Stort set alt skal måles og vejes i det offentlige i dag, og det kan hurtigt føre til mere administration.
Den enkelte leder kan dog godt træde på administrationsbremsen eller dreje uden om de værste bump af bureaukrati for at stoppe eller ligefrem vende udviklingen.
Det mener professor på Copenhagen Business School Carsten Greve, som er ekspert i offentlig ledelse.
”Det handler blandt andet om at tænke strategisk ledelse. Lederne må tage bestik af, hvor meget de administrative omkostninger fylder i forhold til kerneydelsen og tilrettelægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde,” siger Carsten Greve.
Som gymnasieskolen.dk skrev i artiklen Ministeren bekræfter: Undervisningskroner går til administration og bygninger, viser tal fra Undervisningsministeriet, at ungdomsuddannelserne bruger en del af deres undervisningstaxameterkroner til blandt andet administration.
Vi skal måle og veje alt
Formand for Danske Erhvervsskoler Peter Hvid Amstrup pegede i artiklen på, at skolerne har fået flere og flere administrative opgaver.
”I kraft af New Public Management-kulturen, hvor alt skal måles og vejes, kræver det også meget administration. Vi har økonomistyring, kvalitetsstyring, puljer, der skal administreres og så videre og så videre. Det er også med til at give gode skoler, men det kræver også, at vi har ansatte til at administrere,” siger Peter Hvid Amstrup.
Politikerne vil vide alt
Carsten Greve understreger, at han ikke er ekspert i ungdomsuddannelser, men taler generelt om offentlig ledelse.
Han bekræfter, at der i det offentlige er blevet et større krav om dokumentation, kvalitets- og økonomistyring og andre opgaver, som kan føre til mere administration. Og den udvikling fortsætter.
”Der vil i de kommende år komme øget fokus på ressourceanvendelse. Politikerne ønsker, at offentlige institutioner demonstrerer, de bruger de offentlige kroner fornuftigt. Det skyldes dels finanskrisen og pres på de offentlige midler,” siger Carsten Greve, som peger på, at der også på andre området har været fokus på afrapportering om det ene, andet og tredje i det offentlige.
Han mener dog, det er en ledelsesopgave, at sørge for at administrationen alligevel ikke kommer til at fylde mere og mere.
”Det er ledelsens opgave at indrette smartere systemer på skolerne til at håndtere administrationen, frem for at det skal gå fra kerneydelsen,” siger han.
Udviklingen fortsætter
Det er en øvelse som lederne også skal kunne i fremtiden.
Ifølge Ingelise Konrad, som er forsknings- og udviklingsleder på Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol, er det svært at vende udviklingen med mere bureaukrati og administration i det offentlige.
”Der er en praksis i den offentlige debat, som handler om, at lige så snart noget virker urimeligt eller uretfærdigt i det offentlige, så er svaret, at det må man kunne redegøre for, dokumentere og lave retningslinjer for. På den måde er vi alle sammen med til at producere krav om mere administration,” siger Ingelise Konrad.
Det er en udvikling, som er svær at vende, og som derfor ofte ender som en opgave på den enkelte offentlige institution og den offentlige leders bord.
”Lederen har den vigtige opgave at finde balancen mellem det bureaukratiske, ledelsesmæssige, økonomiske og det faglige niveau,” siger Ingelise Konrad
Så meget bruger skolerne af deres tilskud målt i procent.
Gymnasier: Undervisning 94, fællesudgifter 112, bygninger 118
Handelsskoler: Undervisning 85, fællesudgifter 156, bygninger 140
Tekniske skoler: Undervisning 90, fællesudgifter 153, bygninger 115
Tallene er fra 2012. Kilde: Undervisningsministeriet.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode