”Bland jer i elevernes brug af mobil og computer i timerne”.
Sådan lyder et af de råd, Michael Paulsen, der er forsker i it og læring, netop har givet lærerne på Det frie Gymnasium.
I slutningen af september fulgte han med på sidelinjen, da gymnasiet på Nørrebro i København havde bestemt, at eleverne en hel dag ikke måtte bruge smartphones og computere. Hverken i timerne eller frikvartererne. Ingen kunne tjekke Facebook, Instagram og Snapchat. Ingen kunne lave aftaler på sms. Ingen kunne google sig til et svar. Det var et totalt ”shutdown”.
Michael Paulsen overværede undervisningen i tre klasser, interviewede en række elever og gav efterfølgende lærerne feedback.
”En del elever sagde, at de bedre kunne koncentrere sig, fordi de ikke blev forstyrret af sms’er, sociale medier og spil, men mange manglede nettet til undervisningsmæssige ting,” fortæller Michael Paulsen, der er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU).
Der skete også forandringer i frikvartererne.
”En del nævnte, at de snakkede mere sammen og kiggede hinanden mere i øjnene, men der var også nogle, der savnede at kunne lave private aftaler på mobilen,” siger Michael Paulsen.
Gang i refleksioner
Mange undersøgelser viser, at rigtig mange elever bruger deres mobil og bærbare computer i timerne på noget, der intet har med undervisningen at gøre. De tjekker Facebook, lægger nye billeder på Instagram og spiller spil.
Det har Michael Paulsen også dokumenteret. Han har i flere år netop forsket i, hvad der sker i klasserummet, når elever har adgang til nettet og sociale medier på smartphones, tablets og computere.
Han er begejstret for forsøget på Det frie Gymnasium – også selvom det ikke skaber forandringer nu og her. Det væsentligste er, at det sætter refleksioner i gang.
”Hvad betyder de nye medier for min koncentration? Hvad er de nye medier gode til i undervisningen? Hvilke konsekvenser har det, at min mobil ligger lige ved siden af mig, når jeg skal sove? Det vigtigste er, at eleverne bliver opmærksomme på de ting og begynder at snakke med hinanden om dem,” siger Michael Paulsen.
Større koncentration
Lærere og elever på Det frie Gymnasium havde taget beslutningen om det totale ”shutdown” i fællesskab, og derfor gjaldt forbuddet mod brug af mobil og computer naturligvis også for lærerne.
Biologi- og psykologilærer Kazem Neisari startede dagen med at undervise i naturvidenskabeligt grundforløb. Han oplevede en større koncentration i timen.
“Der var et andet fokus. Jeg skulle ikke bruge så meget tid på at få elevernes opmærksomhed, som jeg normalt skal. Tit er der mange forstyrrelser i en time,” siger Kazem Neisari.
Han fortæller, at eleverne skulle vænne sig til at bruge papir og blyant, når de skulle tage noter.
”Mange af dem har ikke skrevet i hånden i flere år – og mange glemte vist også at tage deres noter med hjem. Det er de ikke vant til i dag, hvor det hele bliver gemt digitalt.”
Senere underviste han i biologi, hvor eleverne skulle lave forsøg. Her måtte han for første gang i lang tid en tur forbi kopimaskinen.
”De fik øvelsesvejledningen på papir, og det fungerede fint,” fortæller Kazem Neisari.
Flere bad om hjælp
Også Mei Winterborg måtte forbi kopimaskinen, da hendes elever i kemi skulle arbejde videre på en rapport.
“Deres udkast til rapporterne lå i Google App, som vi bruger til at dele og opbevare dokumenter. Jeg nøjedes med at udskrive nogle sider fra et opslagsværk samt noget af en øvelsesvejledning, der også ligger digitalt, så de kunne arbejde videre,” fortæller Mei Winterborg.
Ligesom sin kollega oplevede hun en større koncentration hos eleverne. Hun lagde også mærke til, at flere bad om hjælp.
“I kemi har mange elever brug for hjælp, men typisk rækker de kun hånden op en enkelt gang, og så ryger opmærksomheden over på Facebook. Nu var de mere vedholdende.”
Hun ser dagen som et wake-up call for både elever og lærere.
“Vi blev mindet om, hvornår de digitale redskaber er en kæmpe fordel, og hvor ulemperne er,” siger Mei Winterborg.
Forbud er en dårlig løsning
Kazem Neisari har sammen med en kollega været initiativtager til skolens ”shutdown”. Hans indtryk er, at hovedparten af lærere og elever har været glade for dagen.
Formålet har været at få et afsæt til at diskutere, hvordan skolen i fremtiden skal håndtere internettet og smartphones i undervisningen, og det er lykkedes, mener Kazem Neisari.
”Alle – både elever og lærere – er blevet tvunget til at reflektere over, hvilken rolle de digitale redskaber spiller i undervisningen. Og det var det, vi gerne ville opnå,” siger han.
Skal skolen give eleverne nogle bedre digitale vaner, skal refleksionerne nu omsættes til handling og klare aftaler ude i klasserne, siger Michael Paulsen.
Fra sin forskning ved han, at lærerne på landets gymnasier generelt blander sig meget lidt i, hvad eleverne bruger mobilen og den bærbare til i undervisningen. Og hvis de endelig gør det, er det typisk med forbud som ”væk med mobilen” eller ”luk ned for computeren”. Men det er den forkerte vej at gå.
”Lærerne skal blande sig meget mere, men forbud er en dårlig løsning. Det lægger op til snyd og skaber mistillid mellem lærere og elever. Lærerne skal derimod blande sig på måder, der hjælper eleverne til at få gode vaner,” siger han.
Faktisk savner mange elever lærere, der blander sig, fastslår Michael Paulsen.
”Mange elever kæmper med distraktionsproblemer både i og udenfor skolen. De kan ikke selv styre det og vil gerne have tydelige regler.”
Lærere skal slå sig løs
Michael Paulsen anbefaler, at lærerne på Det frie Gymnasium – og resten af landets gymnasier – gør mere ud af at vise eleverne, hvad computere og andre digitale redskaber er gode til, og hvornår brugen af dem distraherer. At unge i dag er digitalt indfødte, der kan multitaske, er en myte.
”Eleverne skal øve sig på at lytte, koncentrere sig og fordybe sig,” siger Michael Paulsen, der håber, at Det frie Gymnasium vil fortsætte med at lave eksperimenter – både med og uden digitale redskaber.
Og så opfordrer han lærerne til at slå sig lidt mere løs, så de ikke kun holder sig til online-dokumenter, videoer og søgning på nettet.
”Få lærere bruger Twitter og Facebook. Men det er jo kommunikationsmedier, og derfor er det oplagt at vise eleverne, at de kan bruges i faglig sammenhæng. Forskning viser, at det skaber både mere og bedre deltagelse,” siger Michael Paulsen.
Han efterlyser også, at internettet i langt højere grad bliver brugt til at åbne gymnasiet op mod omverdenen.
”Eleverne skal opleve, at de med internettet kan udvide deres netværk og få kontakt til eksempelvis forfattere, politikere og flygtninge. Det kan skabe større engagement.”
På Det frie Gymnasium glæder Kazem Neisari og Mei Winterborg sig til at arbejde videre med anbefalingerne.
”Nu nedsætter vi et it-kultur-udvalg, hvor både lærere og elever kan deltage, og samtidig tager faggrupperne en snak. Og så finder vi ud af, hvordan vi kommer videre,” siger Kazem Neisari.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode