Det danske gymnasium med globale briller

Det er formentlig et tilfælde, at komplekset omkring “Lærernes Hus” er en af de få arkitektoniske perler, det hedengangne DDR har efterladt i Berlin. Netop i denne skinnende kongreskuppel ved Alexander Platz afholdtes den sjette udgave af den storstilede ISTP-konference med OECD og Education International (EI) som primus motor.

Fra de 23 repræsenterende stater var både fagforeninger og ministre på plads, hvilket i sig selv er en af kongressens vigtigste formål: at skabe både nationalt og internationalt samarbejde mellem “the professionals” – altså lærere og fagforeninger – på den ene side og det politiske niveau på den anden.

“Her har vi chancen for at tale om dansk uddannelsespolitik og fremme det samarbejde, der bør være mellem fagforeninger og regeringen. Men det er også en fin mulighed for at få noget inspiration med hjem fra nogle andre lande, som vi kan bruge i en dansk udviklingssammenhæng,” lød det fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), som tilføjede, at det også gælder negative erfaringer:

“Det kan være yderst lærerigt at høre andre sige: Don’t go that way!”

Medejerskab som reformers alfa og omega
Selvom kvaliteten i konferencens oplæg og debatter var svingende, har det ikke kun været uformel networking og varm luft, mener GL’s Annette Nordstrøm Hansen:

“Der er også nogle substantielle dagsordener, som absolut er genkendelige og brugbare for os i en dansk virkelighed.”

Med undervisningskvalitet og professionalisering af lærerfaget som årets hovedemne er et eksempel her analyser og diskussioner af det lokale medejerskab i reformprocesser.

“Vi har i Danmark nok mest oplevet en top-down med politiske reformer og ikke været vant nok til at tænke den anden vej rundt,” siger Annette Nordstrøm Hansen. 

“I forhold til vores forventninger til gymnasiereformen er OECD’s overvejelser om gode reformprocesser yderst interessante. Reformer kan kun lykkes, hvis der er en god dialog med lærerne og deres organisationer, både i udformning og implementering,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer: 

“En af de største trusler lige nu er, at lærerne på grund af besparelserne helt fralægger sig ansvaret og siger: vilkårene er så dårlige, at vi ikke kan tage ansvar for den her udvikling.”

Den udtalelse lader Ellen Trane Nørby ikke stå uimodsagt:

“Reformer bygger så meget på lokalt ejerskab og professionelt engagement – også i de dagsordener, lærerne ikke er enige i. Samarbejde betyder ikke nødvendigvist, at man legitimerer dagsordenen. Men man kan alligevel være med til at kvalificere implementeringen.”

Samarbejd, lærer!
Årets konference har bekræftet Annette Nordstrøm Hansen i, at PISA og store forgyldte løsninger måske har fyldt for meget i de sidste års pædagogiske debatter.

“Vi har i den hjemlige debat nok været for tilbøjelige til at lade os imponere af nye pædagogiske idéer, som vi har set som svaret på alt. De findes ikke. Vi kan selvsagt stadig lære af nye pædagogiske metoder, men kun som et supplement. Der er ikke en lærerrolle eller lærertype, der er idealet i sig selv.”

Både hun og ministeren tager her opsamlingsarbejdet fra sidste års ISTP med sig hjem fra Berlin. Her lå fokus på den samarbejdende lærer blandt andet med indspark om succesrige asiatiske modeller for sparring, feedback og evaluering. På det felt bør vi være mere åbne, mener Ellen Trane Nørby.

“I forhold til evaluering og feedback er der i Danmark hurtigt blevet sat et lighedstegn mellem evalueringskultur og test eller karakterer. Vi taler om en lærende kultur for eleverne, men her har der nok været en for stor berøringsangst i forhold til at sige, at der også er brug for mere feedback og en lærende kultur for lærerne. Uanset om det handler om klasserumsledelse eller stofformidling, så har man behov for sparring i lærerrollen – selv hvis man har undervist i 20 år,” mener ministeren.

Den angivelige modstand køber GL’s Annette Nordstrøm Hansen ikke.

“Det er en skrøne, at lærerne ikke ønsker at arbejde sammen. Konferencen her ser jeg også i lyset af TALIS-undersøgelsen, der viste, at vi faktisk ligger forholdsvist dårligt på det her felt i Danmark. Lærerne efterspørger direkte mere samarbejde og mere feedback, også fra deres ledere, men i størst udstrækning fra deres kolleger.”

Uddannelse all the way
Trods sparetiderne er ministeren og GL-formanden rørende enige i nødvendigheden af løbende videreuddannelse.

“Hvis det skal være attraktivt at være i gymnasiet over 30 år, så duer det selvsagt ikke at tage kandidaterne fra universitet og så holde op med at uddanne dem. På den måde vil vi heller aldrig kunne holde på de kvalificerede og dygtige unge. Her tager jeg i øvrigt en positiv dansk fornemmelse med her fra ISTP, hvor mange lande har berettet om, hvor svært det er at skaffe lærere – og at de flygter fra faget. Her er det stadig attraktivt at være lærer i den danske gymnasieskole. Det skal vi virkelig værne om,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

For undervisningsministeren har ISTP også styrket hendes fokus på naturvidenskaben yderligere.

“Vi hører også fra mange andre lande, at der som i Danmark er stærk rift om de naturvidenskabelige folk. Flere lande har meldt ud, at de ligefrem er nødt til at give højere løn til disse grupper, fordi de står i konkurrence med for eksempel it-virksomheder. Det er bekymrende,” siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

“Som lærer spiller man en unik rolle for rigtig mange unge mennesker på et tidspunkt i deres liv, hvor de er mest modtagelige for viden, udvikling og påvirkning. Det kræver noget særligt fra læreren – og det skal fremhæves mere positivt, for det får du ikke på andre arbejdspladser.”