Sproglærere om stor fremgang for latin: Sprogkrisen er ikke slut

“Det er da glædeligt, at flere gerne vil have latin, men eleverne har primært brug for de sprog, der tales og bruges i den globaliserede verden i dag. Det er de levende sprog, vi skal leve af,” siger Lise Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Formand for Fransklærerforeningen Christine Leturgie er enig.

“Det er dejligt, at latin går frem. Det er et fag, der giver en god basis for sprogforståelse. Men fremmedsprogenes krise er jo ikke stoppet,” siger hun.

Fra 2019 til 2020 er andelen af studenter med latin C steget fra 2 procent til 14 procent. Faget er enten en del af en sproglig studieretning, bundet til en sproglig studieretning, så den bliver ’supersproglig’, eller et valgfag. Hvordan fordelingen er, har ministeriet endnu ikke opgjort.

Tilbagegang for A-niveauer
En af de politiske intentioner med reformen var, at flere elever skulle vælge fremmedsprog og på et højere niveau. Men sammenligner man det sidste kuld stx-studenter på den gamle reform med det første kuld på den nye reform, er det A-niveauerne, der går tilbage. Det gælder både engelsk A, fransk fortsættersprog A og tysk fortsættersprog A. Kun seks procent af studenterne har i år tysk fortsættersprog A.

“Skal vi have flere elever, der er kompetente både mundtligt og skriftligt i andet fremmedsprog, så er det A-niveauerne, der er brug for, siger Lise Høyer.

For fransk fortsættersprog A er tallet helt nede på en procent.

“Det er virkelig trist. Et af problemerne er, at vil elever, der ikke er på en sproglig studieretning, opgradere deres andet fremmedsprog til A, så bliver det for de fleste deres femte A-fag, og det er mange ikke parate til,” siger Christine Leturgie.

Undtagelsen er spansk A, som går frem fra 25 procent til 27 procent. Men også formand for Spansklærerforeningen Tina Lynge er bekymret for det generelle billede.

“Overordnet er sprogfagenes negative spiral jo ikke vendt,” siger Tina Lynge.

Elever udnytter regler
I dag kan elever med tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, slippe for at løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau. Elever på en sproglig studieretning, der har latin C som enten studieretningsfag eller valgfag, kan nøjes med to naturvidenskabelige fag på C-niveau. Og elever, der har flere end tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, skal kun have matematik på C-niveau.

De regler nævner alle de tre formænd som en del af forklaringen på den kæmpe fremgang, som latin C har oplevet.

Hanne Wacher Kjærgaard er leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog (afdeling vest). Hun deler lærernes vurdering. Hun er bange for, at den store stigning nok mere er et spørgsmål om strategi end om sproglig interesse.

“Vi ved ikke, hvad elevernes motivation for at vælge faget er. Men vi formoder, at en del elever tænker strategisk. Ofte bliver regler udnyttet fuldt ud,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Men uanset hvad baggrunden er, kan latin være et godt hjælpefag i forhold til de øvrige sprogfag, især i forhold til ordforråd, grammatik og almen sproglig forståelse, pointerer hun.

Frygter politisk udlægning
I de faglige foreninger frygter man, at politikerne vil bruge det nye tal til at hævde, at intentionen med reformen er lykkedes.

“Det vil være en meget forkert udlægning. Målsætningen om mere sprog er ikke lykkedes. Det går tværtimod den forkerte vej,” siger Christine Leturgie.

Spansklærerforeningen gjorde for nylig opmærksom på behovet for at styrke sprogfagene i et brev til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Udvalget bad efterfølgende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om at forholde sig til henvendelsen. I sit svar skriver ministeren afslutningsvis:

“Regeringen kan i øvrigt konstatere, at tallene for den seneste studenterårgang på stx, der er de første stx-studenter på den nye reform, viser en stigning i andelen af elever med tre fremmedsprog – fra 3 procent i 2019 til 17 procent i 2020”.

Det er forkert, at årsagen til stigningen ikke bliver nævnt, mener Tina Lynge.

“Det virker, som om ministeren tager de 17 procent som udtryk for, at det nu går den rigtige vej, og at man ikke behøver at foretage sig mere. Det er meget bekymrende, for det går alt andet end den rigtige vej,” siger hun.

Hanne Wacher Kjærgaard påpeger, at det ikke var latin, politikerne havde i tankerne, da de ønskede sig studenter, som er dygtige til flere sprog.

“Latin er overhovedet ikke nævnt i den nationale sprogstrategi, som den tidligere regering kom med i 2017, men derimod nævnes tysk og fransk i høj grad og spansk i nogen grad,” fastslår hun.

Flere årsager til stigning
Erik Kristensen er formand for Klassikerforeningen, som omfatter lærere i latin, oldtidskundskab og græsk. Han er naturligvis glad for, at flere har valgt latin C. Han mener, der er flere årsager til det.

“Eleverne møder allerede latin i almen sprogforståelse i grundforløbet, og her bliver nogle hooked på det. Jeg tror også, at nogle vælger det, fordi det er etårigt og dermed mere overkommeligt end andre sprogfag. Det kan også være en faktor, at alle starter på samme niveau, fordi ingen har forudsætninger med fra grundskolen,” siger Erik Kristensen.

Han nævner også reglerne om, at sproglige elever, der tager latin C, kan slippe billigere i forhold til naturvidenskab og matematik.

“‘Rabatordningen’ spiller også ind, men hvor meget er svært at sige. Det har vi ingen undersøgelser af,” siger han og understreger, at elever, der vælger latin, er vidt forskellige.

“Der er jo også elever fra naturvidenskabelige studieretninger, der vælger latin.”

Han kan ikke umiddelbart se noget forkert ved ’rabatordningen’.

“Hvis man gerne vil slippe for et naturvidenskabeligt fag, skal man så ikke også have lov til det?”

Brug for nye studieretninger
Hvis der stadig er et politisk ønske om, at flere skal vælge fremmedsprog, er der brug for politisk handling på Christiansborg, lyder det fra de faglige foreninger. De efterlyser strukturelle ændringer i reformen.

“Man kunne for eksempel udvide ‘rabatordningen’, så den ikke kun gælder latin, men også hvis man opgraderer sit fortsættersprog til A-niveau,” siger Christine Leturgie.

Sprogformændene efterlyser også studieretninger, hvor sprog kombineres med fag fra andre hovedområder, for eksempel andet fremmedsprog på A-niveau i kombination med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau.

“Det vil appellere til en del elever, og samtidig ved vi, at det er noget af det, arbejdsmarkedet efterspørger,” siger Tina Lynge.

Hun henviser til en undersøgelse fra Dansk Industri i 2016, der viser, at landets virksomheder i stigende grad efterspørger medarbejdere med dobbeltkompetencer. Det kan for eksempel være ingeniøren, der også kan tysk, eller økonomen, der kan spansk.

Sprogformændene mener desuden, at der er brug for en tilskudsordning, så skolerne kan søge om økonomisk hjælp til at oprette små sproghold. En stram økonomi betyder, at mange skoler i dag kun opretter sproghold, hvis de har en vis størrelse.

Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at kommentere de nye tal.