Mulernes Legatskole tager fat i integrationen

På Mulernes Legatskole har en femtedel af eleverne anden etnisk baggrund end dansk. Skolen har nedsat et integrationsudvalg, der arbejder på at lave nogle tiltag, så integrationen bliver endnu bedre.

Det handler om at skabe flere muligheder for at bringe de mange etniske grupper sammen. 

Ideen til udvalget opstod til et møde i pædagogisk råd.

"Der er flere gange blev rejst spørgsmål til, hvordan det egentligt går med integrationen. I erkendelsen af, at det var et problem, ville vi se, hvad vi kunne gøre ved det," fortæller tillidsrepræsentant Bjarne Porsmose, der er med i integrationsudvalget.

Et eksempel på et problem er, at elever med udenlandsk baggrund har det med at trække sig fra fællesskabet og ikke møder op til sociale arrangementer.

Muleridentitet
Noget af det første, udvalget gik i gang med, var at definere, hvilke forventinger og retningslinjer der er for elever. Det blev til muleridentiteten. Den er skabt for at vise, at man på skolen accepterer alle slags identiteter og kulturer. Muleridentiteten er en af flere sider i elevens identitet, men den skal være styrende, når eleven træder ind på skolens grund.

”Når vi er her, har vi et fælles projekt, der hedder at lære noget og få en studentereksamen. Det er sådan vi gør her, uanset hvilken kultur man kommer fra,” siger Hanne-Grete Lund, der er studievejleder og med i udvalget.

Lærerne oplever, at der blandt eleverne bliver snakket om, at nogle elever bliver opfattet som to-kulturelle. Nogle elever føler også, at sanktioner oftere rammer elever med anden etnisk baggrund. Men på Mulernes Legatskoler er det vigtigt, at alle elever bliver betragtet som mulerelever uanset baggrund.

”Vi prøver at lægge det to-kulturelle væk. Når de går ind ad vores port, så går alle sammen ind på, at man er studerende. Der er nogle fælles normer og fælles mål i klasselokalet, uanset om du er fra Munkebo eller Vollsmose,” forklarer Thomas Dreier, underviser i dansk og idræt og er med i integrationsudvalget.

Elev-ambassadører
Efter muleridentiteten blev nedskrevet, blev elevrådet præsenteret for den. De havde nogle få rettelser, men var ellers enige i budskabet. Derefter blev den blevet præsenteret for de nye 1.g-klasser. Det er to elever af udenlandsk herkomst og to etnisk danske, der har været rundt i klasserne som en slags ambassadører for at præsentere den fælles identitet.

Den nedskrevne muleridentitet er printet ud og hænger i hver klasse, og den er blevet godt modtaget.

”Vi har forventninger til eleverne, men eleverne skal også have forventninger til skolen. Med muleridentiteten kommer vi med et bud på vores forventninger til dem. Det har forhåbentligt en positiv effekt, at den bliver præsenteret via nogle rollemodeller, de i højere grad kan identificere sig med,” siger Thomas Dreier.

Obligatoriske sociale arrangementer
En anden ting, som integrationsudvalget har beskæftiget sig med, er at skabe forbindelser på tværs af kulturer ved hjælp af sociale arrangementer. Det fastlåste system skal brydes op, så eleverne mødes under andre former end klasseundervisning.

Lærerne oplever, at elever med udenlandsk baggrund ofte springer de sociale arrangementer over. Specielt er det piger af anden etnisk baggrund, der ikke deltager.

Integrationsudvalget har indført et obligatorisk hyggearrangement i 1.g. Til arrangementet er klassens lærere til stede. På den måde bliver det legaliseret for pigerne med anden etnisk baggrund at være ude om aftenen.

”Hver elev kommer med en lille ret, så klassen ser hinandens madkulturer. Eleverne spiller også et spil, der lægger op til at diskutere værdier og normer. På den måde bliver de tvunget til at forholde sig til hinanden,” siger Hanne Kristiansen, underviser i engelsk og idræt og med i integrationsudvalget.

To-kulturel fordel
Et arrangement hvor elever med anden etnisk baggrund i særlig grad kan vise deres kultur frem, er til skolens årsfest. Her laver hver 2.g og 2.hf-klasse en restaurant. Festen er for alle skolens elever og forældre, og adgangsbilletten er en madbillet til en af restauranterne.

Her er det ofte de klasser med mange elever med udenlandsk herkomst, der får skabt en rigtig god stemning i deres restaurant og byder på noget anderledes og spændende mad.

”Det kulturelle bidrag er med til at give arrangementet et løft med en anden type musik og anden tradition for at rejse sig op og danse uden alkohol. Der er dét at være to-kulturel meget positivt set med gæsternes øjne,” siger Hanne Kristiansen.

Næste skridt
Noget af det næste, integrationsudvalget vil beskæftige sig med, er at høre eleverne med anden etnisk baggrund, hvor det er, de føler, der kan være nogle kulturelle konflikter.

Et eksempel på en konflikt er, når indvandrere og efterkommere får skældud. Når de er derhjemme, skal de vise ydmyghed og kigge ned, når de bliver skældt ud. I den danske skole skal de derimod kigge læreren i øjnene for at vise, at de hører efter. Det giver en konflikt for de elever.

Integrationsudvalget vil have eleverne til at fortælle om de konflikter, så de måske kan undgå dem på skolen og sørge for, at integrationen bliver endnu bedre.

I denne uge udkommer årets første udgave af Gymnasieskolen, hvor du kan læse mere om integration, der er bladets tema.