Frygt for udkantsgymnasiers fremtid

Det er ikke let at drive gymnasium i Udkantsdanmark. Mange unge flytter til storbyerne tidligt, to procents-besparelserne gør ekstra ondt på de små skoler, og den sociale arv er svær at bryde.

Det mener Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for rektorerne i Danske Gymnasier. Hun peger på, at der sker en geografisk skævvridning i gymnasiesøgningen.

“Vi får nye tal fra Nordjylland lige om lidt, og jeg tror desværre, at vi kommer til at se et fald. Den er i forvejen lav. Det giver yderligere en skævvridning af, hvilke uddannelser man tager forskellige steder i landet,” siger hun.

Ned ad bakke
Samme melding kommer fra Olivier Cointe, der er tillidsrepræsentant på Morsø Gymnasium ved Limfjorden.

“Vi har den udfordring, at der her er mange børn, der ikke kommer fra akademiske familier, og derfor skal vi være med til at knække den sociale arv.”

Og fremtiden er ikke lutter lagkage.

“Vi klemmer ballerne sammen hvert år, når vi skal høre, hvad det kommende års elevtal bliver. Vi kan godt se, hvilken vej det går. Statistikken lyver ikke. Det går kun ned ad bakke for sådan nogle som os. Besparelserne og nye krav om fagudbud og adgangskrav er kæmpe problemer for os små gymnasier,” siger han.

Tendensen bekræftes af byens tidligere borgmester, socialdemokraten Lauge Larsen. Han er også selv tidligere gymnasielærer.

“Her på øen får gymnasiet måske en tredjedel af en ungdomsårgang. Men størrelsen på ungdomsårgangene er halveret. Sidste år blev der født omkring 150, men i den årgang, der bliver 18 år nu, er der 300. Det er en halvering på atten år. Det er ikke til at holde ud at tænke på,” siger han.

Hvis gymnasiet må lukke på den lange bane, vil det være et hårdt slag for området, mener han.

“Det betyder, at der ikke er lige så mange grunde til at bosætte sig her. Hvis man kommer fra området og gerne vil flytte tilbage, så vælger man måske Skive i stedet, hvis de har uddannelsesmulighederne. Det ville jeg nok selv have gjort. Jeg frygter, at det er skruen uden ende, hvis man bliver gymnasieløs,” siger Lauge Larsen.

Tiltrækker arbejdskraft
Og det er blandt andet et problem for erhvervslivet, siger Tage Odgaard Nielsen, der er lokal formand for Dansk Industri.

“Gymnasiet spiller en kæmpe rolle. Både når vi taler om tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, så er det vigtigt, at man har nogle interessante faciliteter,” siger han og uddyber.

“Hvis man har børn, så tænker man jo lidt længere frem, når man tænker over, hvor man vil flytte hen. Hvis der ikke er mulighed for, at lille Per kan gå i gymnasiet, så er det sværere at trække folk til. Derfor ville det gøre situationen værre, hvis der ikke var et gymnasium,” lyder det fra Tage Odgaard Nielsen.

Kulturelt samlingspunkt
Men det er ikke bare erhvervslivet og uddannelsesmulighederne, der bliver påvirket, hvis gymnasierne i udkantsområderne bliver presset til at lukke, siger rektorformand Anne-Birgitte Rasmussen.

“Gymnasierne har en sindssygt stor betydning i de områder. Det er kulturbærende institutioner, der har tradition for at være samlingspunkt for lokalmiljøet for eksempel med foredrag og koncerter. Hvis man taber gymnasiet, så taber man et samlingspunkt for området.”

Hun foreslår, at man i stedet forsøger at hjælpe de unge med at bryde den sociale arv.

“Man må se på, om man ikke kan lave et samarbejde med kommunen, hvor man rykker 10. klasserne ud på gymnasiet, så de unge fra dét, som statsministeren kalder restgruppen, kan samles op og forberedes til at gå på gymnasiet,” siger hun og peger på, at det især er i områder, der i forvejen har lav gymnasiefrekvens, at de unge er bange for, at de ikke kan klare gymnasiet.

I Anne-Birgitte Rasmussens øjne handler det om, at områderne har brug for et generelt uddannelsesløft.

“Det er jo især unge fra familier, hvor der ikke er nogen med lange videregående uddannelser, der opgiver håbet. Det er negativ spiral. Vi har et samfundsansvar for at gøre noget ved det. Vi skal i stedet starte en positiv spiral, hvor de unge får lyst til at videreuddanne sig,” siger hun.

I det seneste nummer af Gymnasieskolen sætter vi fokus på gymnasiets rolle i de små samfund.

Læs: “Statistikken lyver ikke”