De har opsendt et nødblus: Gymnasiet har brug for en redning

Hvis gymnasiesektoren var et skib, så er der gået hul på skroget, og vandet fosser ind.

Både ledelse og lærere på Virum Gymnasium kan godt lide at tale i billeder og bruge eksempler.

Og det, mener de, er nødvendigt for at råbe politikerne op og forklare, hvad nedskæringerne betyder for Virum Gymnasium og gymnasierne generelt.

Og på lidt længere sigt, hvad nedskæringen i uddannelse betyder for Danmarks muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence i fremtiden.

”Vi har sendt et nødblus op for at fortælle, hvor alvorligt det her er,” siger Jon Monrad Møller, som er tillidsrepræsentant på Virum Gymnasium.

Han deler hvervet som tillidsrepræsentant med Klaus Kassow. Begge to sidder sammen med rektor Mette Kynemund på hendes kontor og fortæller om konsekvenserne af nedskæringerne.

Det omtalte nødblus havde form af en kronik i Politiken for nylig, som tillidsrepræsentant, rektor og bestyrelsesformand for Virum Gymnasium har skrevet sammen.

I kronikken sammenligner de blandt andet gymnasiernes situation med Titanic og ridser situationen op i meget klare billeder.
At besparelsen til og med 2019 for eksempel svarer til 20 ud af 100 lærere på Virum Gymnasium, eller cirka 10 millioner kroner ud af et budget på cirka 80 millioner. Eller for den sags skyld, at hvis rektor, HK’ere, bibliotekaren, it-support og alle andre, som ikke underviser på skolen blev fyret, så ville besparelsen stadig ikke være i hus.

Vi er endda privilegerede
”Vi er så endda en privilegeret skole med et stabilt elevgrundlag og lavt frafald. Andre steder i landet skal de også kæmpe med faldende elevtal i de kommende år,” siger Jon Monrad Møller.

Mette Kynemund mener, at Virum Gymnasium og alle andre gymnasier ganske enkelt ikke vil kunne levere de samme studenter i fremtiden, hvis der mangler 10 millioner kroner ud af det nuværende budget på 80 millioner.

”Danmark vil sagte agterud. Vi kan ikke levere studenter, som kan konkurrere med udenlandske studerende. I dag skaber vi elever med høj faglighed, men også elever som får oplevelser, de kan reflektere over og blive klogere af. Vi skaber refleksive verdensborgere, men det kan vi ikke blive ved med med så store nedskæringer” siger Mette Kynemund og opremser – interesse- og talentudvikling, ekskursioner, differentieret undervisning, en tæt dialog mellem elever og lærer og meget mere, som sandsynligvis forsvinder, vurderer hun.

De to tillidsrepræsentanter sidder og nikker og er heller ikke i tvivl om, at nedskæringerne går ud over eleverne.

Færre lærere på skolen
I år har årsvikarerne fået at vide, at de skal gå ud at søge nyt arbejde. De seks vikarer svarer til tre årsværk. Samtidig er der tre fastansatte, som frivilligt stopper på Virum Gymnasium i løbet af året. De bliver ikke erstattet af nye medarbejdere.

Men hver morgen møder der stadig det samme antal elever op i de gule murstensbygninger, og det gør der også til næste år, hvor stx-gymnasierne for alvor skal skære på budgetterne.

Både for lærere og ledelse på Virum Gymnasium er den situation lidt af et ”mareridt”. For selv om der bliver lavet om på undervisningsformer og flyttes på opgaver i fremtiden på skolen for at undgå for store arbejdsbelastninger, så ændrer det ikke på regnestykket. Færre lærere til det samme antal elever:

”Hvis man mener, der er en sammenhæng mellem lærernes arbejdsglæde, deres forberedelse og arbejdsvilkår og elevernes udbytte, så vil vi om nogle år se resultaterne af nedskæringerne,” siger Jon Monrad Møller.

Aldrig oplevet noget lignende
Klaus Kassow har undervist i 30 år og har set lidt af hvert af politiske indgreb i uddannelsesverdenen. Men ifølge ham slår de planlagte nedskæringer alt, han har oplevet.

”Jeg har aldrig oplevet noget mere dystopisk. I modsætning til hvad regeringen siger, så har vi på gymnasierne skåret meget og effektiviseret i de senere år. Nedskæringerne er derfor som en kirurgisk skalpel, der skærer direkte i kvaliteten,” siger Klaus Kassow og tilføjer, at han ikke tror, at politikerne helt har forstået, hvor alvorlige nedskæringerne er.

Mette Kynemund bekræfter, at der er effektiviseret på skolen.

”Vi mangler kun at nøjes med at have elpærer i hver anden lampe,” siger hun og tilføjer, at skolen kan klare nedskæringerne fint i 2016.

“Det bliver hårdt i 2017, og 2018 og 2019 er umuligt at forestille sig,” siger hun.

Fremtiden er usikker
Rektor og de to tillidsrepræsentanter mangler svar på spørgsmålet om, hvad der skal ske på Virum Gymnasium, hvis de planlagte nedskæringer rent faktisk bliver vedtaget af Folketinget frem til 2019.

Ja, for hvordan undværer man samlet set 10 millioner kroner? Hvordan skal man skære så meget? Undervisningen vil ændre sig, måske med mere auditorieundervisning, parallel-læste hold og andre nye tiltag. Men alle tre understreger, at det i sig selv ikke er nok til at hente så store nedskæringer

Der findes ingen snuptagsløsninger, understreger de. Og det gælder ikke bare for Virum Gymnasium, men for gymnasierne generelt. Det er også derfor, at de skrev en kronik til Politiken, og at de vil blive ved med at råbe højt til medier og omverdenen, så politikerne kan høre dem.

”Og så er jeg nødt til at sige, at det faktisk slet ikke er vores temperament at råbe højt,” siger Jon Monrad Møller.