Overtid koster 400 millioner kroner

Næsten 400 millioner kroner. Læg dertil den overtid, som ikke udbetales men afspadseres.

Så meget kostede gymnasielærernes overarbejde i 2011 i følge tal fra ­Finansministeriets løndatabase. På de almene gymnasier oversteg overtidsudbetalingerne 230 millioner kroner – en stigning fra 200 millioner i 2009 – mens de erhvervsgymnasiale skoler stod for udbetalinger på 150 millioner kroner. Her er der til gengæld en tredjedel færre lærere.

Hvis man ud fra en gymnasielærers gennemsnitsløn konverterer udbetalingerne til stillinger, ville der være arbejde til cirka 830 fuldtidsansatte lærere – i det regnestykke har vi endda taget det forbehold, at overtid reelt ikke koster faktor 1,5 men “kun” 1,2, fordi der er udgifter forbundet med ansættelser.

Samtidig har GL i samme periode 2009-2011 set en stigning på over 50 procent i antallet af henvendelser til rådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det viser ifølge lektor Jørgen Stamhus fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet nogle indikationer i retning af reelle belastningsproblemer. For benyttelse af overtidsknebet er ikke ualmindeligt i perioder, bedyrer han.

“Det er klart, at det, selv om det kan se dyrt ud på overfladen, kan betale sig, fordi det giver noget fleksibilitet i perioder med usikkerhed om, i hvilken retning tingene vil gå i. Man ser det ofte i perioder med konjunkturudsving. Så det kan være rationelt i en periode, men hvis det bliver en permanent tilstand tyder det på strukturelle problemer. Og det kan i dette tilfælde meget vel være en indikation af, at lærerne påtager sig ekstra arbejde for at få tingene til at hænge sammen og derved bliver overbelastede,” siger Jørgen Stamhus.

Satser på erfarne kræfter

Overtidsudbetalingerne betyder selvfølgelig, at der er nogle lærere, der får en rigtig god hyre. Men penge er som bekendt ikke alt, og belastningen er blevet et reelt problem mange steder. Lærerne efterspørger tid, overskud og mere jævn belastning.

Rektorformand Jens Boe Nielsen lyder da også oprigtigt chokeret over tallene, selv om han godt er klar over, at problemet ikke er helt nyt. Det skyldes fortrinsvis to ting, mener han.

“For det første har mange skoler svært ved at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft i fag som fysik og kemi og nogle steder også i matematik.”

Men Jens Boe erkender, at der i ledel­serne også indgår overvejelser om, hvad der kan betale sig hvornår.

“Det er også forbundet med udgifter at ansætte lærere. De skal have tid til møder, tid til forberedelse, forsikring og så videre. Jeg har selv oplevet (som rektor for Nørre Gymnasium, red.) at udbetale store beløb, men nogle gange står man pludselig i en situation med en lærer, der bliver langtidssyg eller gravid og skal på barselsorlov et par måneder inden eksamen. Da er det altså af og til lettere og mere trygt at lade skolens erfarne kræfter tage over i en periode,” siger rektorformanden, som dog i samme ombæring medgiver, at skolerne bør passe på med at gøre det i tider med stigende stressniveau og fokus på arbejdstiden.

“Jeg tror helt ærligt, at det mange gange mere er betinget af nødvendighed end af lyst,” mener han.

Læs desuden GL mener om planlægningsbestemmelser, der fra næste skoleår giver ledelserne nogle værktøjer til at forbedre planlægningen og gøre noget ved overtidsproblemet.

Læs også tema om arbejdstid fra side 12 og nyhed om stressniveauet på side 6 i dette nummer af Gymnasieskolen.