Uklart hvordan ledere vil differentiere arbejdstiden

Skal de erfarne lærere lave mere end de nyuddannede?

Mange ledere arbejder konkret med differentiering af lærernes arbejdstid, eller har tænkt sig at gøre det fremover.

Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, hvor lederne er blevet spurgt. Langt de fleste ledere påtænker at differentiere lærernes arbejdstid på nye måder på baggrund af blandt andet lærernes kompetencer, erfaring, fag og fagniveau.

88 procent af lederne, som har deltaget i undersøgelsen vil differentiere lærernes arbejdstid, og hele 98 procent af de erhvervsgymnasiale ledere er gået i gang eller har tænkt sig at gøre det ifølge undersøgelsen.

Hvad tænker de på?
Der er dog tilsyneladende mange af lederne, som ikke deler deres tanker om differentiering med lærerne.

Knud Skovgaard Larsen, som er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, siger, at på langt de fleste skoler, er der ikke blevet meldt konkret ud, hvordan lederne vil differentiere lærernes arbejdstid.

”Jeg har hørt om få steder, hvor man konkret har meldt ud, at man vil differentiere mellem unge og erfarne lærere og nogle steder en differentiering i forhold til parallelhold. Men de fleste steder er der ikke meldt noget ud,” siger Knud Skovgaard Larsen.

Uklare meldinger
Alligevel mener han, at lederne mange steder er begyndt at differentiere, bare uden at lærerne ved, hvad kriterierne er.

”Lærerne melder tilbage, at det er meget uklart, hvordan timerne og opgaverne bliver fordelt. Der er for eksempel unge uerfarne lærere, som får flere timer, end de havde sidste år, og det strider imod de udmeldinger, der har været om differentiering mellem unge og erfarne lærere,” siger Knud Skovgaard Larsen, som mener, det er vigtigt, at ledelsen melder klart ud, hvilke kriterier de bruger, og at alle lærere behandles ens ud fra de kriterier.

Formand for Danske Erhvervsskoler Lederne Peter Amstrup kan godt genkende billedet af, at hans kolleger ikke har stillet sig op og fremlagt planer og kriterier for, hvordan de vil differentiere lærernes arbejdstid.

”Jeg tror, vi trænger til nogle dybe diskussioner om differentiering, så vi ikke falder i den der med, at idrætslæreren ikke har brug for så meget forberedelse. Det tager sin tid at finde ud af det her, og vi er i en fælles læringsperiode på skolerne, hvor man ikke bare kan sætte to streger under facit ,” siger Peter Amstrup.

Mange måder at differentiere på
Peter Amstrup mener, at der er en række parametre, som kan bruges til at differentiere lærernes arbejdstid. Den første, han nævner, er mellem unge og erfarne lærere. Men han mener, det vil være for simpelt blot at dele lærergruppen op i nye og erfarne lærere.

”Der er en række andre parametre. Nogle lærere kan bære mere end andre, de enkelte fag, den faglige fordybelse, de sociale og faglige udfordringer i de enkelte klasser, projektarbejde og meget andet. En lærer er måske rigtig god til lektiecafe og får flere timer der og mindre af noget andet. Jeg tror, vi kommer til at se meget forskellige lærerroller i årene fremover,” siger Peter Amstrup.

Han erkender dog også, at det ikke er godt, hvis det bliver for uklart, hvilke kriterier lederne på den enkelte skole bruger for at differentiere.

”Det er klart, at medarbejderne skal vide, hvad ledelsen forventer af dem,” siger han.

Tidsregistrering viser det fulde billede
Knud Skovgaard Larsen mener også, at tidsregistrering i sig selv indebærer differentiering af lærernes arbejdstid.

”Det er jo tidsregistreringen, som afgør, hvor lang tid den enkelte lærer bruger på at løse sine opgaver. Den faktiske tidsanvendelse kan jo være en anden, end den lederen havde forestillet sig,” siger Knud Skovgaard Larsen.