Gode forhold for fysisk handicappede på langt de fleste gymnasier

Det ser faktisk ganske godt ud, når det gælder fysisk handicappede elevers adgang til landets gymnasier og hf. Det viser en ny undersøgelse fra Ulykkespatientforeningen.

På 98 procent af institutionerne kan elever med fysisk handicap selv komme ind i bygningen – uden hjælp. Når det gælder dels almene undervisningslokaler og områder, som bruges til sociale aktiviteter og i pauser – er tallet 90 procent.

For faglokalerne er tallet en anelse lavere – her kan 82 procent selv komme rundt. 75 procent har handicapparkering nær indgangen, og 58 procent af skolerne har handicaptoiletter på samtlige etager.

”Det er rart at se, at så mange gymnasier har så stor en fysisk og faglig tilgængelighed for elever med fysisk handicap. Det er et helt andet – og langt bedre billede, end da vi i 2019 lavede en undersøgelse i folkeskolen,” fortæller Janus Tarp, formand for Ulykkespatientforeningen.

Den sociale tilgængelighed skal i fokus
Selvom langt de fleste skoler dermed efterlever ordlyden i Bygningsreglementet og i store træk FN’s Handicapkonvention og FN’s verdensmål om henholdsvis tilgængelighed og et inkluderende uddannelsessystem, så er der alligevel en række problemer, mener Ulykkespatientforeningen.

Enkelte skoler er fortsat ikke tilgængelige. Samtidig halter tallene for den sociale tilgængelighed. Godt nok svarer 90 procent, at de har ”uassisteret adgang til områder, som bruges til sociale aktiviteter og i pauser”, men på lidt over en tredjedel af skolerne er det ikke muligt for elever med fysisk handicap at gå den direkte vej – sammen med klassekammeraterne.

I stedet må eleverne bruge særlige adgangsveje – fragtelevatorer eller lignende – eller de er afhængige af hjælp fra klassekammerater for at kunne færdes den samme vej som de andre fra klassen.

”Det kan måske ses som en mindre ting, at en elev med fysisk handicap må komme frem ad andre veje, men den sociale tilgængelighed er noget, skolerne skal være meget opmærksomme på. Både på skolerne og i forhold til det sociale liv, der foregår uden for gymnasiet,” siger Janus Tarp.

Vejledning er afgørende
For Janus Tarp er det mest overraskende i undersøgelsen, at det ser ud til at knibe med vejledningsindsatsen i forhold til fysisk handicappede. I hvert fald har 10 procent af skolerne i undersøgelsen svaret nej til spørgsmålet: ”Har elever med fysiske funktionsnedsættelser adgang til vejledning om støttemuligheder hos en vejleder knyttet til uddannelsesinstitutionen?

”Det er et overraskende højt tal, og derfor er en af vores fem anbefalinger også, at skolerne hurtigst muligt skal have etableret en vejledningsindsats til elever med handicap,” pointerer Janus Tarp og fortsætter:

”For uden en tilstrækkelig vejledning kan eleverne risikere ikke at få de rette hjælpemidler og dermed få vanskeligere ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Hvilket på sigt kan begrænse eleverne i deres videre uddannelsesliv og arbejdsliv.”

Brug for mere samlet information
De øvrige anbefalinger omhandler, blandt andet at uddannelsesinstitutionerne klart skal beskrive adgangsforholdene for handicappede på deres hjemmeside – noget kun 15 procent af de deltagende institutioner gør i dag.

”Alt det her med parkering og andre adgangsforhold fylder rigtig meget, når man er handicappet, men kender man forholdene inden skolestart, kan man koncentrere sin energi om det faglige og det sociale,” siger Janus Tarp.

Ulykkespatientforeningen anbefaler også, at der oprettes en hjemmeside under Børne- og Undervisningsministeriet, som giver ungdomsuddannelserne et klart og samlet overblik over, hvilke muligheder de har for at søge støtte til elever med handicap. En central hjemmeside vil kunne hjælpe med at give alle elever den allerbedste service, mener foreningen.

Glæde og undren hos Danske Gymnasier

Hos Danske Gymnasier glæder formand Henrik Nevers sig over undersøgelsens resultater.
”Det glæder mig, at der generelt er godt styr på tilgængeligheden for fysisk handicappede elever, men det ville også være min forventning.”

Han undrer sig til gengæld over resultatet i forhold til manglende vejledningsindsats på skolerne.

”Det er altid lidt svært med sådanne overordnede undersøgelser, fordi man ikke kan gå bag om tallene, og jeg tror, det handler om, at skolerne ligesom på mange andre områder organiserer sig forskelligt. Måske foregår vejledning om støttemuligheder for handicappede elever på skolens kontor, for generelt tror jeg, at skolerne har fokus på støttemulighederne.”

Idéen om en central hjemmeside under Børne- og Undervisningsministeriet bakker Henrik Nevers op om. Til gengæld mener han ikke, at gymnasierne kan tage ansvar for det sociale liv uden for skolens mure.

”Vi gymnasier kan ikke løse alle aspekter af elevernes liv 24 timer i døgnet, men når det er sagt, så arbejder skolerne med rummelige og inkluderende undervisningsmiljøer og læringsfællesskaber – også for fysisk handicappede – og det arbejde kan også smitte af på fritiden,” mener Henrik Nevers.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange fysisk handicappede elever der går på landets gymnasier. Ulykkespatientforeningen anslår dog, at der pt. er mellem 3.000 og 5.000 gymnasieelever med en form for bevægehandicap.