Digitaliseringen påvirker det psykiske arbejdsmiljø

Lectio, Maple og Onenote – der er nok af holde sig opdateret om, hvis man er gymnasielærer. Men hvordan påvirker digitaliseringen gymnasielærernes arbejdsliv?
Det var der blandt andet fokus på, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) samlede arbejdsmiljørepræsentanter til seminar i sidste måned.

Et panel drøftede erfaringer og forskning på området. Panelet bestod af lærings- og arbejdslivsforsker Janne Gleerup, næstformand for Danske Gymnasier Jakob Thulesen Dahl og medlemmer af GL’s arbejdspladsudvalg Eik Rødgaard Andreasen og Søren Baatrup Møller.
De gav alle deres bud på, hvordan digitaliseringen påvirker arbejdet som gymnasielærer, og hvilke udfordringer de ser i fremtidens digitale arbejdsliv.

Der er behov for større bevågenhed overfor, hvordan digitaliseringen også påvirker arbejdsmiljøet, påpegede Eik Rødgaard Andreasen, der er tillidsrepræsentant på Christianshavns Gymnasium.

“Tidligere havde vi meget fokus på de fysiske ting, for eksempel hvordan vi sad med de forskellige digitale apparater, og om bordet var indstillet korrekt. Men vi er nødt til at flytte fokus over til, at digitaliseringen påvirker en masse ting i vores daglige arbejde, som omhandler det psykiske arbejdsmiljø,” sagde Eik Rødgaard Andreasen.   

Han gav som eksempel, at kolleger kommer med vidt forskellige forudsætninger i forhold til de digitale platforme, men man tager ofte for givet, at alle lærere bruger og forstår de digitale tiltag.

“Det kan resultere i, at nogle, der ikke helt har fulgt med i den digitale udvikling, måske føler sig skamfulde over ikke at kunne gennemskue de digitale tiltag. Det kan være stressende og demotiverende,” sagde han.

Frygt for Finansministeriets logik
Men hvordan påvirker digitaliseringen så fagligheden?
Det spurgte GL de fremmødte arbejdsmiljørepræsentanter.

51 procent svarede, at digitaliseringen overvejende har påvirket fagligheden positivt. 47 procent svarede, at digitaliseringens påvirkning af gymnasielærernes faglighed har været lige positivt og negativt. 2 procent mente, at digitaliseringen overvejende har påvirket deres faglighed negativt.

Den vinkel tog Søren Møller Baatrup også op.

“Jeg tror, at de fleste gymnasielærere oplever, at digitaliseringen endnu ikke har grebet voldsomt ind i fagligheden. Grundlæggende ligner vores undervisning den fra før digitaliseringen,” sagde Søren Baatrup Møller, der er tillidsrepræsentant på Frederiksværk Gymnasium og HF.

Men han frygter, at Finansministeriets logik kan ændre ved det i fremtiden.

“Det er en stor fordel, at lærere mødes face to face hvert år for at drøfte løsningsmuligheder af de skriftlige eksamener,” sagde Søren Baatrup Møller og tilføjede:

“Jeg kan da godt frygte, at Finansministeriet vil se det som oldnordisk og dyrt, at 1000 lærere mødes i Odense, og at ministeriet derfor vil overveje, om det ikke kan gøres smartere.”

Finansministeriets smartere løsning kunne tænkes at være selvrettende tests, som man ser i folkeskolen, for eksempel ved de nationale tests, sagde han.

“Det vil være et stort problem, hvis den skriftlige eksamen bliver erstattet af multiple choice-test, fordi det ofte resulterer i ‘teaching to the test’,” sagde Søren Baatrup Møller og uddybede:

“Det vil for alvor true vores faglighed, hvis lærerne bliver reduceret til nogle, som blot servicerer eksamensprogrammerne.”   

Vi skal blive bedre til at træffe beslutninger
Men som afstemningen også afspejlede, er digitaliseringen også en stor fordel for fagligheden, påpegede næstformanden i Danske Gymnasier Jakob Thulesen Dahl.

“Bare se på de litteraturlister som følger elevernes SRP – det er jo helt fantastisk materiale, som de unge arbejder med i dag. I gamle dage kendte jeg som biologilærer de fleste bøger, som de havde adgang til, men det har jeg jo ikke en jordisk chance for nu,” sagde Jakob Thulesen Dahl, der også er rektor på Skanderborg Gymnasium.

Han opfordrede dog til en løbende opmærksom på de digitale løsninger på skolen.

“Vi bør løbende drøfte, hvilke digitale valg vi træffer og hvorfor, og hvilken betydning det har for fagligheden. Og så skal der træffes nogle beslutninger om til- og fravalg,” sagde Jakob Thulesen Dahl og tilføjede:

“Vi har nok været for dårlige til træffe endelige beslutninger, fordi vi har været i en proces, hvor vi har prøvet mange ting af digitalt. Men vi er bedst tjent med, at der bliver truffet nogle beslutninger på baggrund af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og så skal vi være ærlige om fejlindkøb og -antagelser.”

For få medarbejdere inddrages
Erfaringerne viser, at medarbejdere ofte bliver inddraget for sent i forhold til indkøb af forskellige tekniske systemer, fortalte lærings- og arbejdslivsforsker og ph.d. Janne Gleerup fra Roskilde Universitet.

“Når medarbejdere bliver inddraget, er det ofte som en feedbackmekanisme – en form for markedsøkonomisk dimension med blot ‘like’ og ‘not like’ som mulig tilbagemelding. Men det er ikke altid dækkende for de drøftelser, som medarbejderne har brug for at have,” siger Janne Gleerup.

Frem for alt er det vigtigt at få lagt en plan, når nye digitale teknologier skal vælges eller implementeres, så der bliver taget hensyn til de forskellige brugeres behov på skolen. Janne Gleerup foreslog, at for eksempel samarbejdsudvalget sørger for at skabe nogle rum, hvor der er plads til drøftelser og læring.

“Det er fint at melde ud: ‘Vi skal gøre noget digitalt, men vi ved ikke helt hvad.’ Både medarbejdere og ledelsen kan sagtens rumme sådan en uvished i et stykke tid. Der er selvfølgelig grænser for, hvor længe man kan holde det åbent,” sagde Janne Gleerup.

Tidlig inddragelse og god oplæring er alfa og omega, når arbejdspladser skal tage nye digitale løsninger i brug.

“Når flere slags brugere er inddraget, kan man bedre få belyst, hvordan det vil præge de forskellige arbejdsgange. Man kan naturligvis ikke forudsige alle konsekvenser. Nogle gange skal man slå sig lidt på vejen, men det kan forbedre både processen og produktet,” sagde Janne Gleerup, der understregede, at det var et område, hvor der er plads til forbedringer.  

“Det er desværre de færreste organisationer og arbejdspladser, der magter sådan en åben og kollektiv drøftelse og implementering af digitale teknologier.”

Gymnasieskolen bringer et længere interview med Janne Gleerup i det næste nummer af bladet, der udkommer i næste måned.