“Nogle elevers indstilling til matematik bekymrer mig”

Hvad har haft største betydning for din måde at undervise på?
“Mine egne lærere fra gymnasiet var meget en­gagerede. Det var på Teknisk Gymnasium Christians­bjerg i Aarhus, som nu er lukket. Min biologi­lærer var tidligere forsker, og han fik for eksempel fat i nogle rotter, vi kunne dissekere. Også mine ­fysik- og matematiklærere var gode. Jeg har altid godt kunnet ­lide matematik og fysik, men i gymnasiet fik jeg øjnene op for, at matematik kan bruges anven­delses­orienteret i fysik. Før gymnasiet var matematik bare opgaver og regnestykker, som skulle løses. Jeg kan også selv lide, at min undervisning er anvendelses­orienteret.”

Har du et godt råd til en ny lærer?
“Du skal ikke altid nå det, som du planlægger. Der kan opstå uforudsete ting, og du skal ikke gennemtvinge en plan, bare fordi du har lavet den. Eleverne kan hurtigt synes, at undervisningen går for hurtigt, og så må man sætte farten lidt ned. Det er også vigtigt at vise interesse i eleverne, især når det er nye 1.g-elever. Du skal ikke kun tænke i undervisning.”

Hvad er du selv god til?
“Jeg synes, jeg er god til at lytte til eleverne og finde ud af, hvad de synes er spændende, og jeg forsøger at sætte undervisningen ind i en sammenhæng, de forstår. Et eksempel var under corona, da ­eksamen var aflyst, og vi havde ekstra undervisningstid. Her havde vi et projekt om Tjernobyl, hvor vi så ­noget af serien Chernobyl på HBO. Vi snakkede om ­fysikken, som ikke bliver forklaret i serien. Hvad er konceptet bag atomkraft, og hvorfor kan man se ­stråling som lys i vandet, og hvorfor får man metal­smag i munden, hvis man bliver bestrålet?”

Hvornår er du stolt af dit arbejde?
“Elever har ofte svært ved differentialregning, når de begynder i gymnasiet. Jeg bliver glad, når en elev siger: Nu forstår jeg det. Jeg bliver også glad, når elever, som har en forsvarsmekanisme mod matematik – fordi de er sikre på, at de ikke forstår faget – begynder at få interesse for det. Det lykkes ofte ved at bruge virkelighedsnære ting, som de forstår, for eksempel kviklån og gæld.”

Er der noget, som bekymrer dig?
“Nogle elevers indstilling til matematik bekymrer mig. De siger: Jeg kan ikke finde ud af matematik. Det virker, som om det er blevet mere acceptabelt bare at sige, at man ikke kan finde ud af matematik, mens det ikke er acceptabelt at sige, at man ikke kan finde ud af dansk. Matematik kræver, at man prøver, og at man laver lektier, og det er ikke alle, som er villige til at bruge tiden til at lære det. Måske er det blevet værre, nu hvor næsten alle skal have matematik på B-niveau.”