Rektor og TR: Godt arbejdsmiljø kan vi kun skabe sammen

Et tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og ledelse. En uformel tone. Og viljen til at finde fælles løsninger.

Det er en stor del af forklaringen på, at Middelfart Gymnasium og HF har en høj professionel kapital og dermed et godt arbjdsmiljø. Det er skolens rektor og tillidsrepræsentant enige om.

”En god samtalekultur har altid været vigtig for mig. Løsninger, der skaber et godt arbejdsmiljø, kan vi kun finde sammen,” siger rektor Christian Alnor.

Tillidsrepræsentant Mads Bovbjerg Mariegaard bakker op:

”Det betyder rigtig meget, at jeg og resten af lærerkollegiet generelt har et godt forhold til Christian og den øvrige ledelse. Vi kan være uenige og diskutere, men jeg tror, de fleste har opfattelsen af, at der bliver lyttet, og at ting kan blive ændret.”

Den nyeste måling er fra dette efterår – de to tidligere er fra 2015 og 2016. Alle tre viser, at det vestfynske gymnasium har en høj professionel kapital.

Arbejdet fortsætter
Middelfart Gymnasium og HF har brugt det spørgeskema, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udarbejdet, og som har været et tilbud til alle landets gymnasier siden 2015.

I spørgeskemaet skal lærerne blandt andet forholde sig til kvaliteten af undervisningen, samarbejdet med ledelsen og forholdet mellem arbejde og privatliv.

I alt 140 gymnasier og VUC’er har indtil videre målt deres professionelle kapital, heraf har 58 lavet målingen flere gange. Middelfart Gymnasium og HF er blandt de skoler, der ligger bedst.

”Vi er selvfølgelig glade. Det bekræfter os i, at noget af det, vi gør, må være rigtigt. Men i den nyeste måling er vi gået en smule tilbage på nogle områder,” siger Christian Alnor.

Og derfor stopper arbejdet ikke her.

”Selvom vi ligger godt, er alting jo ikke rosenrødt. Det er en løbende proces. Man fikser jo ikke lige det psykiske arbejdsmiljø for så at fokusere på noget andet i de næste fem år,” siger Mads Bovbjerg Mariegaard.

Fællesskabet er centralt
En arbejdsplads med en høj professionel kapital er – uanset branche – kendetegnet ved, at medarbejderne oplever tillid, samarbejde og retfærdighed. Gevinsten er, at kvaliteten af kerneydelsen vokser, og dermed vokser medarbejdernes trivsel også. Det viser både dansk og international forskning.

Oversat til hverdagen på et dansk gymnasium betyder det bedre undervisning og gladere lærere.

Det var samarbejdsudvalget på Middelfart Gymnasium og HF, der besluttede, at skolen skulle gå ind i arbejdet med professionel kapital. Tidligere havde skolen selv lavet en lille undersøgelse af den sociale kapital og også på andre måder forsøgt at arbejde med medarbejdertrivslen. 

”Det centrale perspektiv i professionel kapital er, at det er fællesskabet om arbejdsopgaven, der kan øge kvaliteten. Det er et værktøj, der taler lige ind i, hvordan jeg synes, en skole skal fungere,” siger Christian Alnor, der opfordrer alle sine rektorkolleger til at få lavet en måling.

Mads Bovbjerg Mariegaard er også glad for værktøjet.  

”Det løser ikke alle problemer, men det er et godt redskab til at få talt om arbejdsmiljøet og få sat indsatser i gang,” siger han.

Indsats har ikke hjulpet
Christian Alnor ærgrer sig især over, at der i den seneste måling er sket en tilbagegang i forhold til ”oplevet kvalitet” og ”kriterier for kvalitet”. Efter undersøgelsen i 2016 forsøgte man nemlig allerede at gøre noget ved disse punkter, fortæller han.

”I de seneste to år har vi arbejdet med at styrke samarbejdet i faggrupperne. Formålet var, at det netop skulle højne undervisningskvaliteten og skabe en fælles forståelse af, hvad der er god kvalitet,” siger Christian Alnor.

I flere faggrupper er man for eksempel begyndt at lave fælles undervisningsforløb.

Man håbede, at det samtidig ville øge graden af anerkendelse lærerne imellem – et andet punkt, hvor skolen ikke ligger så godt.  

”Vi så det som et spin-off. At mere samarbejde om kerneopgaven ville give den enkelte lærer mere viden om, hvordan kollegerne arbejder og dermed forbedre mulighederne for feedback og anerkendelse,” siger Mads Bovbjerg Mariegaard.

”Anerkendelse handler jo ikke kun om ros, men også om, at ens kolleger ved, hvad man laver, så man oplever en sikkerhed og ikke føler sig alene i arbejdet,” tilføjer Christian Alnor.

Men heller ikke her er man nået i mål. Anerkendelsen fra kolleger er godt nok steget lidt i 2018-undersøgelsen, men niveauet er stadig lavt i forhold til andre skoler.

”Vi kommer til at arbejde videre med at styrke fagsamarbejdet,” siger Mads Bovbjerg Mariegaard.

Både rektoren og tillidsrepræsentanten mener, at nedskæringerne, der har ramt alle landets gymnasiale uddannelser, har påvirket 2018-resultaterne.

”Presset i hverdagen er øget. Selvom skolen har en udmærket økonomi, mærker vi besparelserne mere nu end i 2016. Det kan ikke undgå at påvirke svarene,” siger Mads Bovbjerg Mariegaard.

Flere er stressede
I alle tre målinger scorer Middelfart Gymnasium og HF til gengæld højt, når det handler om lærernes tilfredshed, engagement og om de oplever deres arbejde som meningsfuldt.

Lærerne oplever også en forholdsvis høj grad af tillid og retfærdighed. Her er det dog også gået lidt tilbage i år sammenlignet med de to tidligere målinger.   

Men den nye måling viser også, at flere lærere oplever en øget arbejdsmængde og en konflikt mellem arbejde og privatliv end i 2016, og at flere føler sig stressede og udbrændte.

Det er det, der bekymrer Mads Bovbjerg Mariegaard allermest.

”Der er så meget mening i arbejdet, at man nogle gange kommer til at tage problemerne med hjem, og det kan være svært at sætte en grænse for ens arbejde, for man kan jo altid lige forberede sig lidt mere,” siger han.

Ledelsen har i dette skoleår forsøgt at gøre det tydeligere, hvad der forventes, at lærerne bruger af tid på den enkelte opgave. Det, håber rektor og tillidsrepræsentant, vil hjælpe.

”Vi vil følge op med samtaler til de lærere, der har brug for at tale om deres opgaveportefølje,” forklarer Christian Alnor.

Han kunne godt tænke sig, at lærerne bliver bedre til at komme til ham, hvis de ikke kan overkomme alle deres opgaver.

Mads Bovbjerg Mariegaard er glad for det nye initiativ:

”Vi har kæmpet for det i et par år. Nogle har følt, at opgavefordelingen ikke altid har været helt retfærdig.”

Fortsætter nedskæringerne flere år frem, mener han, at det bliver nødvendigt med en snak, om hvilke opgaver lærerne ikke længere skal tage sig af, eller hvad der skal gøres på en anden måde.

”Man skal stadig kunne gå på arbejde og føle, at man leverer god kvalitet uden at blive syg af det,” siger Mads Bovbjerg Mariegaard.