Prøv at være gæst til et afghansk bryllup, deltag i en forfest uden alkohol og oplev en religionstime, hvor det ikke kun er kristendommen, som er repræsenteret blandt eleverne. På Viby Gymnasium i Aarhus har over 50 procent af eleverne i 1.g anden etnisk herkomst end dansk. Det er ikke i sig selv noget problem, fastslår rektor Lone Sandholdt Jacobsen.
“Udfordringerne opstår, når vi har en årgang, hvor en stor del eleverne har svært ved at finde ud af at gå i skole, fordi de kommer fra en gymnasiefremmed baggrund. Det er unge, som kræver ekstra støtte fra lærerne. Vi løfter en stor opgave, og det gør vi med stolthed, men vi er nødt til lige at have et pusterum, så vi kan tage os ordentlig af de elever, vi har i huset,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.
Det eftertragtede pusterum kommer til næste skoleår, hvor Region Midtjylland har truffet en beslutning om at skære i kapaciteten på fem aarhusianske gymnasier plus to andre gymnasier i regionen. Det betyder, at Viby Gymnasium får en ekstra 1.g- klasse, samtidig med at elever fra socialt belastede boligområder i Aarhus højst må udgøre 10 procent af det samlede antal elever hos regionens gymnasier. Det betyder i praksis, at Viby Gymnasium ikke modtager elever fra de boligområder til næste skoleår.
Forældrene siger ofte overrasket: “Sikke en dejlig skole, jeg havde ellers hørt …“
Et dårligt rygte
18-årige Emma MacLean Sinclair søgte ikke Viby Gymnasium som sin førsteprioritet, da hun skulle vælge ungdomsuddannelse for snart tre år siden. I stedet drømte hun om en plads på et af midtbyens gymnasier med udsigt til regnbuen på Aros og caféerne langs Åboulevarden. Hun havde en forestilling om, at det var federe at være gymnasieelev i centrum, for der var nok flere unge som hende selv.
Et genkendeligt billede for studievejleder og lærer Sisse Storgaard, når hun taler med forældre til infoaftener eller 1.g-elever i studievejledningen.
“Forældrene siger ofte overrasket “Sikke en dejlig skole, jeg havde ellers hørt …”, og eleverne udtrykker, at de er glade for at gå hos os, men måske er græsset grønnere på den anden side. Den opfattelse og de rygter er altså svære at kæmpe imod,” siger Sisse Storgaard.
En af udfordringerne er at få nedbrudt nogle af de stereotyper og forudbestemte meninger, som mange unge har om Viby Gymnasium.
Et par måneder inde i 1.g droppede Emma MacLean Sinclair tanken om at skifte gymnasium, og i stedet begyndte hun at engagere sig i skolens elevråd. En indsats, som hjalp hende med at slå rødder på Aarhus’ sydlige gymnasium.
“En af udfordringerne er at få nedbrudt nogle af de stereotyper og forudbestemte meninger, som mange unge har om Viby Gymnasium. Det gør man blandt andet ved at sikre, at alle gymnasier har mange forskellige elevtyper, så alle har nogle at spejle sig i,” siger Emma MacLean Sinclair.
Både Emma MacLean Sinclair og Sisse Storgaard bakker op om regionens nye indsats mod den skæve elevfordeling.
“Vi er nødt til at se det i et større perspektiv. Vores elever skal mødes på kryds og tværs af sociale lag og kulturelle baggrunde. Derfor er vores opgave nu at sikre den bedst mulige start for de nye 1.g’ere,” siger Sisse Storgaard.
Til kamp for den almene dannelse
Det er ikke unormalt, at gymnasieeleverne i Aarhus Kommune cykler forbi flere andre gymnasier før, at cyklen parkeres ved Viby Gymnasium. Skolen er placeret i Aarhus syd, men gymnasiet har mange elever fra både den vestlige og nordlige del af Aarhus.
Rektor har gennem flere år set en polarisering, hvor de unge søger mod gymnasier med en elevgruppe, som ligner dem selv. Derfor glæder hun sig over, at der endelig er kommet politisk vilje til at bekæmpe den polarisering, som Viby Gymnasium lider under.
“Det handler om almen dannelse og sammenhængskraft. Hvis vi skal leve op til gymnasiets formål om at almendanne vores elever, må vi have en elevsammensætning, som afspejler det omkringliggende samfund,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.
Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2018 en undersøgelse af udviklingen af elevsammensætningen på de almene gymnasier og hf fra 2009-2017. Her blev der også råbt vagt i gevær, da undersøgelsen viste, at den skæve elevfordeling har en selvforstærkende effekt. For eksempel er der en tydelig tendens til, at elever med dansk baggrund bevidst søger væk fra gymnasier med mange elever med udenlandsk baggrund.
Det frie gymnasievalg må vige pladsen
De seneste par år er elevfordelingen på Viby Gymnasium blevet mere og mere skæv. I 2016 havde cirka en fjerdedel af eleverne på Viby Gymnasium en anden etnisk baggrund end dansk, og i år gælder det for halvdelen af 1.g’erne. Region Midtjyllands politiske indgriben skal efter planen bremse den udvikling.
En indgriben, som rokker ved princippet om det frie gymnasievalg for de unge i regionen.
Emma MacLean Sinclair er også elevrepræsentant i det fordelingsudvalg, som har været med til at bidrage til Region Midtjyllands politiske beslutning. Hun mener, at det frie gymnasievalg hellere skal vige pladsen for princippet om, at alle skolerne skal være ligestillet og have lige muligheder.
Rektor bakker op og pointerer, at det frie valg ikke længere er et helligt princip fra politisk side af.
“Vi skal også huske på, at det almene gymnasium leverer en standardvare med de samme nationale bekendtgørelser og prøver. De unge kan vælge frit mellem ungdomsuddannelserne, men de skal måske ikke kunne vælge frit mellem institutionerne, da det har vist sig at medføre nogle alvorlige ulemper,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.
Mange elever synes, det er ærgerligt, at de nu skal til at forsvare, hvorfor de går på Viby Gymnasium.
Negative overskrifter
Utryghed, konflikt og slagsmål. Viby Gymnasium har ikke gjort sig særlig godt bemærket i medierne den seneste tid, hvor nyheden om en rapport, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, nåede forsiden. Rapporten er lavet af konsulentvirksomheden Skoletryghed og belyser nogle uheldige episoder mellem få elever på skolen, som blandt andet resulterede i et slagsmål på skolens fodboldbaner.
I elevrådet er man kede af de negative overskrifter om gymnasiet. Eleverne kalder det et eksempel på, at nogle ganske få elever ødelægger det for majoriteten.
“Jeg har aldrig følt mig utryg, når jeg er på skolen. Mange elever synes, det er ærgerligt, at de nu skal til at forsvare, hvorfor de går på Viby Gymnasium. Det er eleverne, der bedst selv ved, hvordan det er at gå her, og langt størstedelen er glade for skolen,” siger Emil Stork Olesen på 17 år, som er elevrådsformand.
Rapporten er oprindeligt brugt af Viby Gymnasium som et bilag til den klage, som rektor sendte til Region Midtjylland, efter at fordelingsudvalget ikke kunne blive enige om, hvor mange 1.g-klasset de enkelte skoler må optage til næste år.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode