Lærere: For få timer til efteruddannelse i nyt fag

Flere lærere løber med tungen ud af munden for at passe deres arbejde og samtidig tage efteruddannelse i det nye, obligatoriske fag idéhistorie B på htx.

På enkelte skoler får lærerne ingen eller få timer til at tage efteruddannelse i idehistorie, mens de på andre skoler får kompensation for de fleste timer, det tager at efteruddanne sig i faget idéhistorie B på htx.

Ifølge flere kilder, som gymnasieskolen.dk har talt med, står flere af lærerne i et dilemma. Teknologihistorie C og idéhistorie B som valgfag er udgået med den nye reform, og dermed er der flere lærere, som risikerer ikke at have timer nok til et fuldtidsskema, i takt med at gymnasiereformen bliver fuldt implementeret de næste tre skoleår.

De er med andre ord nødt til at tage den nødvendige efteruddannelse til idéhistorie B. Det er mange også interesserede i, men de er samtidig frustrerede over, at ledelsen på flere skoler ikke vil give dem særlig mange timer for at tage efteruddannelse på Aarhus Universitet.

Skolerne har brug for lærerne

Knud Larsen, som er formand for erhvervsgymnasiernes områdebestyrelse i GL, fortæller, at bestyrelsen er blevet kontaktet af flere lærere, som mener, at de får alt for få timer for at tage efteruddannelsen i idéhistorie.

“Skolerne har brug for at få lærere med de rette kompetencer til at undervise i det nye fag og løfte den nye opgave, som reformen giver skolerne. Derfor bør lærerne også få rimelig kompensation for den tid, de bruger på efteruddannelse til glæde for skolen,” siger Knud Larsen.

Han fortæller også, at lærerne på nogle skoler mener, at ledelsen ikke er villige til at betale for efteruddannelse i idéhistorie til lærerne, men hellere vil vente på de nyuddannede kandidater i idéhistorie, som potentielt vil være færdige på universitetet om fire til fem år.

Disse lærere tør dog ikke stå frem med navn.

Problematisk situation
Formanden for idéhistorelærerforeningen, Peter Ruby Schmidt, siger, at han får meldinger fra lærere om, at skolerne har forskellige måder at kompensere lærerne for den tid, de skal bruge på efteruddannelse i idéhistorie.

“Det varierer, men i al væsentlighed lader det til, at der findes fornuftige løsninger på skolerne – dog er der enkelte steder, hvor lærerne ingen får eller kun får få timer for at tage efteruddannelse i idéhistorie, og det er problematisk. Lærerne skal have rimelig tid til at gennemføre en efteruddannelse, da det er nødvendigt for skolerne, at lærerne får de rette kompetencer,” siger Peter Ruby Schmidt.

Selv om lærerne på nogle skoler ikke mener, de får nok timer til at tage efteruddannelsen, så kan det ifølge formanden være svært at sige nej.

“Hvis du ikke opfylder kravene for at undervise i idéhistorie, så er det jo ikke sikkert, at der er nok timer til dig i dit andet fag,” siger Peter Ruby Schmidt.

Gymnasieskolen.dk har været i kontakt med lærere og tillidsrepræsentanter, som bekræfter, at de ikke får nok timer til at tage på efteruddannelse. Eller med andre ord at de må tage fritiden i brug for at tage efteruddannelse i idéhistorie. De vil dog ikke sige noget til citat til denne artikel.

Lærerne har kompetencer i forvejen
Jakob Bek-Thomsen er ansvarlig for efteruddannelsen i idéhistorie på Aarhus Universitet. Han vil “nødig” sætte timetal på, hvad det kræver at læse idéhistorie. I sommer blev der meldt ud, at det faglige mindstekrav, svarede til 20 ECTS point. I en normal omregningsfaktor på universitetet svarer det til en tredjedel årsværk eller mere end 540 timer.

Jakob Bek-Thomsen fortæller dog, at det tal svarer til, at det var nye studerende, som læste faget, og at det derfor er for højt sat for gymnasielærere.

“Så mange timer er der ingen, som bruger. Hvis du for eksempel har undervist i teknologihistorie eller filosofi og har flere års undervisningserfaring, så er der en del af stoffet, du har stiftet bekendtskab med allerede,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Han mener, det er individuelt, hvor mange timer den enkelte lærer skal bruge på efteruddannelsen alt efter, hvilke undervisningskompetencer de har i forvejen.

“Jeg mener, at man skal have rimelig tid og vilkår for at tage efteruddannelse. Hvor meget tid det er, må være individuelt,” siger Jakob Bek-Thomsen.   

Forslår som en skrædder i helvede
Mogens Enevoldsen er uddannelsesdirektør på Aarhus Tech og sidder i gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.

Ifølge ham har skolerne lavet to modeller i forhold til efteruddannelse i idéhistorie. Den ene går ud på, at der lokalt aftales et fast timetal per ECTS-point, og den anden model er, at ledelsen og lærerne laver individuelle aftaler, der tager afsæt i den konkrete individuelle arbejdsbyrde.

Han fortæller dog, at Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier ikke vil blande sig i, hvordan skolerne laver aftaler med lærere, som skal på efteruddannelse.

“I princippet mener jeg ikke, lærerne skal bruge deres fritid på efteruddannelse i idéhistorie, men som forening blander vi os ikke i, hvad de enkelte skoler gør,” siger Mogens Enevoldsen.

Han vil til gengæld gerne understrege, at midlerne til efteruddannelse i forbindelse med reformen er helt utilstrækkelige. I år uddeler Undervisningsministeriet 34 millioner kroner til efteruddannelse målrettet den nye reform.

Aarhus Tech med 1.100 elever og cirka 100 lærere, modtager 216.000 kroner af den pulje.

“Hvis det beløb skal dække kursusafgifter og timer til lærerne, så vil det forslå som en skrædder i helvede,” siger Mogens Enevoldsen.