Efter corona: Lærere mangler i endnu højere grad efteruddannelse

Danske gymnasielærere får mindre efteruddannelse nu, end de gjorde for 10 år siden.

Coronaen har i høj grad skubbet til den negative udvikling, men allerede før samfundet lukkede ned på grund af restriktioner, var der en tendens til, at færre lærere får udviklet deres kompetencer.

Det viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om efteruddannelse blandt lærere. En tilsvarende undersøgelse har været foretaget fire gange før.

I skoleåret 2020/21 deltog kun 48 procent af gymnasielærerne i efteruddannelse. Til sammenligning viste undersøgelsen i 2010, at 86 procent af lærerne var på efteruddannelse.

65 procent af lærerne, som ikke var på efteruddannelse, angiver corona som årsag, men der er også 31 procent, der peger på manglende tid til efteruddannelse som årsag.

Tidligere undersøgelser viser da også, at der allerede før coronaen var en nedgang i efteruddannelsesaktiviteterne sammenlignet med i 2010.

Formand for GL’s uddannelsesudvalg Peter Hall er ikke overrasket over, at aktiviteten for efteruddannelse for lærere blev mindre under coronaen, men det gør det ikke mindre problematisk ifølge ham.

“I forvejen har vi set en tendens til, at aktiviteten for efteruddannelse blandt gymnasielærere er blevet mindre, og derfor er det særligt vigtigt, at efterslæbet af efteruddannelse fra corona bliver indhentet. Behovet for efteruddannelse er jo ikke blevet mindre under corona – tværtimod,“ siger Peter Hall og peger på, at den virtuelle undervisning for eksempel på nogle skoler har givet anledning til overvejelser om undervisningsformer, som også kan kræve kompetenceudvikling.

Reformen kræver efteruddannelse
“Gymnasiereformen er stadig også så ny, at lærere har behov for efteruddannelse i forhold til nye læreplaner og faglige mål. Og generelt set er efteruddannelse nødvendigt for alle lærere for at holde sig ajour i forhold udviklingen af deres fag. Vi danner og uddanner unge til videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, og derfor er det nødvendigt, at vi gennem hele karrieren efteruddanner os,” siger Peter Hall.

Han er bekymret for, at efterslæbet af efteruddannelse efter coronaen ikke bliver indhentet på skolerne. 

20 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de ikke har været på efteruddannelse i de seneste tre år. 45 procent af de lærere angiver manglende tid som årsag, og 19 procent svarer, at ledelsen giver udtryk for, at der ikke gives tid til efteruddannelse.

“Hvis arbejdsporteføljen er fyldt op, og skolerne ikke skaber rammerne for lærerne til at komme på efteruddannelse, så bliver det svært at få indhentet den manglende efteruddannelse fra coronatiden. Der er derfor brug for flere midler til efteruddannelse, og at skolerne i højere grad prioriterer indsatsen,” siger Peter Hall.

Lederne: Behov for flere midler
Formand for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne Ole Heinager mener også, at der er brug for at skrue op for efteruddannelse til lærere på de gymnasiale uddannelser efter coronaen.

“Vi skal altid have kompetente medarbejdere, og det kræver kompetenceudvikling. Jeg håber, vi politisk kan rejse behovet for at få midler til at dække det faglige efterslæb hos lærerne efter coronaen, på samme måde som vi fik flere midler til at indhente det faglige efterslæb hos eleverne,” siger Ole Heinager.

Han peger på, at udfordringen for skolerne er, at behovet for efteruddannelse har hobet sig op, men det er ifølge ham svært at frigøre endnu flere lærere til efteruddannelse, uden det koster både tid og penge.

“Ovenikøbet har coronaen og den virtuelle undervisning også betydet, at nogle lærere har gentænkt deres måde at undervise på, og det har skabt endnu større behov for efteruddannelse. Det kræver flere midler at indhente den opgave,” siger Ole Heinager.   

Erhvervsgymnasier sakker bagud
Undersøgelsen fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser også, at lærere på erhvervsgymnasiale uddannelser får mindre efteruddannelse end deres kolleger på de almene gymnasier.

36 procent af lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser har ikke været på efteruddannelse i de seneste tre år, og kun 31 procent af lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser var på efteruddannelse i skoleåret 2020/21. 

Ole Heinager kender ikke baggrunden for forskellen på efteruddannelse på uddannelserne.  

“Kompetenceudvikling er lige så vigtigt for erhvervsgymnasierne som på stx, og ingen erhvervsskoler har en strategi om ikke at efteruddanne lærere,” siger Ole Heinager.

Han mener, at erhvervsgymnasierne har et økonomisk efterslæb på taxameteret i forhold til de almene gymnasier.

“Det kan være, at den nye taxameterreform retter op på vores økonomi, og at det giver flere penge til efteruddannelse,” siger Ole Heinager.

Han peger også på, at erhvervsgymnasier måske i højere grad mangler lærere til bestemte fag som eksempelvis informatik.

“Nogle skoler prioriterer måske at videreuddanne enkelte lærere til at varetage et fag som informatik, og det kan måske betyde mindre efteruddannelse til andre lærere på skolen,” siger Ole Heinager.