Elever fra 62 gymnasier sugede i sidste uge luft igennem et gasrør for at afdække, hvordan det står til med luftkvaliteten i deres undervisningslokaler. To gange inden for en uge har de målt og indsamlet de data om CO2-niveau og antal af svampesporer i klasselokalet. Senere skal resultaterne analyseres af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
Målingerne indgår i masseeksperimentet, som er udviklet af DTU og den årlige Dansk Naturvidenskabsfestival. I alt deltager 1.000 gymnasie- og skoleklasser fra hele landet i eksperimentet.
”Vi har dokumentation for, at indeklimaet betyder meget for både trivsel og indlæring. Blandt andet viser den nyeste forskning, at elevernes præstationer ved de nationale test i folkeskolen påvirkes af, om der er mekanisk ventilation eller ej. Derfor imødeser vi med stor spænding resultatet af de nye målinger,” siger professor Geo Clausen fra DTU Byg, som står i spidsen for den videnskabelige undersøgelse.
Foruroligende dårligt niveau i 2009
25.000 gymnasie- og skoleelever bidrog til samme eksperiment for fem år siden. Dengang viste målingerne, at koncentrationerne af CO2 lå over Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 56 procent af lokalerne.
De nye data vil blive sammenlignet med 2009, så det kan fastslås, om der er sket en forværring eller en forbedring af indeklimaet.
”Undersøgelsen i 2009 afslørede et skræmmende dårligt indeklima. Niveauet i mange klasser var så foruroligende, at vi ikke kunne sidde det overhørigt. Vi håber selvfølgelig, at luftkvaliteten er blevet bedre. Det bygger vi blandt andet på, at Sundhedsstyrelsen har lavet en forebyggelsespakke om indeklima til skolerne, og at der længe har været fokus på indeklimaet. Men vi ved også, at det tager tid at forbedre det. Det er ikke en stor ingeniørmæssig opgave at installere mekanisk ventilation, men der skal afsættes penge til det,” siger Geo Clausen.
Gymnasier har langt bedre udstyr
Eleverne har fået udleveret testudstyr, der kan måle indholdet af CO2 i klasselokalerne. Det sker ved, at de suger luft ind gennem et gasrør og aflæser resultatet.
Det sker typisk som led i undervisningen, og der er udviklet niveaudelt undervisningsmateriale. Når der er langt flere folkeskoleklasser med i eksperimentet, skyldes det, at gymnasierne typisk er bedre udrustet med udstyr i de naturvidenskabelige fag, vurderer Geo Clausen.
”Mange gymnasier har en CO2-måler, og derfor er det måske ikke så spændende at deltage i et eksperiment. De måler bare selv, når det passer ind. Men gymnasierne kan alligevel bruge de landsdækkende målinger, for eleverne kan gå ind på eksperimentets hjemmeside og sammenligne deres resultater med andre gymnasiers.”
Elevernes resultater er troværdige
I år måler eleverne luftkvaliteten to gange mod én gang i 2009. Det giver mere sikre målinger.
”Man kan spørge, om det er klasser med dårligt indeklima, som har meldt sig til eksperimentet, men vi har selv været ude med måleudstyr i 100 tilfældige klasser, og vores resultater er værre end elevernes, så der er ingen grund til at betvivle deres resultater,” siger Geo Clausen.
Eleverne kan også benytte lejligheden til at måle, hvor meget det betyder at lufte ud i frikvarterne i lokaler uden mekanisk ventilation.
”Udluftning er, hvad eleverne selv kan gøre, indtil der bliver installeret ventilation”, siger professoren.
Svampe afslører behov for udluftning
Eleverne skal også kortlægge indholdet af sporer fra skimmelsvampe i luften ude og inde ved hjælp af petriskåle med næringsstoffer.
Med prøver fra 1.000 klasser vil forskerne få mere viden om, hvor mange og hvilke typer svampe der normalt er i klasselokalerne, og om der er kommet flere eller færre siden 2009.
Lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi står for analysen af data fra svampedelen.
”Hverken elever, forældre eller lærere skal blive bekymrede, når der begynder at vokse svampe frem i skålene. Men de forskellige svampearter kan indikere, om der skal luftes mere ud, gøres bedre rent, eller om ventilationsanlægget virker, som det skal, ” siger hun.
Resultaterne bliver løbende offentliggjort på masseeksperimentet.dk. Herefter går forskerne på DTU i gang med at analysere tallene.
Læs mere på masseeksperimentet.danishsciencefactory.dk
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode