Lærers opråb til politikerne: “Besparelser smadrer en hel generations uddannelse”

“Folk render rundt på lærerværelset og ser vilde ud i øjnene.”

Det siger Mathilde Grundtvig Christensen, der underviser i dansk og historie på Birkerød Gymnasium.

Hun sætter ord på nedskæringernes konsekvenser, efter at skolens ledelse har besluttet at sætte lærernes forberedelsestid ned igen.

“Det er jo ikke noget, ledelsen gør med let hånd, for alle løber allerede stærkt, men der er ikke flere steder at spare efter fire år med massive besparelser,” siger Mathilde Grundtvig Christensen.

Beslutningen ramte lærerstaben hårdt – også Mathilde Grundtvig Christensen kunne mærke magtesløsheden. Men da hun havde sundet sig lidt, greb hun til handling. Hun satte sig ned og skrev et brev til partiernes uddannelsesordførere.

“Måske har vi ikke været gode nok til at gøre opmærksom på, hvor meget besparelserne smadrer undervisningen,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tror, at vi lærere ofte strækker os rigtig langt, for at det ikke skal gå ud over eleverne. Vi vil hellere møde op på arbejde med feber end at aflyse et modul. Men det påvirker jo privatlivet, og jeg føler, at jeg ikke kan fortsætte med at byde min familie det.”

Mathilde Grundtvig Christensen arbejder fuldtid, men kan se, at mange kolleger klarer det øgede pres ved at søge om 80 procent ansættelse. Tendensen ærgrer hende, men hun kan godt forstå kollegerne.

“Vi er nu i en situation, hvor vi skal vælge mellem elevernes bedste eller vores privatliv,” siger hun.

Skal nå 224 elever fagligt og personligt
I brevet til politikerne fortæller Mathilde Grundtvig Christensen om, hvordan nedskæringerne påvirker den daglige undervisning.

“Min hverdag består normalt af tre til fire moduler, og derefter er der ofte møder eller vejledning. Det betyder, at der ikke er meget tid til at forberede undervisningen,” fortæller Mathilde Grundtvig Christensen.

Konsekvensen er ifølge hende, at undervisningen bliver overfladisk.

“Det kan være svært at få tid til at tilrettelægge undervisningen til den enkelte klasse og at sørge for at variere undervisningen nok,” siger hun.

Næste år skal Mathilde Grundtvig Christensen have otte klasser – det er en stigning på tre klasser, siden omprioriteringsbidraget blev indført.

”Det betyder, at jeg får 224 elever, som jeg skal nå fagligt og personligt. Det betyder også, at jeg for eksempel skal lave 224 karakterbegrundelser – det virker helt uoverskueligt.”  

Samtidig ærgrer det hende, at tidspresset kan påvirke undervisningsmiljøet.

“Det er vigtigt, at eleverne føler sig set og hørt, og at vi lærere har tid til at reagere, hvis der har været en konflikt i klassen, eller en elev har det svært,” siger Mathilde Grundtvig Christensen og uddyber:

“Gymnasietiden er tre ret sårbare år, hvor vi skal passe godt på eleverne. De lærer jo heller ikke noget, hvis ikke de har det godt.”

Ikke nok at afskaffe omprioriteringsbidraget
De fleste ordførere har svaret Mathilde Grundtvig Christensen, det er hun meget positiv over.

“Det bekræfter, at de ønsker dialogen. Derfor håber jeg, at der er flere, der vil gøre opmærksom på, hvor mærket skolerne er af besparelserne,” siger hun.

Venstre har med valgets udskrivelse ændret mening i forhold til omprioriteringsbidraget, hvilket betyder, at der er politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget, idet Venstre, Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsker at fjerne det.

Mathilde Grundtvig Christensen håber, at det ikke bare er valgflæsk.

“Hvis ikke besparelserne stopper, så kommer det til at smadre en hel generations uddannelse. De unge bliver simpelthen dårligere rustet fagligt,” siger Mathilde Grundtvig Christensen.

Men det er ikke nok at afskaffe omprioriteringsbidraget, understreger hun.

“Politisk er man nødt til at finde ud af, hvordan man får samlet stumperne på noget, der har taget så lang tid at opbygge, men som besparelserne har smadret så gennemgribende.”