Uddannelsesforsker: Politisk uenighed om faglighed er problematisk

Det faglige niveau i gymnasiet skal styrkes. Det er der enighed om blandt politikerne på Christiansborg.

Men de har ikke en fælles forståelse af, hvad det vil sige at styrke fagligheden, og det er problematisk, mener uddannelsesforsker Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelserne i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og i en årrække har forsket i gymnasiet.

”Politikerne mener ikke det samme, når de taler om at styrke fagligheden. Det er tydeligt, at der er mange forskellige faglighedsforståelser i spil,” siger Camilla Hutters.
Inden politikerne genoptager forhandlingerne om en reform af de gymnasiale uddannelser, er de nødt til at blive enige om, hvad studenterne skal kunne – og så skal de huske at kigge et godt stykke ud i fremtiden, fastslår hun.

”Ellers får vi studenter, der risikerer at mangle kompetencer i forhold til de videregående uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Det gymnasium, vi skaber nu, kommer jo til at uddanne de unge de næste 10-15 år,” siger Camilla Hutters.

”Derfor vil det være en god ide at hente input fra de forskellige aftagere og fra udlandet,” tilføjer hun.

Hidtil har de politiske diskussioner primært handlet om adgangskrav, obligatorisk matematik B til flere og færre studieretninger. Men det er vigtigt også at få fokus på, hvad der skal til for at fremtidssikre gymnasiet, mener Camilla Hutters.

”Selvfølgelig skal strukturen drøftes. Men politikerne kommer ikke uden om at prioritere, hvad der er det vigtigste, at eleverne skal lære i forhold til deres videre uddannelse og fremtidige liv.”

De politiske forhandlinger om gymnasiet brød sammen i foråret, da man ikke kunne blive enige om et karakterkrav til gymnasiet.

Ny faglighed
Det er ikke kun politikerne, der mener, at det faglige niveau i gymnasiet er for lavt. Også universitetsfolk, andre uddannelses­aktører og erhvervslivet hævder jævnligt, at gymnasieelevernes faglige niveau er dalet siden reformen i 2005.

Men om det faglige niveau i gymnasiet er steget eller faldet, findes der ikke et klart svar på. Fagligheden blev forandret med gymnasiereformen i 2005, og det gør det svært at sammenligne det nuværende gymnasium med det, der fandtes før 2005-reformen, fastslår Camilla Hutters.

”I 2005 kom der et helt andet faglighedsbegreb og krav om nye kompetencer. Blandt andet kom der mere fokus på, at eleverne får studiekompetencer, kan arbejde tværfagligt og bruge fagene i forskellige sammenhænge.”

Den retning er det værd at holde fast i, mener hun. Forskning på området peger nemlig på, at der også fremadrettet er behov for at arbejde med flere dimensioner af faglighed.

”Eleverne skal have en stærk base af viden med sig fra de enkelte fag. De skal have nogle anvendelsesorienterede kompetencer, så de kan bruge deres viden til at løse problemer, og nogle metafaglige kompetencer, så de kan være vedholdende og omstillingsparate. Det efterspørger arbejdsmarkedet i stigende grad,” siger Camilla Hutters.

De metafaglige kompetencer kan også handle om nye elementer af almendannelse, for eksempel digital dannelse, påpeger hun.

Husk klare mål
I arbejdet med en kommende reform skal politikerne ifølge uddannelsesforskeren også have for øje, at der skal formuleres klare mål og succeskriterier, så det er muligt at evaluere, om det går den vej, man ønsker.

Det har været et problem med reformen fra 2005, påpeger hun. Blandt andet når det drejer sig om elevernes studiekompetence.

”2005-reformen skulle styrke elevernes studiekompetence, men fordi der ikke har været en klar definition af begrebet, er det vanskeligt at måle, om det er lykkedes,” siger Camilla Hutters.
Klarere mål vil også gøre det langt nemmere for lærerne ude på skolerne, når de skal implementere en ny reform, understreger hun.

”Når man vil noget nyt fagligt, er man nødt til at være skarpe på, hvad det vil sige. Ellers bliver det svært at komme i mål.”