De vil også stå skulder ved skulder fremover

SOSU-assistenten, gymnasielæreren og den ledende overlæge mærker alle sammen, at arbejdsintensiteten på deres arbejdspladser stiger. Offentligt ansatte på tværs af faggrupper har mange ting til fælles, og blandt andet derfor er det nødvendigt, at deres faglige organisationer står sammen.

Det var alle enige om, da cirka 70 formænd for fagforeninger, som repræsenterer offentligt ansatte, mødtes i dag i København.

Meningen med mødet var at se fremad mod overenskomstforhandlingerne i 2021, men også at se hinanden i øjnene og fastholde det sammenhold, som alle er enige om skabte resultater ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

Armene er dog igen kommet ned efter glæden over overenskomstresultatet fra sidste år. Blandt andet på grund af, at Moderniseringsstyrelsen holder fast i, at der er enkelte arbejdspladser, som ikke har spisepause, selv om forhandlerne for de offentligt ansatte har den klare opfattelse, at spisepausen netop blev sikret for alle ansatte ved overenskomsten i 2018.

Den danske model leverer
Det ændrer dog ikke på, at der blandt talerne ved mødet stadig er en stor tro på, at den danske model – hvor lønmodtagere og arbejdsgivere sætter sig ved bordet og finder løsninger og laver aftale – også kan levere resultater i fremtiden, hvis sammenholdet mellem organisationerne bevares.

“Den danske model leverede i 2018, og den vil også levere fremadrettet og vil være med til at sikre vores velfærdsmodel,” sagde Flemming Vinther, som er formand for CFU, der er centralorganisation for de statsansatte i Danmark.

Han slog på, at det er vigtigt, at alle faggrupper står sammen om nogle principielle krav – for eksempel at offentligt ansatte lønstigninger er parallelle med de private ansattes, og at arbejdsgiverne ikke begynder at angribe de ansattes rettigheder som for eksempel spisepausen.

“Vi skal kunne stå sammen om nogle principielle krav. Det er modsvaret til den tætte koordinering, som arbejdsgiverne har. Men der er også mange forskellige interesser fra de forskellige faggrupper, og vi skal også tale et sprog og levere noget, som de enkelte medlemmer kan se sig selv i,” sagde Flemming Vinther.

At alle organisationer skal stå sammen samtidig med, at alle medlemmerne kan se sig selv og deres hverdag, gik igen fra flere talere.

Alle oplever samme krav
Elisa Rimpler, som er formand for BUPL, som repræsenterer pædagogerne, sagde, at hun mener, fagforeningerne skal være der for de enkelte medlemmer, men at organisationerne samlet skal tale om kollektivet og tage udgangspunkt i, at vi alle er borgere i et samfund.

“Sygeplejersken, pædagogen og direktøren i kommunen oplever alle sammen kravet om hypereffektivitet, og hvad det betyder for den måde, vi løser vores opgaver på. Det skal vi stå sammen om at finde løsninger på,” sagde Elisa Rimpler.

Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd, pegede også på, at de faglige organisationer skal stå sammen, og at de skal byde ind på, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig.

“Vi ender i defensiven, hvis vi blot skal forsvare det, vi har, i stedet for at komme med noget som udfordrer, hvordan vi gør tingene i det offentlige,” sagde hun.

Pas på med for mange krav
Bodil Otto, som er formand for HK Kommunal, pegede også på, at det er nødvendigt, at de faglige organisationer kan mødes om nogle få klare krav og dagsordener over for arbejdsgiverne, når der igen skal forhandles overenskomst i 2021.

“Hvis vi stiller for mange forskellige krav, så er det for nemt for arbejdsgiverne at sortere i dem,” sagde hun.  

Hjælp til at udvikle det offentlige
Direktør og chefredaktør på Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, var blevet inviteret med til møde for at give en evaluering af OK18 og ikke mindst at se fremad. Hun pegede på, at hun mener, det er vigtigt, at fagbevægelsen bruger sammenholdet til at byde ind på udviklingen af den offentlige sektor. For, som hun sagde, så vil udgiftspresset på det offentlige stige endnu mere i fremtiden blandt andet på grund af, at vi bliver flere ældre, og at nye generationer vil have en endnu større forventning til det offentlige serviceniveau.

“Jeg tror, det er vigtigt, at de faglige organisationer solidariserer sig med borgerne og tænker i løsninger, som ikke kun er til gavn for medlemmerne, men som er med til at udvikle den offentlige sektor,” sagde Lisbeth Knudsen og pegede på, at ved sidste års overenskomstforhandlinger var befolkningens sympati netop på de offentligt ansattes side.

Det lykkedes, fordi de faglige organisationer og de ansatte talte om, at de kæmpede for velfærden og den offentlige sektor i stedet for at tale om “krav og fagforeningretorik”, som Lisbeth Knudsen formulerede det.  

GL: Fælles løsninger
Tomas Kepler, som har været formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) siden første januar, var også med til formandsmødet.

Han peger på, at det er vigtigt, at de faglige organisationer bliver ved med at stå sammen i fremtiden.

“Det er meget positivt, at der er stor vilje til at arbejde for at finde fælles løsninger for alle offentligt ansatte og den offentlige sektor. Den offentlige sektor vil også komme under pres i fremtiden, som vi også ser det på gymnasierne i disse år, og den udfordring skal fagbevægelsen stå sammen om at møde. De offentligt ansatte skal ikke betale for en underfinansieret offentlig sektor med forringede arbejdsvilkår,” siger Tomas Kepler.