Fremtidsforsker: Elever skal lære at spotte fremtiden

”Robotterne tager vores job i fremtiden!”
Det er en af de myter, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø meget gerne vil mane til jorden. For der er ifølge hende alt for mange pessimister, der beskriver fremtidens arbejdsmarked som et sted, hvor computere og robotter vil erstatte mennesket.

”Så længe der er så mange problemer og udfordringer, som ikke kan løses af maskiner, er der masser af job. Vi skal bare lade være med at tænke som robotter i klassiske job, men hellere tænke på, hvilke udfordringer vi vil løse, og hvordan vi vil skabe værdi,” siger Liselotte Lyngsø og uddyber:

”Det holder ikke at sige, at man vil være sosu-assistent. Man skal være mere konkret, for der vil være opfundet en robot, der støvsuger og gør rent meget bedre. Til gengæld kan man sige, at man vil skabe et værdigt ældreliv, for eksempel med kollektiver, så de ældre ikke bliver ensomme.”

Hun nævner som eksempel, at man i Holland har et forsøg med at tilbyde studenterboliger gratis til studerende, mod at de hjælper de ældre i ejendommen med for eksempel indkøb eller at få computeren opdateret.

Man kan ikke lære alt på Youtube
Der er masser af udfordringer, som “big data” ikke kan løse, understreger Liselotte Lyngsø, der er partner i Future Navigator og m.phil. i økonomi og politik fra Oxford Universitet.

Men det kræver, at vi er fleksible og dynamiske, når omgivelserne ændrer sig, påpeger fremtidsforskeren.

”Nye måder at gøre noget på spredes globalt så hurtigt, at interessante idéer og forretningsmodeller udbredes med lynets hast på tværs af grænser,” siger Liselotte Lyngsø.

Derfor skal fremtidens elever trænes i at spotte fremtiden.

”Det er ikke rocketscience at kunne se, hvor udviklingen bevæger sig hen. En afart af fremtiden eksisterer allerede et eller andet sted,” siger Liselotte Lyngsø, der netop er begyndt at træne undervisere i at lære elever at spotte fremtiden og forholde sig til den.

Fremtidens studerende bør også udvikle langtidsholdbare kompetencer, mener hun.

”Noget, der definerer langtidsholdbare kompetencer, er, at man skal træne dem mange gange, før det lykkes. Det kan godt være, at alt går hurtigt i samfundet, men der er stadig mange ting, som man ikke kan lære af at se Youtube-videoer, men som kræver, at man træner og knokler meget.”  

Master of disaster
I fremtiden vil der i høj grad være brug for mennesker, der kan løse udfordringer og transformere verden til et bedre sted, siger fremtidsforskeren og henviser til problemer som klimaforandringer og flygtningestrømme.

At man nu kan læse en master of disaster, ser Liselotte Lyngsø også som et træk i retning af fremtidens uddannelser.

En anden fremtidstendens er, at mennesker savner menneskelig kontakt. En australsk undersøgelse viser, at det, som flest mennesker prioriterer højest ved en frisør, er en god hovedbundsmassage.

”Ensomheden ligger og lurer, fordi vi er så meget online og arbejder hjemmefra, at der er færre grunde til et menneskeligt møde. Det vil også få konsekvenser, som fremtidens medarbejdere skal forsøge at løse,” siger Liselotte Lyngsø.

Medarbejdere i fremtidens arbejdsmarked går fra at være human ressources til human revolutionaries. Det kræver, at de studerende udfordrer uddannelsessystemet og tager forskellige brikker fra forskellige områder, forklarer hun.  

”Man arbejder allerede lidt på tværs af faggrænser, men det bliver der endnu mere behov for i fremtiden. For mange af de problemer, der er i dag og i fremtiden, kan ikke blive løst, hvis folk fortsætter med at sidde i hver deres fagsilo.”

Som eksempel nævner hun, at hun var inviteret til at tale om innovation til Klimakommissionen, hvor de fremmeste eksperter fra hvert deres område var inviteret. Men det rykkede ikke noget.

”Eksperterne kom ikke nærmere en løsning, for de sad bare og råbte i munden på hinanden fra hvert deres faglige perspektiv. Ingen kom med input, der forsøgte at dreje billedet 180 grader rundt og sætte borgernes liv i centrum. Det skal de unge kunne i fremtiden,” siger Liselotte Lyngsø.

Løsningsorienteret mindset
I fremtiden skal lærerne i endnu højere grad lære eleverne at stille skarpe spørgsmål, der ikke nødvendigvis er svar på endnu, mener fremtidsforskeren.

”Det kræver, at uddannelsessystemet bevæger sig væk fra at dyrke den svarkultur, som vi har nu, hvor det mest gælder om at svare rigtigt.”

Forhåbentlig vil et ændret fokus i uddannelsessystemet også have en positiv indflydelse på ungdommen, siger fremtidsforskeren.

”Vi bruger så mange penge på at samle unge op med depressioner og spiseforstyrrelser, fordi de er bange for ikke at kunne præstere eller for, at der ikke er plads til dem i samfundet,” siger Liselotte Lyngsø og uddyber:

”Tænk, hvis vi igennem uddannelse kunne give dem et løsningsorienteret mindset, hvor de i stedet bemærker alle de mange spændende udfordringer, der står og venter på at blive løst af dem.”