Efter valget – Opgør med besparelser, nyt taxameter og ny minister

Gymnasierne vil uden tvivl også komme i fokus i den ­næste valgperiode, uanset om statsministeren komme til at ­hedde Mette, Lars eller noget helt tredje. Penge eller mangel på ­samme bliver helt sikkert også et stort politisk emne efter valget. Omprioriteringsbidraget har nu betydet ­besparelser på gymnasier og andre uddannelses­institutioner hvert år siden 2016. Den nuværende regering ønsker at videreføre nedskæringerne.

Men regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, som hidtil har stemt for omprioriteringsbidraget, har nu meldt ud, at besparelserne skal stoppe. Hvis der kommer en borgerlig regering igen, så vil Dansk Folkeparti altså gøre sig skyldig i et gigantisk løftebrud, hvis de igen lægger stemmer til en finans­lov med nedskæringer på uddannelse.

Socialdemokratiet og partiets formand, Mette Frederiksen, lover at stoppe besparelserne på ­uddannelse, og hvis hun bliver stats­minister, vil hun uden tvivl ­blive holdt op på det løfte af alle partier fra Enhedslisten til Radikale Venstre. Hvis omprioriteringsbidraget som forventet stopper med en ny rød regering, vil ­skolerne dog stadig stå med markant færre ressourcer, end de havde i 2015.

Det gode spørgsmål er derfor: Vil der blive ført penge tilbage til skolerne? Socialdemokratiet ­snakker om “at bygge uddannelserne op igen”, men tættere på et løfte kommer partiet eller parti­formand Mette Frederiksen ikke. De andre partier i den røde blok ønsker alle at ­geninvestere kroner i uddannelse, og et scenarie, hvor det krav bliver gentaget over for en ­socialdemokratisk finansminister i efteråret 2019, kan meget vel tænkes.

Nyt taxametersystem
Apropos penge så bliver et nyt taxametersystem for gymnasierne en af de store politiske sager i den næste valgperiode. En arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet og Finansministeriet er blevet sat til at lave et eftersyn af taxametersystemet og skal inden årets udgang komme med forslag til ændringer og forbedringer af systemet. Den nuværende regering har meldt ud, at systemet skal gøres enklere og mere overskueligt, hvorefter de sammen med et flertal i Folketinget netop har tilføjet et nyt ‘henvisningstaxameter’ til det omfattende system. Det nuværende taxametersystem er om muligt mere kompliceret end optagelsesreglerne til gymnasiet, og det bliver ikke nogen nem ­opgave at samle et bredt flertal i Folketinget om en reform af taxameteret.

Færre elever
Gymnasieskolens rundspørge til ordførerne viser dog, at partierne stort set er enige om, at et nyt taxametersystem skal tilgodese de små gymnasier i mindre byer, som frem mod 2030 får færre elever, da der ganske enkelt bliver færre børn og unge i store dele af landet. Hvis man interesserer sig for taxametersystemet og små gymnasier, så bør man også holde øje med regeringens ‘temperaturmåling’ af uddannelseslandskabet i Danmark, som de har sat i gang.

Målingen skal blandt andet afdække udviklingen i campusdannelser og fusioner, aktivitetsudviklingen og de unges søgemønstre. Spørgsmålet er, om politikerne for eksempel ved hjælp af det før ­omtalte nye taxametersystem vil ‘­nudge’ ­institutioner til at gå sammen om at lave flere fusioner eller campus­dannelser. ‘De unges søgemønstre’, som det hedder i temperaturmålingen, handler blandt andet om at holde øje med, om de unge vælger en erhvervsuddannelse.

Stort set alle politikere på Christiansborg er nærmest blevet besat af, at de vil have unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men de har endnu ikke rigtigt fået solgt idéen til de unge. Spørgsmålet er, hvad politikerne vil gøre, hvis de unge på 15-16 år fortsat vægrer sig ved at blive VVS-mand eller elektriker lige efter folkeskolen. Svaret kommer måske i den næste regeringsperiode.

Fordeling af elever
Et andet emne, som med sikkerhed lander på den næste undervisningsministers bord, er spørgsmålet om elevfordelingen mellem gymnasierne.

På trods af at alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance ønskede at gøre noget ved den stigende tendens til, at der er ved at opstå ‘brune’ og ‘hvide’ gymnasier i Danmark, så lykkedes det undervisningsminister Merete Riisager (LA) at udskyde at gøre noget ved skævvridningen. I stedet nedsatte hun en ekspertgruppe, som inden længe skal fremlægge forslag til løsninger.

En helt anden sag, som gymnasieskolen.dk har ­skrevet om flere gange, handler om, at erhvervsskoler og erhvervsgymnasier forvaltningsmæssigt ikke regnes for at være offentlige institutioner. Det ­betyder, at medarbejderne ikke er ­sikret den samme ret til at ytre sig offentligt om ­deres arbejde og arbejdsplads, som andre offentligt ansatte er. Kommer en ansat i klemme, kan Folketingets Ombudsmand ikke ­behandle sagen. Flere politikere, inklusive undervisningsministeren, har meldt ud, at de ønsker at gøre noget ved problemet. Det kan også være en opgave for politikerne i det nye Folketing. 

Ny undervisningsminister
Til sidst en ting, som allerede er afgjort. Merete Riisager har for længst annonceret, at hun stopper i dansk politik. Det er endnu for tidligt at sige, om skolerne under en ny undervisningsminister igen selv må bestemme, om elever, som kommer et minut for sent på grund af en busforsinkelse, kan slippe for fravær, og om det igen bliver muligt for gymnasieelever at bruge internettet til eksamen. Det eneste sikre er, at en ny undervisningsminister bliver udpeget.