Politikere: Hf-elevers vej til universitetet er blevet for kringlet  

Politikere erkender, at hf-elevers vej til lange videregående uddannelser med den nye reform er blevet snørklet og fyldt med forhindringer. Flere politikere vil derfor arbejde for en bedre model.

Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, så melder flere skoler, at de ikke har nok elever og ressourcer til at oprette de såkaldte uni-fagpakker. Dermed er der elever, som er begyndt på hf med henblik på at tage en lang videregående uddannelse, som nu bliver bremset i deres uddannelsesplaner.

Eleverne har også muligheden for at tage en supplerende faglig overbygning på maksimalt seks måneder efter den toårige hf. Men som det ser ud nu, kan det være svært at lave forløb, som giver eleven SU i alle måneder.

Undervisningsordfører for Radikale Venstre Lotte Rod vil hurtigst muligt tage sagen op i forligskredsen og med undervisningsministeren.

“For os har det været meget vigtigt, at hf fortsat giver adgang til alle videregående uddannelser også universiteterne. Det var også det, vi aftalte med reformen. Hvis modellen ikke virker i praksis, så må vi se på det. Vi skal ikke lukke døre for de unge,” siger Lotte Rod.

Hun henviser til aftalen om gymnasiereformen, som faldt på plads i 2016. Lige netop spørgsmålet, om den nye hf også skulle give adgang til universiteterne, var et af de sidste stridspunkter, som faldt på plads.

Radikale: Aftalen skal opfyldes 
Regeringen og Dansk Folkeparti ønskede, at det nye hf udelukkende skulle være målrettet mod professionsuddannelserne og erhvervsakademierne.

Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF insisterede på, at hf fortsat skal give adgang til universiteterne.

Kompromiset, der faldt på plads til sidst i forhandlingerne, er uni-fagpakker med mindst to fag på højere niveau, hvilket svarer til mindst 250 timer på det sidste år af uddannelsen.

“Det er ikke vigtigt, hvordan modellen er skruet sammen, det vigtige er, at vi lykkes med det, vi har aftalt – at unge kan komme på universitetet med en hf,” siger Lotte Rod.

Hun henviser til, at HF & VUC Campus Vejle har opgivet at oprette uni-fagpakker, da der ikke er elever nok til, at det er økonomisk bæredygtigt, som gymnasieskolen.dk har beskrevet.

“Vejle er ikke en lille by. Det må ikke være sådan, at det kun er i København og Aarhus, at de unge kan tage en uni-fagpakke,” siger Lotte Rod.

Dårlig ordning
Gymnasieordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup mener, at det hele tiden har været “en dårlig ordning” med universitetsfagpakker.

“Vi mener ikke, at det nye moderne hf er lavet for, at elever skal på universitetet. Vi ville gerne lave en klar profil for hf, som er rettet mod professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademier og ikke universitetet,” siger Marie Krarup.

Hun erkender dog, at Dansk Folkeparti og resten af forligskredsen blev enige om, at hf stadig skal give adgang til universitetet.

Marie Krarup efterspørger et bedre overblik over, hvor mange hf-elever som ønsker at komme på universitetet, og i hvilket omfang de møder forhindringer for det.

“Man må kunne finde nogle pragmatiske løsninger på det,” siger hun.     

Hun peger på, at kursister i dag kan tage en fuld hf ved hjælp af hf-enkeltfag, som giver de nødvendige studiekompetencer til at komme ind på universitetet.

“Hvis du bor i et område af landet, hvor der ikke er elever nok til at oprette universitetspakker, så kan man vælge hf-enkeltfag på VUC,” siger Marie Krarup.  

Der skal være plads til mønsterbrydere
Socialdemokratiet mener derimod, at det er “bekymrende”, at sektoren nu melder om, at uni-fagpakkerne ikke bliver oprettet.

“Det var et kardinalpunkt for os, at hf fortsat giver adgang til lange videregående uddannelser. Hf er en mønsterbryderuddannelse, som giver folk mulighed for at tage en uddannelse senere i deres liv, og det skal den blive ved med at være,” siger undervisningsordfører Annette Lind.

Hun mener dog, at den største trussel mod at oprette uni-fagpakker er besparelserne på uddannelse.

“Når uddannelsesinstitutionerne er trængte økonomisk, så opretter de ikke små hold,” siger Annette Lind, som nu vil “holde et vågent øje” med udviklingen.

Ministeren: De store skoler kan udbyde
Det har ikke været muligt at få et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA).

I en mail skriver hun: “Den nye toårige hf-uddannelse er primært målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Derfor er uddannelsen i første omgang et tilbud til dem, der har et ønske om at læse videre på de uddannelser.”

Hun skriver også, at det ifølge hende ikke har været forventningen, at alle udbydere af hf-uddannelsen også skulle tilbyde en udvidet fagpakke til elever, der ønsker at søge ind på en universitetsuddannelse.

“Det vil typisk være en mulighed for de større institutioner, der kan se, at der er den tilstrækkelige efterspørgsel. Hvis en elev ikke har gennemført den udvidede fagpakke, og han eller hun alligevel beslutter at søge ind på en lang videregående uddannelse, kan han eller hun tilføje et supplerende overbygningsforløb efterfølgende.”

Som gymnasieskolen.dk skrev for få dage siden, så melder sektoren om, at det er problematisk for mange skoler og uddannelsesinstitutioner at lave supplerende overbygningsforløb. Det er vanskeligt at lave forløb, som giver SU til eleverne i hele perioden, og det er flere steder ikke økonomisk bæredygtigt at lave små hold på de supplerende overbygningsforløb.

Undervisningsministeren ønsker dog ikke at forholde sig til den praktiske udformning af de supplerende overbygningsforløb.

EL: Det må der gøres noget ved
Jakob Sølvhøj, som er ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten, kalder det en skidt udvikling, at det er blevet vanskeligere at komme på universitet efter hf.

“Hvis fagpakkerne til universitetet ikke oprettes, så bliver hf afkoblet fra de lange videregående uddannelser. Hf skal give adgang til alle uddannelser,” siger Jakob Sølvhøj.

Enhedslisten var ikke med i forliget om gymnasiereformen. Jakob Sølvhøj mener dog, at det ser ud, som om at den politiske aftale ikke lever op til intentionen: Nemlig at hf fortsat skal give adgang til lange videregående uddannelser.

“Det må forligspartierne få gjort noget ved,” siger Jakob Sølvhøj.