Plustid er ikke et plus

Selv om den nye overenskomst (OK 18) blev vedtaget af Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) medlemmer med et utvetydigt flertal på 93 procent af de 76 procent af medlemmerne, der stemte, og selv om en enig hovedbestyrelse havde anbefalet et ja, er der især et element, der ikke huer foreningens ledelse: Muligheden for at aftale såkaldt plustid udenom tillidsrepræsentanten (TR).

Det fortæller Tomas Kepler, der er formand for GL’s overenskomstudvalg. I forvejen mener foreningen ikke, at plustid overhovedet er noget, der skal gøres mere attraktivt – medmindre betalingen følger med som merarbejde, det vil sige til en højere sats. Udvalget har prøvet at liste fordele og ulemper op, og det er ikke faldet ud til fordelenes side. Fordelene er blandt andet en ekstra indtjening i en periode – medpensionsbidrag, ligesom den ekstraindtjening også udbetales ved sygdom, ferie mm. Ulemperne er blandt andet først og fremmest dårligere betaling end traditionelt merarbejde, angreb på TR’s aftaleret, højere arbejdspres og mulig yderligere skævvridning af arbejdstiden, ringere beskæftigelse etc.

“Ulemperne ved den her ordning overstiger i vores øjne i væsentlig grad fordelene. De fordele, man så trods alt kan pege på, ligner mere en symptombehandling på et andet og helt grundlæggende problem omkring honoreringen af merarbejde. Vi ønsker ikke, at det her skal være med til at undergrave kampen for, at medlemmerne får deres merarbejde udbetalt,” siger overenskomstformanden.

Hidtil har plustid dog ikke været noget stort problem. Opgørelser viser, at der i februar i år var indgået plustidsaftaler for 0,5 procent af medarbejderne på GL’s område, og i det tal indgår også magistre i administrative stillinger. At GL alligevel reagerer, dækker over, at der blandt nogle medlemmer er en bekymring for, at plustidsaftaler bliver en mere udbredt metode til at legitimere merarbejde til ‘normal’ sats. Altså uden overtidsbetaling.

Ideologisk angreb
For Tomas Kepler er der også nogle helt principielle grunde at kæmpe for. Nogle af dem skal ses i et fagforeningsperspektiv i en tid med nedskæringer og afskedigelser, og hvor nyuddannede har mere end svært ved at få foden indenfor. At enkelte måske kunne lade sig friste af muligheden for at tjene lidt ekstra, er han godt klar over.

“Meningen er ikke, at folk skal arbejde mere end fuld tid – det vil sige 37 timer om ugen – eller tjene en ekstra skilling, hvis man i stedet kunne ansætte en kollega mere. Derfor skal lærerne grundlæggende ikke pålægges ekstra opgaver. Skævbelastningen, som mange lider under, forsvinder jo ikke, fordi nogle gerne vil tjene flere penge. Der skal følge en særlig honorering med arbejde, der ligger ud over fuld tid – ellers kan det blive en trussel mod beskæftigelsen blandt vores medlemmer,” mener Tomas Kepler.

Overenskomstudvalgsformanden peger endvidere på, at hele idéen omkring den nye overenskomsts mulighed for at aftale plustid uden tillidsrepræsentantens involvering, i sig selv er et problem, der bunder i arbejdsgivers ideologiske angreb på selve TR-institutionen og fagforeningerne, der ofte er blevet betragtet som ‘besværlige’.

“Det er et problem, at man på den her måde forsøger at sætte TR på sidelinjen. Når vi nu spørger os selv, hvilke gode råd vi som faglig forening vil give vores medlemmer, hvis de oplever, at ledelsen i stigende grad henvender sig med henblik på at indgå plustidsaftaler, må et af dem være at sige til lederen, at det vil man gerne vende med sin TR.”

Tomas Kepler er dog af den opfattelse, at den nye og i princippet for ledelsen lettere mulighed for at indgå plustidsaftaler, i virkeligheden ikke vinder genklang hos fornuftige ledelser, der jo dybest set også ønsker en attraktiv og velkørende arbejdsplads og derfor i en vid udstrækning er afhængig af TR som medspiller og bindeled til medarbejderne.

“Det er ikke min oplevelse, at ledelserne har sukket efter den her mulighed. Men vi skal bare være klar til at rådgive tillidsrepræsentanterne og medlemmerne om, hvordan de skal håndtere situationen, når der opstår et problem.”