Lærere: Selvfølgelig skal vi blande os i debatten

“Her er en sandhed, jeg ville ønske var løgn.” Sådan begynder gymnasielærer Ane Wildt sit debatindlæg, der blev bragt på berlingske.dk i maj i år.

I sit indlæg skriver hun, at fordelingen af tosprogede elever på gymnasierne er skæv, og at de etnisk danske elever derfor søger væk fra blandt andet Hvidovre Gymnasium, hvor Ane Wildt arbejder.

“Jeg skrev det, efter vi til et frokostmøde havde fået de nye tal fra fordelingsudvalget. Jeg kan se, hvordan de etnisk danske elever fra vestegnen forsvinder væk til andre gymnasier, og jeg synes, det er en udvikling, som er vigtig at få beskrevet,” siger Ane Wildt, som både underviser og er studievejleder på Hvidovre Gymnasium.

Vigtigt at gøre opmærksom på vores arbejde

Gymnasieskolen.dk har talt med tre lærere, som hver især bidrager til den offentlige debat. Alle tre mener de, det er vigtigt, at gymnasielærere er med til at påvirke samfundsdebatten, især når det gælder debatten om gymnasierne og uddannelse. De mener også, at flere lærere burde bidrage med deres holdning i det offentlige rum.

“Jeg synes, vi har et samfundsansvar som gymnasielærere, og jeg synes, det er vigtigt, at gøre opmærksom på de områder af vores arbejde, som har en betydning for resten af samfundet. Vi er også forholdsvis veluddannede og har derfor også muligheden for at deltage i debatten,” siger Ane Wildt.

Debatindlægget, hun skrev om fordelingen af elever, “kom rimeligt meget af sig selv og fra hjertet,” da hun satte sig til tasterne, og bortset fra at hun blev bedt om at forkorte indlægget en smule, ville Berlingske gerne bringe det.

“Jeg skrev med vilje til en borgerlig avis, hvor mange læsere måske ikke er enige i mine synspunkter,” siger hun.

Debatindlægget fik meget opmærksomhed, og var det mest læste på berlingske.dk det første døgn.

B.T. lavede en nyhed på debatindlægget med rubrikken: “Gymnasielæreren Ane har fået nok: Her er en sandhed, jeg ville ønske var løgn.” Indlægget blev også delt og debatteret på berlingske facebook-side og under selve indlægget på berlingske.dk.

“Det var også det, jeg havde håbet på, og jeg er glad for, at indlægget ramte noget. For mig handler fordelingen af eleverne på gymnasierne om almen dannelse, og om at eleverne skal  møde forskellige mennesker fra samfundet både i forhold til etnicitet og socioøkonomiske forhold. Det, synes jeg, er vigtigt at blande sig i,” siger Ane Wildt.

Forsvar for spansk

Helene Caprani er spansklærer på Midtsjællands Gymnasium. Hun spærrede derfor øjnene ekstra op, da aftalen om den nye gymnasiereform blev offentliggjort sidste år, og hun læste, at begyndersprogene bliver nedprioriteret i forhold til fortsættersprogene. Eller med andre ord spansk bliver i den nye reform nedprioriteret i forhold til tysk og fransk.

“Som spansklærer bliver jeg selvfølgelig nervøs, men jeg har også svært ved at forstå argumenterne om, at spansk er et mindre vigtigt sprog. Det er det andenmest talte sprog i verden, og verden bliver mere og mere globaliseret,” siger Helene Caprani.

Sidan da har hun blandet sig i debatten om spansk og fremmedsprogene. Sidste år havde hun et debatindlæg i berlingske.dk og i år har hun haft et debatindlæg i Jyllands-Posten skrevet på vegne af spansklærerforeningen, hvor hun også sidder i bestyrelsen.

“Hvis gymnasielærere ikke er synlige i forhold til gymnasiereformen, så virker det, som om vi er ligeglade. Og hvis ikke spansklærerne skulle rejse debatten om spansk i gymnasiet, hvem skulle så?” siger Helene Caprani.

Latent magt
Debatindlæggene blev også delt på avisernes netaviser, og Helene Caprani delte dem også selv på sin Facebookside. På Facebook var hun også sidste år med til at lave en underskriftsindsamling for spansklærerforeningen imod nedprioriteringen af spanskfaget i gymnasiet. Og tidligere har hun også skrevet et debatindlæg mod karakterkravet til gymnasiet, som blev bragt i Berlingske.dk.

Helene Caprani savner, at flere gymnasielærere blander sig i debatten om gymnasierne og uddannelse.

“Jeg synes, det er underligt, at der ikke er flere gymnasielærere, som deltager i debatten. Vi burde være en mere synlig stemme i samfundsdebatten. Vi har en latent magt, som vi ikke bruger, og den burde vi sætte i bevægelse,” siger Helene Caprani.

Hun mener, at gymnasielærerne har rigtig gode muligheder for at deltage i samfundsdebatten. Som hun siger, så er gymnasielærerne vant til at forklare komplicerede ting til eleverne, og gymnasielærerne ved også, hvordan de skal målrette information til en bestemt målgruppe.

“Når jeg skriver om spansk, så skriver jeg ikke, at jeg bliver ked af, at spansk bliver skåret ned. Jeg kommer med gode argumenter for, at det er en dårlig idé, som jeg tror, Berlingskes læsere kan forstå,” siger Helene Caprani.

Alle ved noget
Hun mener, at de fleste gymnasielærere har en særlig viden inden for et område, som de kan bidrage med. Nogle kan blande sig i uddannelsespolitik, nogle ved noget om elever med særlige behov, 12-talspiger, karakterer og deres eget fag.

Og så mener hun, at de fleste gymnasielærere kan bidrage til debatten om nedskæringer inden for uddannelse.

“Vi bliver nødt til at gentage, at man ikke kan få samme kvalitet for færre penge,” siger hun.

Mange emner at debattere
Jan Andreassen er lærer på Frederiksberg HF. Han er desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, og så har han blogget i flere år. Nu har han en blog på avisen.dk, og tidligere har han blogget på politiken.dk i fire år.

Han har været meget aktiv i debatten om folkeskolen, men blogger og debatterer også om uddannelse mere generelt og om andre samfundsforhold.

Han savner, at flere gymnasie- og hf-lærere deltager i debatten om deres fag og skolerne.

Han nævner nedskæringer, gymnasiereformen, taxameter, selveje og fravær blandt eleverne på hf som emner, han undrer sig over, at flere lærere ikke går ind i.

“Der sker store forandringer omkring hf nu, og vi oplever også mere stress på grund af forandringer og nedskæringer, og jeg savner, at flere lærere går aktivt ud og blander sig i debatten. Vi er nok lidt pæne akademikere, som er vant til at skulle se på tingene fra flere forskellige sider, og måske derfor ikke markerer os så stærkt,” siger Jan Andreassen.   

Han mener, at flere folkeskolelærere har været gode til at komme ud over rampen med debat om folkeskolen – for eksempel om lange skoledage og reformen

“Jeg mener, at den debat rykker noget, fordi journalisterne så også begynder at interessere sig for, hvad der foregår ude på skolerne,” siger Jan Andreassen.

Han erkender dog også, at det kan koste at deltage i den offentlige debat – og at debatten på sociale medier og i forbindelse med hans blog kan være hård.

“Du bliver nødt til at elske debatten på godt og ondt, for du får en masse kommentarer med på vejen. Jeg er blevet kaldt en idiot og det, som er værre,” siger Jan Andreassen.