Repræsentantskabet anbefaler ja til OK 18-resultatet

Solen skinnede fra en skyfri, knaldblå himmel, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tirsdag havde samlet sit repræsentantskab på Scandic Hotel ved Søerne i det indre København for at stemme om en anbefaling til foreningens medlemmer forud for den kommende urafstemning om resultatet af de langstrakte overenskomstforhandlinger. Og lad det være sagt med det samme: Der gik ingen skyer for repræsentantskabets soleklare holdning, om end der da var vindpust hist og pist, og ingen ville kalde resultatet optimalt.

GL-formand Annette Nordstrøm Hansen indledte da også med at konkludere, at hovedbestyrelsen anbefaler medlemmerne at stemme ja til overenskomstresultatet.

Hun gennemgik herefter ‘rejsen’, siden repræsentantskabet sidst var samlet i begyndelsen af marts. Hvordan der ikke kom skred i forhandlingerne, hvordan GL forberedte sig på en konflikt. Og hvordan der til sidst kom skred i forhandlingerne, blandt andet ved at den udskældte FOA-formand Dennis Kristensen valgte at indgå forlig – og dermed reelt bryde musketereden, om end han selv vedgik, at uden fællesskabet var det ikke gået.

GL-formanden gennemgik de tre knaster, forhandlingerne havde cirklet omkring. Løn, spisepause og kravet om en arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne.

“Bestemt et okay resultat på den første knast,” sagde formanden med henvisning til lønnen og rammen på 8,1 procent, reallønsstigning på 1,1 procent, en lukket løngabsdiskussion og eliminering af privatlønsværnet.

“Et plus også ved den knast”, lød Annette Nordstrøm Hansens dom over spisepausen. Ressourcen er sikret som overenskomstmæssig ret – skal den på dagsordenen fremover, skal den på forhandlingsdagsordenen, og så skal modpart betale for den.

Den sidste knast var den sværeste, sagde GL-formanden endvidere.

“Der har ikke været et reelt ønske fra kommunerne om at tage fat i den her diskussion.”

Derfor måtte lærerforeningerne sige til sig selv, at der ikke ville komme et substantielt resultat ud af forhandlingerne denne gang, men prøve at skabe en langsigtet platform, man kan forhandle ud fra næste gang. Derfor den aftalte undersøgelseskommission.

“Jeg vil ikke sige, vi kan sætte hak ved den knast. Det var ikke det resultat, vi gik efter. Men det er ikke min opgave som formand for GL at gå ud og sige, at det ikke er en god aftale. Man må respektere den politiske vurdering, lærerforeningerne har taget. Så må vi jo se, om deres medlemmer respekterer den. Det her var det bedst opnåelige,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Plusser og minusser
Hun gennemgik plusser og minusser. Der var flest plusser – med vigtige punkter som førnævnte ekspliciterede frokostpause, ingen øget decentralisering og individuelisering af lønnen, 5 feriedage til nyuddannede etc.

“Men der er også nogle minusser. Vores arbejdstidskrav kom ikke igennem. Og den lettere adgang til plustidsaftaler er ikke groet i vores baghave. Det er ikke noget, vi har sagt ja til. Vi har kæmpet imod, men lykkedes ikke med at få det af bordet. Det hænger sammen med tilgangen fra Moderniseringsstyrelsens side – de vil gerne have, at tillidsrepræsentanten ikke er så meget inde over aftaler. Så går det lettere, synes de – og det er da sikkert rigtigt! Endelig kom vi ikke af med Lov 409 for folkeskolelærerne. Vi har i hovedbestyrelsen vejet plusserne og minusserne op mod hinanden, og det er altså blevet til, at vi anbefaler et ja.”

Hun gjorde dog opmærksom på, at GL kommer til at arbejde videre med arbejdstidskravene gennem forskellige indsatser og samarbejdsprojekter med for eksempel lederforeningerne, ligesom TR’s rolle fortsat er en vigtig prioritet og skal styrkes imod det ideologiske angreb, der har været på TR-institutionen. Spisepausen skal desuden realiseres som en betalt pause på alle skoler, og GL-medlemmer skal sikres en del af midlerne til kompetenceudvikling, når disse slippes fri.

“Og så er jeg helt sikker på, at decentraliseringen af lønnen ikke går over. Uanset farven på næste regering, er jeg sikker på, at det bliver en del af næste overenskomstforhandling,” sagde GL-formanden.

Solidariteten skal udnyttes
Annette Nordstrøm Hansen talte desuden om den nyvundne solidaritet og det nye fællesskab i fagbevægelsen. Det er vigtigt at bygge videre på det i forhold til kommende forhandlingerne, ligesom der skal ses på, om den danske forhandlingsmodel trænger til et serviceeftersyn. Disse emner kunne ifølge formanden meget vel blive temaer på efterårets ordinære repræsentantskabsmøde.

Den efterfølgende debat var til at begynde med i fare for at udvikle sig til endnu en listekrig blandt hovedbestyrelsens medlemmer, men det skulle dog vise sig, at en lang række af de godt 220 delegerede havde lyst til at bidrage.

Arbejdsgiver ændrede på spillereglerne for fem år siden ved OK 13, men nu har lønmodtagerne svaret igen med musketereden, sagde Tomas Kepler fra GL’s hovedbestyrelse og formand for GL’s overenskomstudvalg i forlængelse af Annette Nordstrøms afslutning. Det nye er, at den solidariet, medlemmerne aldrig har mistet i tanken, nu er kommet til handling, mente han.

“I fremtiden skal vi indløse den fulde værdi og skabe flere resultater. Vi bør lægge vægt på, at solidariteten bragte os langt og dyrke den. Vi skal være klar til at gå ind i den debat, der nu er lagt op til fra flere sider om den danske model. De ord, der nu kommer fra fagbevægelsen, har kun kød på knoglerne på grund af det, der er opnået ved OK 18. Vi skal række ud efter det potentiale, vi nu ser, for at blive en mere mobiliserende fagforening med aktive fagforeningsmedlemmer,” lød overenskomstformandens ord blandt andet.

Han blev efterfulgt af uddannelsesudvalgets formand Jeppe Kragelund.

“Enigheden sender et tydeligt signal til arbejdsgiver. Prisen denne gang er værd at betale i solidaritetens navn, men vi fik ikke et eneste arbejdstidskrav gennemført. På plussiden fik vi som sagt en del – men ingen roser uden torne!” sagde han med henvisning til lærernes forhandlinger, der ikke som sådan har noget med GL’s forhandlingerne at gøre, “men vi forstår nok som gymnasielærere vores kolleger i folkeskolen bedre end de fleste, og man kan godt få lidt ondt i maven af, at det ikke lykkedes at få en arbejdstidsaftale for dem i OK 18. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte dem i den proces, der kommer nu, så vi kan være med til at sikre, at de har en aftale senest i 2021.”

Støtte til folkeskolelærerne
Debatten kom i høj grad til at omhandle den danske model og de næste forhandlinger i 2021 samt ikke mindst den knast, der med formandens ord ikke kunne sættes hak ved: At det ikke lykkedes folkeskolelærerne at komme af med Lov 409 og få en regulær arbejdstidsaftale.

“Det er, som om man glider lidt af på udgangspunktet i det her forløb – at alle skulle have en arbejdstidsaftale,” sagde Martin Christiansen fra Hjørring Gymnasium – som i øvrigt gav udtryk for en kæmpestor skyldfølelse over ikke at have fået folkeskolelærerne med i mål.

“En løsning for alle er blevet til en løsning for nogle. Vi bliver nødt til at være ærlige og tage den debat – det var ikke godt nok! Vi må tage det i vores egen efterransagelse. Det er vigtigt, at det ikke bare bliver skåltaler i forhold til det kommende hovedbestyrelsesvalg.”

GL-formand Annette Nordstrøm Hansen kunne dog efterfølgende forsikre ham om, at der nok skal blive fokuseret på de ting, man ikke opnåede, og støtte og samarbejde med Danmarks Lærerforening i bestræbelserne på at skaffe lærerne en aftale fremadrettet.

Flere gav udtryk for skuffelsen over den manglende opfyldelse af kravet om en arbejdstidsaftale for lærerne, men det var langtfra alle, der var enige i, at gymnasielærerne eller de andre organisationer burde have skyldfølelse; tværtimod har mange oplevet kolleger i den kommunale gren af gerningen være taknemlige over støtten.

“Jeg vil ikke stille mig til dommer over folkeskolelærernes aftale – jeg hæfter mig ved, at deres topforhandlere og hovedstyrelse har sagt ja. Jeg tror, vi vil stå os bedre ved at tale musketereden op og tale resultaterne, man har opnået i kraft af den, op,” lød det fra Thomas Hansen, Tårnby Gymnasium, ligesom Mette Kristensen fra Århus Akademi ikke var enig i, at lærerne var blevet efterladt på perronen.

“Og så vil jeg gerne sige, at jeg vil gerne blive ved med at være akademiker. Hvis vi skal samarbejde med andre, synes jeg vi skal orientere os mod akademikerne.”

Eik Andreasen, Christianshavns Gymnasium. Tak til GL’s sekretariat – blandt andet for popcorn, det har de andre foreninger også sat pris på.

Der blev desuden spurgt om, hvad modpart egentlig fik ud af OK 18?

“Fik de kun lidt plustid og de ting, vi gerne ville have haft, men ikke fik?”

Annette Nordstrøm Hansen ville nødig lave samme plus- og minusliste for dem, som den hun præsenterede for GL i indledningen – “for de fik ikke rigtig noget af det, de gik efter. De fik fred. De ville ikke den her konflikt, og det må vi klappe hinanden på skulderen over, at vi fra fagbevægelsens side fik italesat i offentligheden. De har fået et par småting, men overordnet set fik de ikke, hvad de kom efter.”

Repræsentantskabet tog slutteligt stilling til og det samlede akademiker-resultat ved OK-18 forhandlingerne.

Det blev et overvældende ja – kun 3 ud af de 222 tilsteværende stemte imod og ligeledes tre stemte hverken ja eller nej. GL’s repræsentantskab anbefaler således medlemmerne også at stemme ja ved urafstemningen, der finder sted i perioden 11.-24. maj.