Er elevernes jagt på de gode karakterer med til at skabe et unødigt pres og mistrivsel? Politikerne er uenige.
Er karakterer og præstationspres skyld i unges mistrivsel, og skal politikerne i så fald gøre noget ved det?
Spørger man Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, så skal politikerne lave konkrete initiativer for at sætte en dæmper på karakterpresset i gymnasiet og presset på de unge i det hele taget.
“Vi skal sænke presset på de unge i gymnasiet på flere måder. 1.g skal være uden karakterer, og i stedet skal der være mere fokus på feedback fra lærerne,” siger ungdomsuddannelsesordfører for SF Astrid Carøe.
Hun peger også på, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser skal laves om, så flere studenter bliver optaget på kvote 2, hvor karaktererne fylder mindre.
Radikale Venstre og Enhedslisten vil også have afskaffet standpunktskaraktererne i 1.g.
“Mange unge oplever et præstationspres. Karakterer spiller utvivlsomt en stor rolle i forhold til unges trivsel. Karakterer skal fylde mindre i gymnasiet, og faglig feedback skal fylde mere,” siger Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.
Det er afgørende, at lærerne har tid til at se og støtte den enkelte elev.
Men øget feedback er mere tidskrævende for gymnasielærerne, der i forvejen er pressede, og derfor skal de gymnasiale uddannelser have tilført flere penge, mener han.
“Nedskæringerne på grund af omprioriteringsbidraget var en katastrofe for gymnasierne. De har brug for at kunne ansætte flere lærere. Det er afgørende, at lærerne har tid til at se og støtte den enkelte elev,” siger Jakob Sølvhøj, der også mener, at gymnasierne bør ansætte trivselsvejledere.
Men færre karakterer er ikke nødvendigvis noget for alle. Det viser en evaluering fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2020, der i et toårigt forsøg gav 15 gymnasier lov til at droppe karaktererne i 1.g.
Mens to ud af tre elever svarede, at de med færre karakterer følte sig mindre pressede, svarede fire ud af fem, at de blev mere usikre, når de ikke kendte deres faglige niveau præcist.
De deltagende gymnasiers erfaring fra forsøget var samlet set, at karakterer er vigtige for eleverne, men at de skal anvendes med måde for ikke at skabe et øget pres på de unge.
Forsøget var en del af gymnasiereformen fra 2017. Et af formålene med reformen var at øge elevernes trivsel.
V og K: Karakterer ikke skyld i mistrivsel
Venstre, De Konservative og det nye parti Moderaterne med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen mener ikke, at det er karakterer, der er hovedårsagen til de unges trivselsproblemer.
Jeg tror simpelthen ikke på, at man fjerner mistrivslen ved at fjerne karaktererne.
De er alle modstandere af at indføre karakterfrie 1.g-klasser.
“Vi er parate til at diskutere det i gymnasieforligskredsen. Jeg anerkender, at de unge kan føle sig pressede af flere forskellige årsager, men jeg tror simpelthen ikke på, at man fjerner mistrivslen ved at fjerne karaktererne,” siger Anni Matthiesen, der sidder i Børne- og Undervisningsudvalget for Venstre.
Konservative er også modstander af at fjerne karakterer i 1.g.
“Karakterer er en god indikator, for hvor man ligger fagligt. Det har de unge krav på at få at vide. Men karakterer skal selvfølgelig ikke stå alene, men kombineres med feedback,” siger Gitte Willumsen, der er ungdomsuddannelsesordfører for De Konservative.
Moderaterne: Unges ressourcer banket i bund
Hos Moderaterne er det folketingskandidat Rasmus Lund-Nielsen, der står for at udvikle partiets trivselspolitik for børn og unge. Det er ifølge ham en af partiets mærkesager at øge trivslen blandt unge.
Jeg tror faktisk, at det vil gøre mere skade end gavn at afskaffe karakterer.
Rasmus Lund-Nielsen arbejder som autoriseret psykolog og møder unge med trivselsproblemer på sin klinik.
“Det er vigtigt for unges trivsel, at de kan sætte sig nogle mål og række ud efter dem. Udfolde deres potentiale og stræbe efter noget i livet. Jeg tror faktisk, det vil gøre mere skade end gavn at afskaffe karakterer,” siger Rasmus Lund-Nielsen.
Han mener dog, at der er et seriøst trivselsproblem blandt mange unge. Men ifølge ham handler det om, at de unges ressourcer er “banket helt i bund”.
“Mange unge sover for lidt, dyrker ikke motion og bruger mange mange timer foran skærmen. Sociale medier er nok den største årsag til mistrivsel blandt unge. Det er ikke de unges skyld – det er en kultur, som har skabt en stor ubalance i unges liv,” siger Rasmus Lund-Nielsen og fortsætter:
“Vi skal have nedsat de unges tid foran skærmen. En idé kan være at pålægge techgiganterne at være med til at lave frivillige reguleringer af skærmtid.”
Også Anni Matthiesen mener, at de sociale medier og al den tid, som unge i dag bruger på deres smartphone, er med til at øge mistrivslen. Hun foreslår, at gymnasierne indfører en dag om ugen, hvor man “lægger telefonerne væk, kigger hinanden i øjnene og snakker sammen”. Desuden skal gymnasierne gøre alt, hvad de kan for at arbejde med undervisningsmiljøet og fællesskabet i klasserne, mener hun.
“Mange gymnasier gør det allerede. Når jeg taler med unge, der ligger på kanten til noget mistrivsel, så er det netop det at være en del af et fællesskab, der har gjort, at de ikke er røget helt ned,” siger Anni Matthiesen.
Mange oplever mistrivsel
Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at mange gymnasieelever – især piger – føler sig pressede, og at stress og mistrivsel præger en voksende del af nutidens ungdomsgeneration.
En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet viser, at 44 procent af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Og mistrivslen ser ud til at være stigende. Men undersøgelsen viser også, at der er forskel på, hvordan mistrivslen tager sig ud blandt de unge. For en gruppe er det presset i skole og uddannelse, der er den dominerende faktor. For en anden gruppe er det psykiske udfordringer, mens en tredje gruppe trives og har det godt.
Vi er nødt til at se på, om vi har fået skabt et uddannelsessystem, som presser de unge for meget.
Partierne er enige om, at mistrivslen blandt unge er et alvorligt problem, der skal gøres noget ved, men de peger også på, at det er komplekst, og der skal sættes ind på flere fronter.
“Vi kan ikke løse det med et snuptag. Der er også en stor perfekthedskultur blandt unge, som også er skyld i mistrivsel. Men der er nu så stor mistrivsel blandt mange unge, at vi som politikere bliver nødt til at se på, om vi har fået skabt et uddannelsessystem, som presser de unge for meget,” siger Astrid Carøe.
SF foreslår at oprette et decideret Trivselsministerium.
“Lige nu ligger trivsel blandt unge i spændingsfeltet mellem Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet – vi ønsker en minister, som tager ansvar for området,” siger Astrid Carøe.
Karakterloft på 10
Flere partier mener, at et karakterloft for at komme ind på en videregående uddannelse kan være med til at mindske presset på de unge og dermed fremme deres trivsel.
I foråret anbefalede Reformkommissionen, at et gennemsnit på 9 fremover skal være den højeste adgangskvotient til videregående uddannelser. I 2021 var der 64 uddannelser, som krævede et karaktergennemsnit på 9 eller derover.
Med et gennemsnit på 10 har man bevist, at man er dygtig.
Kommissionen er nedsat af regeringen og har til formål at komme med bud på reformer, der skal ruste Danmark til fremtiden.
Siden har regeringen foreslået 10 som den højeste adgangskvotient.
“Vi skal have gjort noget ved præstationspresset. Med et gennemsnit på 10 har man bevist, at man er dygtig, men så kan man alligevel godt ‘overleve’ ikke kun at få 10- og 12-taller, eller hvis man rammer et fag helt skævt eller har en dårlig dag til eksamen,” siger Jens Joel, der er Socialdemokratiets undervisningsordfører.
Forslaget vil så til gengæld betyde, at nogle af de mest eftertragtede studier skal indføre optagelsesprøver og/eller -samtaler.
“Det er selvfølgelig også et pres, men det er bedre, end at elever lige fra 1.g stresser over, at de skal opnå et meget højt snit. Vi – forældre, lærere og så videre – er også nødt til at tage snakken med de unge om, at de ikke behøver at få topkarakterer for at lykkes i deres liv. Alle skal ikke have Nobelprisen,” siger Jens Joel.
Der bliver ikke flere studiepladser af den grund, og så skal alle til en optagelsesprøve.
Også hos Moderaterne synes man, at et loft på 10 lyder fornuftigt.
“Det kan tage toppen af presset for nogle unge, at de ikke føler, de kun skal have 12-taller for at komme ind på deres studie,” siger Rasmus Lund-Nielsen.
De Konservative er til gengæld imod.
“Der bliver ikke flere studiepladser af den grund, og så skal alle til en optagelsesprøve for at komme ind på et studie, og så bliver det et pres. Søger man ind på et studie direkte efter gymnasiet, skal man gå til optagelsesprøve oven i, at man skal til eksamen,” siger Gitte Willumsen.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode