af det på grund af konfrontationer, som kunne opstå med eleverne i nogle af klasserne,” siger Peter Windfeldt.
Han siger, at hans håb er, at han kan være med til at starte en saglig debat, som ikke bare handler om Københavns åbne Gymnasium.
Taxameter og økonomi brugt som argumentation
Svend Erik Larsen fortæller, at det er rigtigt, at der tidligere fra ledelsens side godt kunne blive argumenteret med taxameter og økonomi, hvis lærere eksempelvis var frustrerede over elevers opførsel eller faglige niveau.
“Ja, den argumentation har været brugt tidligere fra ledelsens side, da vi arbejdede med at få vendt, at for mange elever stoppede på skolen og valgte andre gymnasier,” siger Svend Erik Larsen.
Rektor Nynne Afzelius tager afstand fra, at taxameter og økonomi har indflydelse på, om en elev skal gå på skolen.
“Den argumentation kommer jeg aldrig til at bruge,” siger hun.
“Ude af stand til at modtage undervisning”
Søren Lehmann stoppede på Københavns åbne Gymnasium denne sommer. Han begyndte at arbejde som gymnasielærer, da han blev ansat som matematik- og kemilærer på Københavns åbne Gymnasium i 2018. Før det havde han haft en lang karriere i det private erhvervsliv.
De kan ikke sidde stille, de er på mobilen og går ud og ind af klassen.
Han fortæller, at beskrivelsen i Berlingske af hverdagen på Københavns åbne Gymnasium passer godt med hans oplevelser.
Han oplevede, at virkelig mange især tosprogede elever på skolen med hans ord “er ude af stand til at modtage undervisning og ikke har evnerne og viljen til at lære.”
“De kan ikke sidde stille, de er på mobilen og går ud og ind af klassen. Hvis jeg lærte dem en ting i et modul, og jeg troede, at de havde forstået det, så kunne jeg begynde forfra igen 14 dage senere,” siger Søren Lehmann, der beskriver det som kaos i timerne. Ifølge ham var problemerne i klasser med mange tosprogede elever.
Søren Lehmann mener, at mange af eleverne ikke burde gå på hverken hf eller gymnasiet.
“Mange af de tosprogede elever på København åbne Gymnasium er fejlcastede, og det er minimalt, hvad de lærer. De laver ikke lektier, og mange holder helt op med at give dem lektier for. Jeg synes, det er synd for eleverne, hvis de ikke har evnerne til at gå i gymnasiet eller hf,” siger Søren Lehmann.
Han medgiver, at netop i faget matematik er der mange elever, som er fagligt udfordret også på andre gymnasier. Og at han ikke generelt kan udtale sig om det faglige niveau i alle fag på Københavns åbne Gymnasium.
Er du sikker på, at du har de pædagogiske og didaktiske redskaber til at løfte de fagligt svageste elever?
“Ja, i min optik har jeg gjort alt for at lære dem noget. Jeg laver differentieret undervisning og står på hovedet for at lære dem noget, men for mange elever er skolen en anbringelsesanstalt, og de vil ikke lave noget,” siger Søren Lehmann, som mener, det er at svigte mange især tosprogede elever at lade dem gå på et gymnasium, uden at de ifølge ham tilegner sig gymnasial viden.
Jeg blev intimideret
Han fortæller også, at han selv og andre lærere er blevet intimideret eller har oplevet grænseoverskridende adfærd fra elever. Han vil dog ikke gå så langt som at kalde det for trusler.
“Jeg har oplevet, at en elev kom meget tæt på og helt op i hovedet på mig og spurgte “er du ved at græde nu?” Den elev blev sendt hjem i en uge. Men ellers har jeg oplevet, at ledelsen ikke skred ind over for grænseoverskridende adfærd,” siger han og fortæller om en episode, hvor en elev pegede med en laserpointer mod hans ansigt i undervisningen.
“Der var en repræsentant fra ledelsen til stede i den time. Vedkommende tog laserpointeren fra eleven, men så skete der ikke yderligere,” siger Søren Lehmann.
Han nævner også en episode for tre år siden, som en kvindelig lærer har genfortalt til ham. Her kastede nogle elever plasticflasker efter hende i timen.
“Det fik ingen konsekvenser for eleverne, da ingen havde set noget,” siger Søren Lehmann.
Etnisk opdeling
Søren Lehmann peger på, at han flere gange har påpeget over for ledelsen, at det er meget uheldigt, at ikke-etnisk danske elever og etnisk danske elever ofte går i forskellige klasser.
“Jeg synes, det er grotesk, at det skal være så adskilt. Eleverne klumper sig sammen efter etnicitet, og det betyder også, at fagligheden er meget lav i nogle klasser,” siger han.
Rektor Nynne Afzelius er meget ked af, at Søren Lehmann har haft de oplevelser på skolen.
“Jeg er også rigtig ked af, hvis andre lærere på skolen har haft ubehagelig oplevelser, og jeg håber, at man vil komme til mig og fortælle om det, så vi kan hjælpe,” siger hun.
Nynne Afzelius bekræfter, at der er tendens til, at eleverne bliver opdelt efter etnicitet i klasserne.
“Det er ikke noget, vi ønsker, og vi arbejder stenhårdt på at ændre det. Det er ikke kun på Københavns åbne Gymnasium, men i samfundet generelt, at mennesker har tendens til at vælge at være sammen med nogle, de ligner. Vi gør alt for at fortælle om studieretninger og forsøge at lave en bedre fordeling. Vi har tre musikklasser, hvor der ingen elever er med anden etnisk oprindelse end dansk, men eleverne har i sidste ende lov til at vælge studieretning selv,” siger Nynne Afzelius.
Jeg synes, det er forkert at sige, at etnicitet er betydende for motivationen.
Flere lærere, som gymnasieskolen.dk har talt med mener, at artiklen i Berlingske giver et for generaliserende billede af elever med anden etnisk baggrund.
I artiklen står, at de to lærere mener, “at det er en stor del af de tosprogede elever, som skaber problemerne”. Der står dog også, at lærerne understreger, at det ikke er alle (tosprogede, der skaber problemer red.), og at det er en vigtig nuance for de to lærere ifølge artiklen.
Thomas Strømberg har været på skolen i over 11 år:
“Jeg synes det er forkert at sige, at etnicitet er betydende for motivationen og for, om du er læringsparat. Jeg kan godt genkende, at den generelle faglighed er lavere i nogle klasser end i andre, og at nogle elever har mere fokus på det sociale end andre, men jeg oplever ikke, at de ikke gider at lære noget. Jeg oplever heller ikke konfronterende elever, eller at de ikke gider at lære noget,” siger han.
Generaliserende billede
Camilla Burchard har været lærer på Københavns åbne Gymnasium i 12 år og underviser i dansk og tysk ved siden af funktionen som læsevejleder.
“Jeg synes, der bliver tegnet et meget generaliserende billede af skolen, og det er forkert at gøre en hel elevgruppe med anden etnisk baggrund end dansk til et problem og påstå, at de ikke kan lære noget,” siger Camilla Burchard.
Som andre gymnasier oplever vi også, at der er elever, der har modstand mod læring.
Hun mener, det er lærerens ansvar at skabe stærke relationer og lave god klasseledelse, og det er hendes erfaring, at når hun møder eleverne med en forventning om, at de godt kan, så kan de for det meste også.
Hun fortæller, at det godt kan være udfordrende at være lærer på Københavns åbne Gymnasium, og at man skal ville det pædagogiske arbejde.
“Som andre gymnasier oplever vi også, at der er elever, der har modstand mod læring, når de starter, og som skal lære at lære. Det er naturligt, at man kan blive udfordret af det som lærer,” siger hun.
Lav faglighed
En lærer, som ønsker at være anonym, giver dog de to tidligere lærere på skolen ret i, at der i nogle klasser er en meget lav faglighed.
Vedkommende peger på, at det kan være sværere at løfte eleverne fagligt i klasser med mange tosprogede elever.
“I klasser med overvægt af tosprogede elever synes jeg, der er mere larm, og der er flere umotiverede elever, og det faglige niveau er lavere. Jeg har dog ikke haft ubehagelige oplevelser med eleverne,” siger læreren.
Meget skarpt vinklet
Tillidsrepræsentant på Københavns åbne Gymnasium Jens Thorup Bindzus mener, at artiklen i Berlingske er vinklet meget skarpt.
“Det lyder, som om skolen er fyldt med problematiske tosprogede elever, som ikke passer ind i gymnasiet. Jeg siger ikke, at der ikke er udfordringer, men det vinkles meget skarpt. Min oplevelse er, at det betyder mere, om eleverne kommer fra gymnasiefremmede hjem, end om de er tosprogede. Det lyder også, som om udviklingen går i den forkerte retning, men vi har faktisk fået bedre søgetal og en elevsammensætning, der afspejler vores lokalområde,” siger Jens Thorup Bindzus.
Dermed ikke sagt, at alting er perfekt.
“Jeg har oplevet elever, der ikke har forstået, hvordan man skal opføre sig i et klasserum. Dem har jeg sendt udenfor døren og taget en alvorlig snak med efterfølgende. For de fleste ender sagen der, men der er et fåtal af elever, der ikke knækker koden, og det skal selvfølgelig håndteres,” siger han, og peger på, at der også er elever, som er blevet bortvist fra skolen eller sendt hjem i nogle dage.
Der er elever, som er fagligt udfordret, men det er i skolens DNA at prøve at hjælpe dem til at komme igennem og få en uddannelse.
Han siger også, at han taler med kolleger, som har frustrationer over, at undervisningen ikke altid lykkes, når de har klasser med elever fra gymnasiefremmede hjem.
“De oplevelser har vi alle sammen fra tid til anden, og det er frustrerende, når det ikke lykkes. Men det er et vilkår, når man arbejder med mennesker, at ting ikke altid går som planlagt. Der er elever, som er fagligt udfordret, men det er i skolens DNA at prøve at hjælpe dem til at komme igennem og få en uddannelse. Det er med til at gøre jobbet meningsfuldt og skabe værdi for både den enkelte elev og samfundet,” siger Jens Thorup Bindzus.
Han siger også, at der har været og til dels også er udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på skolen.
“Det, som især har fyldt på GL-møder i de senere år, har været det stigende arbejdspres på grund af nedskæringerne i sektoren. Det har været og er en belastning for flere kolleger,” siger Jens Thorup Bindzus.
Vi skal snakke om det
Rektor Nynne Afzelius er ked af det billede, som nu er blevet tegnet af skolen i offentligheden, og hun fortæller også, at mange elever er kede af, at de fremstilles som problemer.
Alligevel håber hun på, at det kan vendes til noget positivt på skolen.
“Det positive er, at det har givet anledning til at tage en åben snak om, hvad vi kan gøre bedre. Hvis der er lærere, som føler, de ikke kan bede om hjælp eller ikke får hjælp, så skal vi håndtere det bedre. Jeg kan garantere, at vi som ledelse gør og vil gøre alt for at tilbyde psykologisk tryghed på skolen,” siger Nynne Afzelius.
Berlingske: Skriver ikke, det går den forkerte vej
Som flere lærere og ledelsen siger, så savner de i beskrivelsen i Berlingske den positive udvikling, de mener, skolen har været inde i de sidste år.
Gymnasiekolen.dk har interviewet journalisten bag artiklen, Christian Foldager.
Når man læser artiklen, får man det indtryk, at det går den forkerte vej på Københavns åbne Gymnasium. Er det ikke relevant at nævne i artiklen, at der er sket en positiv udvikling på skolen, og at elevsammensætningen i løbet af få år har ændret sig fra mere end 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund til 38 procent i dag?
“Vi har ikke skrevet, at det går den forkerte vej,” siger Christian Foldager.
Der står “fagligt kollaps” i artiklens rubrik. Det lyder som den forkerte vej?
“Lærerne, som står frem, taler ikke om en retning eller udvikling. De kommer med en beskrivelse af tilstanden på gymnasiet i den periode, de har været der.”
Peter Windfeldt, som medvirker i artiklen, siger, at han synes, at der mangler flere nuancer i beskrivelsen af skolen, og at han også sagde til jer, at det er vigtigt at få de positive vinkler med. Hvorfor er de ikke med?
“I toppen af artiklen står der, at beskrivelsen ikke gælder alle elever med ikke-vestlig baggrund, og den nuance var vigtig for lærerne. Og det står der også. Det er rigtigt, at Peter Windfeldt også fortalte en succeshistorie om en biotekklasse. Men den klasse var ikke repræsentativ for de klasser, artiklen omhandlede, nemlig klasser med en overvægt af elever med ikke-vestlig baggrund. Vi ville gerne have den historie med plus flere af de to læreres kritikpunkter, men vi er et printmedie, og derfor er vi også underlagt begrænsninger i forhold til længden. Vi har bestræbt os på at få så meget med som muligt, men vi kan ikke få alt med.”
Som det fremgår af artiklen om Københavns åbne Gymnasium, har Berlingske også talt med nuværende lærere, som optræder anonymt. Berlingske vil ikke nævne, hvor mange avisen har talt med, men ifølge Christian Foldager er det “en hel del”.
Har I været i kontakt med lærere, som ikke genkender fremstillingen af hverdagen på skolen, som de to lærere kommer med?
“Vi har ikke været i kontakt med lærere, som har sagt noget andet end det, som fremgår af artiklen. De lærere, vi har talt med, har bekræftet indholdet. Hvis der havde været lærere med et andet synspunkt, så havde vi selvfølgelig givet plads til det,” siger Christian Foldager.
Læs artiklen i Berlingske (bemærk betalingsmedie)
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det er så dejligt, at underviserne i artiklen beskriver, at det bestemt ikke er dagligdagen, der er gengivet af de to tidligere ansatte. Men ikke desto mindre er Københavns Åbne det eneste sted, hvor jeg, som censor har følt mig voldsomt truet. En virkelig ubehagelig oplevelse, som stadig sidder i mig . “Knep dig selv” var én af de frygtelig mange sætninger, som jeg som censor skulle æde efter voteringen. Konsekvensen var, at eleven et par dage efter blev tvunget til at sige undskyld.
Jeg har en grim smag i munden efter Gymnasieskolens reaktioner (eller mangel på samme) over de beskrevne forhold af to tidligere undervisere samt nuværende ansatte. Jeg ser absolut ingen grund til at betvivle hæderligheden af deres beskrivelser på KG i den omtalte og indeværende periode! Det er utroligt, at der ikke fra GL’s side (herunder den ansatte “tillids”-mand) er sket noget som helst.
I betragtning af de overgreb, som er begået mod tidligere kolleger på KG, er dette for ringe!
Mvh. Kresten Bremer