Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
“Jeg er begyndt i pædagogikum. Det fylder rigtig meget. Jeg har været vikar i tre år, inden jeg blev fastansat – to af årene her på Mariagerfjord Gymnasium. Jeg synes, det er en stor fordel, at jeg har lidt undervisningserfaring og ikke kommer direkte fra universitetet. Nu er udfordringen, at jeg lige pludselig skal begynde at putte teoretiske begreber på noget, jeg hidtil bare har gjort. Det er lidt hårdt hele tiden at tænke over, hvad jeg gør og hvorfor. Men det er også vildt spændende og godt at blive tvunget til.”
Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget som lærer?
“Lige da jeg begyndte, rådede flere mig til at holde den private person og underviserpersonen adskilt. Jeg prøvede det i en periode, men det fungerede slet ikke. Så jeg har besluttet mig for, at jeg hele tiden er Anna-Kathrine, som jeg nu er. Jeg bruger mig selv ret meget i undervisningen. Sidste år var jeg med i Den store bagedyst på tv. Det fulgte mange af mine elever med i, og fordi jeg også deler mange ting fra mit liv på Instagram, ved mange af dem ret meget om mig. De ved, hvad jeg laver i min fritid, og vi har blandt andet talt om, hvordan jeg tidligere har kæmpet med generthed og med at tro på mig selv. Jeg synes, det gør noget rigtig godt for vores relation. Fordi jeg deler ud af mig selv, får eleverne lyst til at gøre det samme, og når de trives, har det en positiv effekt på deres motivation og læring.”
Hvem har formet dig mest som lærer?
“Det med at være meget personlig i forhold til eleverne har jeg fra min egen spansklærer på Esbjerg Gymnasium. Han var fra Spanien og virkelig god til at inddrage sine egne erfaringer og oplevelser. Det er 100 procent hans skyld, at jeg er blevet spansklærer. Det sjove er, at jeg egentlig ville have haft tysk, men der var ikke plads på holdet, så mod min vilje endte jeg med at have spansk. Men han fik vendt mit mindset, og så blev jeg bare helt vild med sproget og kulturen.”
Hvad er din dårligste vane som lærer?
“Som ny lærer vil jeg gerne gøre det perfekt hele tiden. Jeg vil gerne have, at mine elever virkelig føler, at jeg har tænkt over, hvorfor det lige præcis er de her ting, de skal arbejde med. Jeg forbereder et modul, sådan som jeg forestiller mig i mit hoved, at det skal være. Men det bliver sjældent sådan, for eleverne påvirker jo undervisningen. Så kan jeg godt blive frustreret over, at jeg har brugt så meget tid på noget, der alligevel ikke lykkes helt. Det øver jeg mig på at acceptere. Jeg glemmer også, at eleverne har tre andre fag end mit på en dag. Jeg synes jo, at mine fag er de fedeste, og vil gerne have, at der sker en hel masse i modulerne, men nogle gange har eleverne måske bare brug for at fokusere på én ting.”
Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?
“Det hænger lidt sammen med min dårligste vane. En af min kolleger har sagt til mig, at 70 procent nogle dage godt kan være 100 procent. Man kan ikke altid forberede sig så meget, som man gerne vil, og så må man slutte fred med, at en 70 procent gennemtænkt undervisning stadig er god undervisning. Det er noget, jeg fortsat arbejder med. Som årsvikar ville jeg gøre alt ekstra godt, fordi jeg så gerne ville fastansættes. Nu føler jeg, at jeg skal leve op til noget, fordi jeg er en af de heldige, det er lykkedes for.”
Vi stiller fem spørgsmål til en lærer om jobbet som underviser.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode