GL’s formand til ministeren: Glem ikke de dygtige elever

Det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på de svage elevers udbytte, men tager et bredt kig på elevgruppen, når undervisningen under corona-nedlukningen skal evalueres.

Det var et af de budskaber, som gymnasielærernes formand fik afleveret til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i fredags.

Her havde ministeren indbudt repræsentanter fra børne- og uddannelsessektoren til et møde for at få input til, hvad den kommende evaluering af undervisningen under coronakrisen skal fokusere på.

”Det er centralt at finde ud af, hvad coronaundervisningen har betydet for elevernes faglige udbytte og deres trivsel. De tilbagemeldinger, vi har fået, går på, at det især har haft negative konsekvenser for de fagligt svage, og det er selvfølgelig rigtig vigtigt at få afdækket. Men man må ikke lave et snævert fokus i evalueringen – den skal have et bredt elevblik,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Hvis man kun interesserer sig for de fagligt svage elever, misser man en lang række erfaringer og får et misvisende billede, mener han.

”Den virtuelle undervisning har udfordret på kryds og tværs. Det må ikke reduceres til en forsimplet diskussion om de fagligt svage elever og konsekvenserne for dem. Det handler også om dygtige elever, der måske ikke har fået den sparring, de har brug for, om sårbare elever og elever, hvor det tekniske har været en udfordring,” siger Tomas Kepler.

Det er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der skal stå for evalueringen.

Lærere mister styring
Desuden fik Tomas Kepler påpeget overfor ministeren, at en evaluering også bør fokusere på, hvad der har styret de didaktiske valg ude på skolerne. Da statsministeren lukkede landet ned, skulle lærerne fra den ene dag til den anden gå fra fysisk undervisning i klasselokalet til fjernundervisning og brug af digitale undervisningsteknologier.

Det er Tomas Keplers indtryk, at ledelsen på nogle skoler mere eller mindre har styret, hvilke digitale programmer lærerne skulle bruge, mens det andre steder har været mere overladt til den enkelte lærer. 

”Jeg mener, at man bør se på, hvad den her periode har betydet for markedsgørelsen af vores uddannelser. I digitale værktøjer er mange didaktiske beslutninger truffet på forhånd, og dermed bliver lærernes egne didaktiske valg indskrænket,” siger han og uddyber:

”Der går en del styring tabt for lærerne, og det skal man holde op imod det, som vi normalt betragter som et kvalitetsstempel ved vores uddannelser, nemlig at den enkelte lærer har en høj grad af metodefrihed til at tilpasse undervisningen efter eleverne, situationen og egen undervisningsstil.”

Forskel på samarbejdet
GL’s formand håber også, at evalueringen zoomer ind på lærernes arbejdsforhold, herunder det fysiske arbejdsmiljø, og på graden af samarbejde mellem lærere, tillidsrepræsentant og ledelse i perioden med fjernundervisning. Han ønsker sig et detaljeret billede, så man kan se, om der er forskel på de forskellige gymnasiale uddannelser.

”Fra tillidsrepræsentanterne hører jeg en meget entydig melding om, at samarbejdet mellem lærere og ledelse halter på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det vil være værdifuldt at få det undersøgt,” siger Tomas Kepler.

”Min klare formodning er, at man har håndteret krisen bedst på de skoler, hvor man har haft et godt samarbejde mellem lærere og ledelse, og hvor der er en høj professionel kapital,” tilføjer han.

Ekstraordinær tid
Når ministeren ønsker en evaluering af coronaperioden, er det for at samle gode og dårlige erfaringer og se, om der er tiltag, som med fordel kan videreføres til den normale undervisning.

Tomas Kepler lægger ikke skjul på, at han grundlæggende er skeptisk overfor, at der skulle være et ”stort uudnyttet potentiale i digitalisering af undervisningen”, som han kalder det.

”Men selvfølgelig skal vi være åbne, hvis der er noget, der viser det,” siger han.

Selv når evalueringen engang er færdig, skal man passe på, at man ikke drager forhastede konklusioner, mener han.

”Vi skal hele tiden huske, at perioden med nødundervisning var en helt ekstraordinær tid, hvor mange lærere har ydet mere end 100 procent,” siger Tomas Kepler.

Den pointe skal man have for øje, når lærere for eksempel fortæller, at de i coronatiden er kommet tættere på nogle elever, mener han.   

”At man får nogle nye oplevelser i en periode, hvor man ud fra en krisebevidsthed yder mere end 100 procent, er ikke så overraskende, og det vil for mig at se være en fejltolkning at sige: Nu må vi have mere virtuel undervisning,” siger Tomas Kepler.

Han mener derimod, at det kalder på en diskussion om antallet af elever i klasserne og lærernes arbejdsmængde.

”Man kan jo omvendt sige, at det viser, at lærerne har for lidt tid i hverdagen til at se alle elever. Min advarsel er, at vi ikke gør den digitale undervisning til løsningen på noget, der i virkeligheden er et strukturelt og ressourcemæssigt problem i sektoren,” siger Tomas Kepler.