Gymnasieelever må også få råd om erhvervsuddannelser

Fra nytår kan landets gymnasieelever og færdige studenter også få vejledning om erhvervsuddannelserne. I dag må vejlederne hos Studievalg Danmark kun vejlede de unge om videregående uddannelser.

Det er forligskredsen bag erhvervsuddannelsesreformen, der har besluttet at ændre de nuværende regler. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

”Vores samfund har hårdt brug for faglært arbejdskraft, og lige nu er der mange, som vælger gymnasiet, men senere ender med at begynde på en erhvervsuddannelse. Det kalder på bedre vejledning, så flere unge tidligere vælger rigtigt,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Sikker vej til fast arbejde
Regeringen mener, at et svendebrev er en af de sikreste veje til fast arbejde, og derfor er det vigtigt, at de unge også bliver oplyst om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse.

”Studievalg Danmark leverer i dag et vigtigt arbejde med at vejlede gymnasieelever om de videregående uddannelser. Men der findes jo også andre uddannelser, for eksempel erhvervsuddannelserne, og dem skal gymnasieeleverne naturligvis kende. Vi skal hjælpe så mange som muligt med at vælge det, de brænder for,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

I dag er det både Vejledningsloven og Lov om Studievalg Danmark, der forhindrer eleverne på de gymnasiale uddannelser i at få vejledning om erhvervsuddannelserne.

Stor gevinst
Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier har længe kritiseret de nuværende regler og kaldt dem absurde og meningsløse. Derfor glæder man sig over lovændringen.

”Vi ved fra flere undersøgelser, at faglærte med en studentereksamen klarer sig rigtig godt. Derfor er det en stor gevinst for samfundet og de unge, at de kan få vejledning til erhvervsuddannelser og bidrage til at løse efterspørgslen efter faglært arbejdskraft,” siger GL’s formand Tomas Kepler.

Faglærte, der først har taget en studentereksamen, har større chance for at få et job og tjener typisk mere end faglærte, der ikke har gået i gymnasiet, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Læs: Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre

Politisk har der i flere år været et ønske om, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, fordi der bliver mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor undrer både GL og Danske Gymnasier sig over, at politikerne ikke har ændret reglerne langt tidligere.

Bred enighed
Der er bred enighed om ændringen i forligskredsen, som omfatter Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

”Vi skal sikre, at alle unge får taget den uddannelse, der er rigtig for dem – også selvom de ikke valgte en erhvervsuddannelse i første omgang, men nu drømmer om at blive tømrer, social- og sundhedsassistent eller industritekniker. Derfor skal Studievalg Danmark selvfølgelig også kunne vejlede gymnasieelever, der har valgt forkert og ikke er blevet vejledt hen mod de erhvervsfaglige uddannelser,” siger Ellen Trane Nørby, der er undervisnings- og ungdomsuddannelsesordfører for Venstre.

Partierne har afsat fem millioner kroner årligt til opgaven. De nye regler træder i kraft fra 1. januar 2021.