Kampen for en kulturændring

Efter fem dage i Danmark og besøg på skoler har tremands-delegationen fra den georgiske gymnasielærerorganisation ESFTUG (Educators and Scientists Free Trade Union of Georgia) svært ved at skjule en smule beundring for de danske gymnasier. Især rammerne og måden, man taler med hinanden på – hvad enten det er lærere og elever, lærere og ledelse eller lærerkollegerne imellem.

“Vi er imponerede af den lige mulighed for både at lære som elever og mulighederne for at udøve sit fag som lærer; den støtte og sikkerhed systemet giver, så man kan udnytte sin kunnen,” siger formand Maia Kobakhidze.

De tre repræsentanter for ESFTUG-ledelsen er i Danmark som indledning på et nyt solidaritetsprojekt i GL-regi. GL fik tidligere på sommeren en bevilling på cirka en halv million kroner fra Udenrigsministeriets Naboskabspulje via CISU (Civilsamfund i Udvikling) til et samarbejde med ESFTUG. Projektets hovedformål er at fremme demokratisk skoleudvikling og bidrage til at opbygge uddannelsespolitisk kapacitet i Georgien. Herunder social inklusion særligt i forhold til minoriteter og regionale forskelle – både i den georgiske lærerforening og blandt georgiske lærere.

Målet er at inspirere georgiske gymnasielærere og den georgiske lærerforening til at arbejde med skoleudvikling lokalt og nationalt. Derved skal lærerforeningen styrkes både ’oppefra’ og ‘nedefra’, ligesom dens kapacitet til på sigt at udøve fortalervirksomhed for sine medlemmer i uddannelsespolitisk spørgsmål skal øges.

Arven fra Sovjet
Den demokratiske involvering er vigtig for de georgiske lærere netop nu, forklarer Maia Kobakhidze. I 2011-12 var fagforeningen udsat for et angreb fra den daværende regering i landet, der forbød medlemskab af foreningen. Lærerne blev således sat helt udenfor indflydelse på reformer – i forvejen havde tidligere reformer i Georgiens nu cirka 25 års selvstændighed været præget af fiasko.

“Vi kunne i vores analyser se, at mange dårligdomme skyldes arven fra Sovjet-systemet. Vi har været ladt alene tilbage uden ordentlig støtte, uddannelse og efteruddannelse. Det besværliggør implementeringen af reformer”, siger formanden og tilføjer, at det er værd at tage i betragtning, at lærernes gennemsnitsalder er 51 år – det vil sige, at mange af dem er vokset op i det sovjetiske system. Det nuværende system lider således stadig under det, formanden kalder en ‘Sovjet-mentalitet’ med autoritære undervisere og passive, reproducerende elever. Og kulturændringen skabes ikke med et snuptag. Det er noget, der kommer til at tage tid.

“Men siden efteråret 2012 har vi været i gang med at genskabe båndene til regeringen og er nu igen involveret i udviklingen med at skabe et mere studieorienteret, demokratisk læringsmiljø. Fundamentale ændringer var tydeligvis nødvendige, og det var en vigtig anerkendelse af os, at vi kom med i en kommission.”

Ifølge formanden er det nuværende system – trods lovgivningstiltag – stadig mangelfuldt og med et demokratisk underskud. Mange ting fungerer reelt ikke, selv om intentionerne kan lyde flotte, lyder dommen. Der er derfor behov for, at lærerne bliver mere aktive i skolens liv og beslutninger, så man bedre kan promovere lærernes behov for efteruddannelse samt bedre løn og arbejdsforhold.

“Vi mangler i høj grad de moderne it-færdigheder, feedback-kompetencer og i det hele taget integration af moderne læring og kompetencer, som vi har set på de danske skoler. Besøgene var vigtige, for den danske erfaring kan være med til at lære os at få nogle af disse ting til at fungere – for eksempel gruppearbejde, digital integration, teamarbejde,” lyder det fra Maia Kobakhidze.

Elever tager ansvar
Mens skoleudvikling og fortalervirksomhed har været en integreret del af danske læreres og GL’s virke gennem mange år, er det som sagt kun i begrænset omgang forankret og integreret i den georgiske organisations arbejde. Projektet indeholder derfor blandt andet konkrete indsatser, hvor danske lærere på fire workshops med 40 personer ad gangen – både lærere og lokale organisationsrepræsentanter – inspirerer og lægger op til debat om fire temaer udvalgt af den georgiske lærerforening: 1)skoledemokrati, 2) evaluerings- og feedback kultur, 3) brug af IT i undervisningen og 4) elevcentreret undervisning.

Som tidligere nævnt var netop lærer/elev-forholdet på de danske skoler noget, der gjorde indtryk på den georgiske projektpartner under skolebesøgene, der foregik på både Sjælland og i Jylland. Samt ikke mindst på mødet med elevorganisationen DGS.

“Vi oplevede en tæt kontakt med eleverne, som i høj grad er involveret i demokratiske processer. Det er meget imponerende, hvordan de danske elever tager ansvar og involverer sig i mange ting og derved føler sig som en del af skolelivet,” siger Maia Kobakhidze.

Hun tænker længe på spørgsmålet om, hvad de danske lærere så kan få ud af besøgene i Georgien og samarbejdet med de georgiske lærere (i alt otte danske lærere skal stå for de fire workshops).

“Jeg tror, de danske lærere vil opleve nogle fælles lærerværdier på trods af kulturforskellene. De vil opleve, at de georgiske lærere er ligeså stolte og dedikerede som de danske, selv om rammerne og lønnen er anderledes. Og så er det generelt vigtigt med kulturmøder ansigt til ansigt,” siger den georgiske formand.

GL’s solidaritetsprojekter lægger da også op til, at der skal være noget ‘begge veje’, forklarer GL-konsulent Sine Rønberg Hansen, der er teknisk ansvarlig for gennemførelsen af den 18 måneder lange projektperiode, som er det, den første bevilling er afsat til.

“Der er selvfølgelig noget altruisme i den slags projekter, fordi vi mener, vi har noget at tilbyde andre med henblik på at udvikle uddannelsessystemer, men der er også udvikling i det for de danske deltageres vedkommende. Og sådanne projekter kan desuden være forløber for eksempelvis fortsatte udvekslingsprojekter mellem deltagerne.”