Coronakrisen påvirker stadig klasserummet: ”Eleverne er nye for hinanden”

I mange gymnasieklasser har lærerne skruet op for relationsarbejdet i de seneste måneder. I kølvandet på coronakrisen og den lange periode med onlineundervisning har der været brug for at genskabe relationerne mellem eleverne og fællesskabet i klassen.

Men arbejdet slutter ikke her. Efter sommerferien er der fortsat brug for, at lærerne gør en ekstra indsats for at skabe tryghed i klasserummet.  

Det siger konsulent og forfatter Pernille Hedegaard Bøgh. Hun har i mange år lavet kurser og workshops på landets ungdomsuddannelser med fokus på klassekultur, trivsel og samarbejde.

Siden midten af april, hvor eleverne vendte tilbage til det fysiske klasselokale, har hun været ude på syv gymnasier og lavet workshops med klasser for at styrke relationerne mellem eleverne. Hun har set det samme billede gå igen.

”Både 1.g’erne og 2.g’erne agerer, som om de er nye i forhold til hinanden. Der er ikke etableret et fællesskab. Man kan se det på deres kropssprog, mange putter sig. De er svære at få til at sige noget i plenum, og de søger i ekstrem høj grad mod de samme to-tre stykker, når de skal arbejde i grupper,” fortæller Pernille Hedegaard Bøgh.

Hun er altid ude i klasserne med sin makker Ditte Gøricke Jensen. De to driver sammen konsulentfirmaet Link.

På nogle skoler har de arbejdet med enkelte klasser, på andre skoler med samtlige 1.g- og 2.g-klasser. Alle steder har det primære formål været at få eleverne til at lære hinanden at kende, fortæller Pernille Hedegaard Bøgh.

”Det er helt basic. Vi arbejder med en masse dialogøvelser og aktiviteter, så alle i klassen kommer på banen. For eksempel skal alle sætte ord på, hvad der er vigtigt for dem, når de er i en klasse og skal lære noget, og hvad det gør ved dem, hvis det ikke er der.”

Trivsel giver læring
Udgangspunktet er, at trivsel giver adgang til læring, forklarer Pernille Hedegaard Bøgh.

”Forskning viser, at jo bedre man har det i den gruppe, man er i, jo mere kan man udvikle sig og lære,” siger hun og fortsætter:

”I gymnasiet skal eleverne både udvikle sig personligt, socialt og fagligt. For at udvikle sig personligt og socialt er trivslen og fællesskabet alfa og omega, og så kommer den faglige motivation. Sådan er det for de fleste.”

Mange af øvelserne til at fremme trivsel, fællesskab og samarbejde, som Pernille Hedegaard Bøgh og Ditte Gøricke Jensen har brugt ude på gymnasierne i de seneste par måneder, kommer fra deres bog God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere. Det er øvelser, som lærerne selv kan bruge.

’Kender du typen?’ og ’Tre ting til fælles’ er nogle af Pernille Hedegaard Bøghs personlige favoritter. 

”I ’Tre ting til fælles’ er det ikke så vigtigt, om eleverne har noget til fælles eller ej. Det afgørende er, at de får spurgt ind til hinanden, bliver nysgerrige og får lyst til at snakke videre. I ’Kender du typen?’ skal de i grupper sætte ord på, hvad Ditte og jeg er for nogle typer. Den laver vi altid i starten, fordi den skaber en god ping-pong og får eleverne til at grine. Og så kan den få dem til at reflektere over, hvor mange fordomme man kan have om hinanden.”

Hun understreger, at de samtaler, de har med eleverne efterfølgende, er lige så vigtige som selve øvelserne. Her beder de eleverne om at sætte ord på, hvad de mener, øvelserne har handlet om, og hvad de har givet dem.

Som regel har en eller flere af klassens teamlærere fulgt med i workshoppen fra sidelinjen.

”Vi beder lærerne om at lægge mærke til de metoder, vi bruger. Bagefter taler vi om, hvordan de kan arbejde videre med klassen og bruge metoderne i deres egen praksis,” fortæller Pernille Hedegaard Bøgh.

Kommer ikke af sig selv
Gode relationer og følelsen af fællesskab kommer ikke af sig selv. Det kræver en bevidst arbejdsindsats fra lærernes side, og det er et arbejde, der aldrig slutter. Efter en lang periode, hvor eleverne kun har set hinanden på en skærm, er det endnu vigtigere end normalt, og derfor skal det øverst på to do-listen, når det nye skoleår begynder, mener Pernille Hedegaard Bøgh.

”Til august kommer lærerne til at møde 2.g’ere og 3.g’ere, der har en anden adfærd, end de er vant til.”

Hun anbefaler, at arbejdet med at skabe en god klassekultur flettes ind i de almindelige lektioner.

”Som lærer skal man hele tiden fokusere på at skabe så meget aktivitet i klassen som muligt, træne samarbejdet på kryds og tværs og være bevidst om, hvad man vil opnå med den måde, man sammensætter grupper på.”

I bund og grund handler det om klasseledelse, siger hun.

”Det, den enkelte elev foretager sig i klassen, påvirker de andre, og det, fællesskabet gør, har betydning for den enkelte. Derfor handler det om at stå sammen og spille hinanden gode. Det kræver en lærer, der styrer og er tydelig om, hvad der forventes.”

Elevernes læring, trivsel og motivation har taget et dyk i perioden med nedlukning og nødundervisning. Det er gået særligt hårdt ud over de fagligt svage elever, men mange er blevet ramt, viser undersøgelser fra både Syddansk Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Læs: Nedlukning går ud over læring og trivsel

Derfor vil det være uklogt, hvis lærerne efter sommerferien kun tænker på det eventuelle faglige efterslæb og kører på med skole for fuld skrue. Der er et trivselsmæssigt reparationsarbejde, der også skal gøres, siger Pernille Hedegaard Bøgh, der håber, at lærerne vil arbejde sammen med deres teamkolleger om indsatsen.

”Dyrk fællesskabet i klassen, gør alt for at eleverne lærer hinanden godt at kende. Der er nærmest trykket på reset-knappen, og der er brug for aktiviteter, der både har et fagligt og et socialt fokus,” siger hun.