Svære forhandlinger i vente

Der var allerede tidligere på dagen taget hul på overenskomstsnakken i debatten mellem Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist og CFU-formand Flemming Vinther. Det bliver svære forhandlinger, lød begge parters konklusion, der naturligvis ikke kom med deciderede indrømmelser overfor modparten, om end der blev udtrykt vilje til at finde en løsning og en aftale i sidste ende.

Det var også GL-formandens indledende ord i repræsentantskabetsmødets punkt om OK 18. Et kedeligt og trist udgangspunkt for forhandlingerne med knasterne i dialogen mellem parterne, sagde indleder Annette Nordstrøm Hansen, der kaldte forhandlingerne de måske sværeste i mange, mange år. Det er især Lov 409 om folkeskolelærernes arbejdstid, angrebet på frokostpausen og reguleringsordningen, der udgør de store knaster. Disse knaster vil man fra arbejdstagerside forsøge at lægge pres på at få afklaret inden forhandlingerne, som formelt begynder kort ind i det nye år. Parternes krav udveksles midt i december.

Arbejdsgiverside har imidlertid vist meget svag vilje til at få de nødvendige afklaringer, der kan skabe frugtbare, reelle forhandlinger. Derfor bliver den næste tid interessant; således er der allerede i denne uge fastsat møder, der skal forsøge at skabe en dialog mellem parterne.

Men nok er nok for en samlet fagbevægelse, lød beskeden fra GL-formanden, som også CFU-formanden i utvetydige vendinger havde fastslået tidligere på dagen. Den danske model skal respekteres.

Annette Nordstrøm Hansen gennemgik frokostpause-problematikken, der pludselig er kommet ind fra højre og har bragt 7,5 procent af den samlede lønsum i spil – det er, hvad de ekstra ugentlige 2,5 timer, der er tale om, svarer til. Sammen med de andre store knaster, bringer det konfliktspøgelset på banen, og GL-formanden ville ikke afvise, at det ikke lykkes at finde en landingsbane. Hvis forhandlingerne ender uden løsning, går problemet enten direkte i konflikt eller i forligsinstitutionen, som vil forsøge at finde en løsning. Alternativt kommer der også herigennem konflikt, som kan løses ved regeringsindgreb, faglig voldgift eller lønmodtagernes opgiven.

“Konflikten er en realistisk mulighed, som vi bliver nødt til at forberede os på,” sagde Annette Nordstrøm Hansen, inden hun gennemgik nogle strategiske overvejelser om, hvordan GL, CFU og Akademikerne kan ro i det oprørte hav.

“Men det er klart, at fagbevægelsen vil miste troværdighed overfor medlemmerne, hvis vi bare lægger os ned på de her sager. Der er kommet meget klare udmeldinger fra alle akademiske organisationer.”

Skæv arbejdsbelastning fylder
Formanden for GL’s overenskomstudvalg, Tomas Kepler, fortalte derefter om GL’s egne krav, der allerede tilbage i april blev vedtaget af repræsentantskabet. Men på grund af de ‘ydre omstændigheder’ – de førnævnte knaster – har man før været længere fremme i processen, end tilfældet er nu. Enkelte krav er ikke kommet igennem i det akademiske forhandlingsfællesskab, men kan stadig komme med igennem CFU. Desuden afventer en række af de 17 krav behandling i CFU-fællesskabet.

Det er ingen hemmelighed, at nogle af GL-kravene er centreret om at få en mere jævn arbejdsbelastning. En stor medlemsundersøgelse har netop dokumenteret, at omkring tre fjerdedele af medlemmerne betragter den skæve arbejdsbelastning som et problem – det kan man i øvrigt læse mere om i næste måneds trykte udgave af Gymnasieskolen. Det går ud over kvaliteten og arbejdsmiljøet, lyder det – og halvdelen af respondenterne mener desuden, at ledelsen kan planlægge bedre og dermed afhjælpe nogle af problemerne, som blandt andet kommer til udtryk gennem arbejde/privatlivskonflikt, søvnbesvær med mere.

OK-formanden gennemgik herefter en lang række af undersøgelsens resultater, som viser, at der er nok at tage fat i ude på skolerne omkring arbejdsbelastning, merarbejde, åbenhed og så videre. Undersøgelsen viser endvidere, at det ikke nødvendigvis forholder sig bedre på de såkaldte aftaleskoler i forhold til de skoler, der bruger tidsregistrering.

Nogle af kravene kunne måske have været formuleret skarpere, medgav Tomas Kepler.

“Men det er hovedbestyrelsens vurdering, at vi står bedre med samlede krav i forhandlingsfællesskabet,” sagde han med henvisning til det pres, både GL, sektoren generelt og den danske model er udsat for.

Den efterfølgende debat var mest en støtte til nogle af kravene, og hvorfor de er nødvendige.

Thomas Hansen fra Tårnby Gymnasium anerkendte fuldt ud kravene og disses berettigelse, men han kunne godt se en udfordring i, at problemerne ikke er lige udbredt alle steder – hvordan skal man forklare medlemmerne på de skoler, hvor det fungerer godt, at det resultat, man ender med, var det, det kunne blive til? spurgte han.

Til det svarede Tomas Kepler, at det er tydeligt, at problemerne er udbredt og rammer mange medlemmer. Det er væsentligt, at lederne på de skoler, der har store problemer, oplever, at de bliver nødt til at gøre noget ved dem.

Hvis konflikten kommer?
GL’s direktør Marianne Brinch-Fischer orienterede til slut om GL’s konfliktberedskab. GL’s medlemmer opfordres – hvis konflikten kommer – til at holde sig orienteret på GL’s hjemmeside gl.org, ligesom der i så tilfælde vil komme direkte information til de enkelte medlemmer. I den forbindelse bør alle medlemmer opdatere deres oplysninger på https://mit.gl.org. Der er ‘frit lejde’ for indmeldelse indtil 1. februar, så de, der melder sig ind, inden denne dato, er berettigede til konfliktunderstøttelse.

En konflikt vil tidligst kunne træde i kraft 1. april 2018 og vil i princippet ramme alle GL-medlemmer bortset fra tjenestemænd, vicerektorer/ledere og pædagogiske ledere i stillingsgruppe 1. Ikke-medlemmer er ikke omfattet og må derfor udføre deres normale arbejde – og dermed påtage sig konfliktramt arbejde. Det er værd at bemærke, at hvis der udsendes konfliktvarsel for bestemte grupper, kan arbejdsgivers svar være at lockoute alle.

Under en konflikt er ansættelsesforholdet suspenderet (der er særlige forhold omkring sygdom, ferie, barsel etc.) – løn erstattes af konfliktunderstøttelse – men genopstår efter konflikten med både ret og pligt til at genindtræde i stillingen. Ledelsen kan således ikke ‘straffe’ medarbejdere på den konto.