Debatten var til tider ophedet og tonen skarp med kritik af formand, forhandlingsudvalg, AC, regeringen og ikke mindst finansministeren, da GL's repræsentantskab onsdag var samlet i Odense til et ekstraordinært møde med stort set et punkt på dagsordenen: Drøftelse af overenskomstresultatet – herunder afstemning om, hvad man skal anbefale medlemmerne at stemme ved den kommende måneds urafstemning.
Og lad det være sagt med det samme: Det blev et klart nej, hvilket den forudgående debat da også havde tydet på. Billedet var nogenlunde – og forventeligt – i tråd med debatten blandt medlemmerne den forløbne måned. Så godt som ingen er glade for aftalen, en gruppe pragmatikere er kede af at have mistet aftaleretten, men kan godt se nogle perspektiver i den nye aftale, mens den største gruppe finder både selve aftalen og hele forløbet op til fuldkommen uacceptabel.
Glæde hos nej-siden
Således stemte 183 nej. 39 stemte ja, mens 17 hverken var for eller imod.
"Jeg er rigtig glad for et massivt nej. Nu kan vi lægge en vis grad af denne diskussion bag os og se fremadrettet på, hvad vi kan gøre. Det bliver en kæmpe opgave at prøve at finde og bruge alle muligheder for værn i denne aftale," sagde 1.næstformand Annette Nordstrøm Hansen og opfordrede samtidig til at samle kræfterne og droppe nogle af de foreliggende forslag om, hvad hovedbestyrelsen skulle pålægges af opgaver.
"En lille smule tiltro til hovedbestyrelsen ville være dejligt i den her situation," bad hun – hvilket blev efterkommet. Et af forslagene gik på, at GL skal arbejde aktivt for et nej ved urafstemningen blandt de andre AC-organisationer (Akademikernes Centralorganisation, red., som ifølge en forhandlingsaftale uden frigørelsesklausul har forhandlet aftalen på vegne af GL).
Men som flere talere påpegede, kunne dette let opfattes som det rene tidsspilde, idet kun 8 af de 23 AC-organisationer sender resultatet til urafstemning hos medlemmerne. De andre afgør det i de respektive bestyrelser.
Nej til OK 13, ja til GL
Efter en til tider hård debat, hvor især formand Gorm Leschly måtte stå for skud og også lytte til krav om afgang – hvilket dog klart blev afvist i begge lejre, inden det udviklede sig til et reelt forslag – var det, som om det nej, der i sidste ende blev vedtaget, var et nej til et dårligt resultat, men et ja til en stærk fagforening. Og dermed en vilje til at se fremad og skabe de bedst mulige forhold på skolerne. Erobre banen og sætte dagsordener.
Gorm Leschly gav udtryk for, at han selvfølgelig respekterer repræsentantskabets beslutning.
"Men der har været en del myter i dag, blandt andet har nogle spurgt, hvad vi skal med AC? AC arbejdede altså hårdt for GL, de andre organisationer vil aldrig kunne forstå, hvis jeg bliver sendt afsted med budskabet om, at AC ikke har gjort noget for GL. Og jeg mener altså stadig ikke, at jeg har solgt aftaleretten; den var forsvundet på forhånd som en del af modpartens drejebog. Det har til gengæld vakt opsigt i de andre organisationer, at vi har fået så mange penge, at det går ud over reguleringsordningen. Jeg er heller ikke overbevist om, at der ingen værn er i denne aftale. Det mener jeg faktisk, der er. Så lad os nu prøve at se på mulighederne."
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode