OK 13 overskygger uddannelsespolitikken i valgkampen

Valget til hovedbestyrelsen har meget naturligt handlet om den nye overenskomst, som landede på skolerne 1. august.

I de fleste af hb-kandidaternes valgudtalelser fylder uddannelsespolitikken forsvindende lidt, selv om det dog også er et væsentligt område for GL.

Kandidaterne har dog også holdninger til andet end tidsregistrering, lokalaftaler og øget tilstedeværelse på skolerne.

Gymnasieskolen.dk har spurgt tre kandidater, som i dag sidder i GL’s uddannelsesudvalg, og som genopstiller for henholdsvis Liste 1, 2 og 3, om deres holdninger til uddannelsespolitikken.

Mere offensiv
Peter Madsen fra Liste 1 mener, at GL helt overordnet skal være mere synlig og offensiv i forhold til uddannelsespolitikken. Liste 1 skriver i valgudtalelsen:

”Vi skal ikke være halehæng til Undervisningsministeriet og lederforeningerne.”

”GL har i for vid udstrækning været reaktive i forhold til politiske udmeldinger fra ministeriel hold. Vi forholder os til politiske udmeldinger i stedet for at være mere politikgenererende,” uddyber Peter Madsen.

Præge udviklingen
Han mener, at der løbende er behov for udvikling og modernisering af fagenes indhold og de gymnasiale uddannelser. Ikke mindst på grund af den udfordring som mange nye elever fra uddannelsesfremmede hjem udgør for skolerne.

”GL skal være mere offensiv i den udvikling, og vi skal være endnu bedre til at inddrage lærernes erfaringer, for det er dem, som ved, hvor skoen trykker. Vi skal fastholde, at de gymnasiale uddannelser også skal indeholde almendannende værdier, som ikke er umiddelbart målbare i forhold til erhvervslivets sigte,” siger Peter Madsen.

Ministeriet lytter
Lis Vivi Fonnesbæk opfatter ikke GL som halehæng til for eksempel Undervisningsministeriet.

”Jeg har været med til mange møder i Undervisningsministeriet, og det er min klare opfattelse, at de lytter til os. Det var for eksempel GL’s lange seje træk sammen med elevorganisationerne, der gjorde, at vi fik det fleksible klasseloft på 28 elever,” siger Lis Vivi Fonnesbæk, som er formand for uddannelsesudvalget i GL og stiller op for Liste 3.

Hun mener, at GL altid skal forsøge at påvirke den politiske proces, så uddannelsespolitikken går lærernes og elevernes vej. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke.

Kørekort til at undervise
Dermed har hun ikke sagt, at GL ikke også skal være offensive.

”Vi skal for eksempel arbejde meget offensivt for, at alle lærere får pædagogikum. Det hører ingen steder hjemme, at unge mennesker bliver set an ude på skolerne, inden de får pædagogikum. Det svarer til at sende folk ud i trafikken uden kørekort,” siger Lis Vivi Fonnesbæk.

Hun mener, at GL skal informere og bevidstgøre de uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget og gå i dialog med Undervisningsministeriet, rektorer og lederforeningerne, om at det ikke er hensigtsmæssigt, at unge lærere ikke får pædagogikum, når de bliver ansat på en skole.

Afskaf grundforløbet
Uddannelsespolitisk skiller Liste 2 sig ud fra Liste 1 og 3 i forhold til kritikken af gymnasiereformen. Sigrid Jørgensen sidder i uddannelsesudvalget og er spidskandidat for Liste 2. Hun mener, at det er på tide at tage gymnasiereformen fra 2005 op til revision.

Helt konkret mener hun, at gymnasiereformen giver en for skæv arbejdsbelastning hen over året. Derfor foreslår hun blandt andet, at GL arbejder for, at grundforløbet i gymnasiet afskaffes.

”Grundforløbet betyder en alt for skæv arbejdsbelastning for mange lærere. Enten har de alt for travlt i efteråret eller i foråret. Det er vanvittigt, at hensynet til de få elever, som vil vælge en anden studieretning efter grundforløbet, skal gå ud over arbejdsmiljøet,” siger Sigrid Jørgensen.

Grundforløbet er fint
Peter Madsen fra Liste 1 er ikke enig i Sigrid Jørgensenskritik af grundforløbet.

”Det er ikke min oplevelse, at der skabes en skævhed i arbejdsbelastningen på grund af grundforløbet,” siger han.

Læs mere om, hvad kandidaterne mener om uddannelsespolitik og meget andet.