Ekspertudvalg om engelsk: Kravene til eleverne er vokset

Man kan ikke konkludere, at gymnasieeleverne er blevet bedre eller dårligere til engelsk. Indholdet i faget og det, der bliver krævet af eleverne til eksamen, er forandret i forhold til tidligere, og derfor er det en umulig sammenligning.  

Det siger Ida Klitgård, dr.phil. og lektor fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet (RUC). Hun har været formand for den ekspertgruppe, der har undersøgt fagligheden i engelsk i gymnasiet.

”Fagligheden har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Faget er ’svulmet op’ og er blevet langt mere komplekst. Traditionelt var det et humanistisk sprog- og kulturfag. I dag er det også et samfundsorienteret og it-baseret fag,” siger Ida Klitgård.

Hun beskriver engelskfaget som et ’minifakultet’ i sig selv.

”Man skal ikke længere bare læse Shakespeare og kunne bøje verber. Man skal også læse, skrive, lytte og tale om den engelsksprogede verdens historie, politik, kultur, litteratur, medier og sprog på mange niveauer.”

Undersøgelsen er en del af en stor faglighedsundersøgelse, som oprindeligt blev sat i gang af tidligere undervisningsminister Merete Rissager (LA), og som undersøger fagligheden i både engelsk, dansk, matematik og fysik.

Øget akademisering
Ekspertgruppen i engelsk har analyseret lærernes undervisningsbeskrivelser i perioden 2009-2018 samt skriftlige eksamenssæt og elevbesvarelser i perioden 1981-2018 fra en række udvalgte gymnasier.

Desuden har man spurgt nutidens grundskolelærere, gymnasielærere og underviserne på engelskuddannelserne på universiteterne samt International Business på CBS, hvad de mener om elevernes niveau før og nu.

Det er kun den skriftlige del af engelsk på A-niveau i det almene gymnasium, ekspertgruppen er blevet bedt om at undersøge. 

Den øgede kompleksitet ses i både undervisningsbeskrivelser og eksamenssættene. ”Kravene til elevernes engelskfaglige viden, færdigheder og kompetencer er blevet forøget”, skriver ekspertgruppen i deres rapport.

Tidligere bar opgaverne præg af, at eleverne skulle kunne ”kommentere” eller give deres ”indtryk”. Og helt uden belæg i form af citater. De nyere eksamenssæt stiller helt andre stramme krav til eleverne om at anvende bestemte metoder og udtrykke sig med bestemte begreber og termer.

”Eleverne skal analysere, argumentere, diskutere, fortolke, karakterisere og perspektivere. Fagligheden er blevet væsentligt mere akademisk hen over årene. Det forbereder eleverne på en videregående uddannelse,” siger Ida Klitgård.

Omvendt peger ekspertgruppen på, at rammerne måske er blevet for stramme. Friheden i de tidligere eksamenssæt øgede muligheden for, at eleverne kunne arbejde mere selvstændigt og innovativt.

”Til den skriftlige eksamen i 1990 kunne eleverne vælge at skrive et brev eller en politisk tale. Muligheden for den slags creative writing er helt forsvundet i dag. Personligt synes jeg, det er synd,” siger Ida Klitgård.

Men den øgede metodiske forankring og øgede stilladsering, der gør det tydeligere for eleverne, hvad de skal, er ifølge ekspertgruppen dog overordnet en positiv udvikling, blandt andet fordi det gør det nemmere for eleverne at forholde sig til eksamen. Det er en nødvendighed, når gymnasiet er gået fra eliteuddannelse til masseuddannelse, påpeger Ida Klitgård.  

Lærere: Omtrent samme niveau
I faglighedsundersøgelsen er der også inddraget spørgeskemasvar fra grundskolelærere, gymnasielærere og universitetsundervisere.

Størstedelen af gymnasielærerne svarer, at elevernes engelskfaglige niveau i 1.g er på omtrent samme niveau i 2018 som tidligere.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer omkring en tredjedel af gymnasielærerne dog, at elevernes evne til at vurdere oplysningers troværdighed samt deres evne til dybdeforståelse af faget er blevet væsentlig dårligere end tidligere.

Billedet er det samme, når gymnasielærerne vurderer elevernes afgangsniveau. Dog vurderer næsten hver fjerde lærer her, at forståelsen af det interkulturelle er blevet væsentligt bedre. 

Mette Grønvold er engelsklærer på Egedal Gymnasium og HF og har siddet med i ekspertgruppen. Hun glæder sig først og fremmest over, at undersøgelsen slår fast, at fagligheden i gymnasiet ikke er svækket.

”Den typiske holdning i samfundsdebatten har været, at eleverne var bedre til engelsk før i tiden. Nu kan vi konkludere, at det ikke passer,” siger hun. 

Ekspertgruppens konklusioner om, at kravene til elevernes engelskfaglige viden, færdigheder og kompetencer er blevet forøget, og at elevernes faglighed er blevet ”væsentligt mere akademisk henover årene” falder helt i tråd med den udvikling, Mette Grønvold har oplevet i sine 40 år som engelsklærer i gymnasiet.

”Da jeg begyndte at undervise, talte man slet ikke om begrebet metode. Metodeaspektet fik for alvor vægt med reformen i 2005. Gennem årene er det taksonomiske blevet skærpet i både undervisningen og eksamensopgaverne,” siger Mette Grønvold.

Brug for yderligere forskning
I forhold til elevernes manglende dybdeforståelse er Mette Grønvolds bud, at det kan skyldes et ringe engelskfagligt ordforråd samt dårlige læsekompetencer generelt.

”Der er en meget stor bredde, når det gælder elevernes ordforråd – fra det helt suveræne til det meget beskedne. Og så har en del elever problemer med at drage følgeslutninger af det, de læser,” forklarer hun.

Men lærerne, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, kan have tænkt på andre ting, påpeger Mette Grønvold. Hun efterlyser yderligere forskning i begrebet dybdeforståelse.

”Der er brug for at forstå, hvad problemet præcist er. Er det nogle af de specifikke engelskfaglige ting som ordforråd og læsekompetencer, eller handler det i virkeligheden om, at gymnasielever i dag generelt har svært ved at koncentrere sig?”

Hun er ikke alene med sit ønske. At man ser nærmere på elevernes mangel på dybdeforståelse er også en af de anbefalinger, den samlede ekspertgruppe kommer med.

Gruppen anbefaler desuden, at man undersøger elevernes mundtlige engelskfærdigheder, spørger eleverne om deres opfattelse af faget og kigger på, hvordan innovation og selvstændighed kan få en større plads i læreplanen.  

Er faget blevet for stort?
Også universitetsunderviserne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at det er gået ned ad bakke, når det gælder kritisk sans og dybdeforståelse. De studerende er også blevet dårligere til selvstændig stillingtagen og innovation, mener de.

Til gengæld oplever underviserne fra universitetet, at de studerende har fået en større interkulturel forståelse, en større samarbejdsevne og er blevet bedre til at arbejde tværfagligt.

Ida Klitgård og resten af ekspertgruppen ser indikationer på, at den manglende dybdeforståelse skyldes, at eleverne indholdsmæssigt måske skal gabe over et alt for stort og komplekst stof. Hun fortæller, at man i Sverige har droppet engelsk som kulturbærende fag i gymnasiet. Her er det udelukkende et redskabsfag. I Norge har man slækket på kravet om sproglig korrekthed. Her arbejder man mere med sproget som et lingua franca – et fælles sprog til kommunikation.

”Jeg håber ikke, det er en vej, vi vil vælge her i Danmark. Men omvendt kan jeg godt se, at der er minusser ved, at faget er udvidet gang på gang. Måske er omfanget blevet for stort til, at eleverne kan få en solid fornemmelse for engelskfagligheden, hvad der kendetegner den, og hvad der ligger ud over den,” siger Ida Klitgård.    

Hun understreger dog, at det kun er 18 universitetsundervisere, der har svaret på spørgeskemaet, og at man derfor skal være forsigtig med at drage alt for mange konklusioner om elevernes faglighed på den baggrund.