Hvis du kender en folkeskolelærer, så har du sikkert hørt om sommerens store Chromebook-panik. Hvis ikke, så får du den korte udgave her:
Den 14. juli tonsede Jonas Vingegaard igennem Sydfrankrig iført en tætsiddende gul trøje. Men han var ikke den eneste med sved på panden. For cirka 1.700 kilometer nordpå meddelte Datatilsynet et såkaldt behandlingsforbud til Helsingør Kommune. Det betød konkret, at kommunen ikke måtte bruge Google Workspace i folkeskolen, og at kommunen modtog “alvorlig kritik af kommunens behandling af personoplysninger”.
Siden da har jurister, it-eksperter, folkeskolelærere og politikere diskuteret, hvad afgørelsen betød. Datatilsynet skrev nemlig i sin pressemeddelelse, at de “at mange af konklusionerne i denne afgørelse formentlig vil gælde andre kommuner, der benytter samme behandlingskonstruktion. Datatilsynet forventer derfor, at disse kommuner selv tager relevante skridt på baggrund af afgørelsen”.
Søndag aften gennemførte Helsingør Kommune et hasteindkaldt byrådsmøde, hvor det blev vedtaget, at kommunens skoleelever på grund af Datatilsynets afgørelse ikke må bruge Chromebook ved mandagens skolestart, men at lærerne fortsat gerne måtte bruge Googles systemer.
Samtidig er alle kommuner, der bruger Chromebook, nu gået sammen om at søge dialog med Google for at forsøge at finde en løsning på problemet.
Ingen panik i gymnasiet
Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, er indtil videre ikke bekymret for, at sagen vil give problemer i gymnasiesektoren.
“Først og fremmest er der ikke nogen gymnasier, der bruger Chromebook, så vidt jeg ved, så den specifikke problemstilling har vi ikke. Der er en del skoler, der bruger Google, men jeg ved ikke hvor mange,” siger han.
Vi efterlyser hjælp fra myndighederne. Vi har brug for vejledning i, hvad vi skal gøre.
Han efterlyser, at der fra centralt hold kommer rådgivning til sektoren.
“Vi ved jo godt ude på skolerne, at man ikke skal lægge personfølsomme oplysninger i Googles systemer, og det tror jeg også, at skolerne har retningslinjer for. Men hele vurderingen af skyen og hvem der kan kigge med, det kan vi jo ikke vurdere ude på de enkelte institutioner. Det er kompliceret, både teknisk og juridisk,” siger han.
Henrik Nevers fortsætter:
“Det er uklart, om det er den generelle brug af skyen eller specifikt Google, så vi efterlyser hjælp fra myndighederne. Vi har brug for vejledning i, hvad vi skal gøre. Hvis – kun hvis – vi ikke kan bruge det, så skal vi jo have alternativer, og det kan godt tage lidt tid.”
Børne- og Undervisningsministeriets presseafdeling oplyser til gymnasieskolen.dk, at det endnu ikke er afklaret, om sagen hører under ministeriets ressortområde, eller om det er Justitsministeriet, der skal besvare spørgsmål. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra centraladministrationen endnu.
Chromebook
En billig bærbar computer, der kører operativsystemet Chrome OS. Dét er udviklet specifikt til at understøtte Googles pakke af online-tjenester, f.eks Google Docs og Google Drive. Chromebook er først og fremmest udbredt i uddannelsessektoren, blandt andet i USA.
Skyen/cloud
En betegnelse for, at data opbevares på nogle andres servere. Tidligere havde de fleste kommuner deres egne servere til at hoste f.eks. medarbejdernes email og fælles dokumenter, men i takt med at f.eks. Google og lignende it-giganter har lavet billige og brugervenlige tjenester, er mange gået væk fra at have egne servere. I stedet hoster de store firmaer mange millioner kunders data i centrale datahaller. Når man taler om cloud eller skyen, dækker det grundlæggende bare over, at data opbevares hos nogle andre end en selv.
Google Workspace
Den samlede softwarepakke, som Google udbyder til både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Med Google Workspace er der adgang til både Docs, Sheets (til regneark), Drive til fildeling og en lang række andre tjenester. Når data placeres i Google Workspace, så ligger det i skyen.
Datatilsynet har gennem længere tid haft fokus på brugen af Chromebooks og Google Workspace (tidligere G Suite for Education) i kommunerne. Brugen er udbredt på landsplan, men konkret har Datatilsynet haft en verserende sag i Helsingør Kommune.
Således traf Datatilsynet en afgørelse i september 2021, hvor Helsingør Kommune bl.a. fik et påbud om at foretage en risikovurdering af kommunens behandlinger af personoplysninger i folkeskolen ved brug af Chromebooks og Workspace. Datatilsynet har nu på baggrund af den dokumentation og vurdering af risikoen for de registrerede, som Helsingør Kommune har udarbejdet, konstateret, at behandlingen ikke lever op til kravene i GDPR på flere punkter.
"Helsingør Kommune har lavet et stort og dygtigt arbejde for at kortlægge, hvordan persondata bliver brugt i folkeskolen, men det belyser også de databeskyttelsesretlige problemer, der kan være med de store tech-firmaers måder at løse opgaven på," siger Allan Frank, som er it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet.
Datatilsynet finder, at kommunen ikke har vurderet nogle helt konkrete risici i forhold til databehandlerkonstruktionen. Herudover fremgår det af databehandleraftalen, at der kan overføres oplysninger til tredjelande i supportsituationer uden det fornødne sikkerhedsniveau.
Set i lyset af afgørelsen fra september 2021 har Datatilsynet nu truffet en afgørelse. Den indeholder blandt andet:
Datatilsynet gør opmærksom på, at mange af konklusionerne i denne afgørelse formentlig vil gælde andre kommuner, der benytter samme behandlingskonstruktion. Datatilsynet forventer derfor, at disse kommuner selv tager relevante skridt på baggrund af afgørelsen - også selvom tilsynet for tiden færdigbehandler et antal af sager vedrørende andre kommuner.
Læs hele afgørelsen her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode