”Vi skal ikke være Singapore!”

Det faglige niveau i gymnasiet kan blive endnu bedre, hvis gymnasierne arbejder videre med det, de er gode til.

Sådan lød det overordnede budskab fra panelet, der var samlet på GL’s repræsentantskabsmøde i København i dag for at diskutere det faglige niveau i gymnasiet, og hvad fremtidens studenter skal kunne.

”Vi er sindssygt godt rustet, hvis vi tager udgangspunkt i de styrker, vi har i det danske uddannelsessystem, og bliver bedre til at dyrke dem,” sagde Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, der var en af paneldeltagerne.

En af styrkerne er, at vores uddannelsessystem ikke kun har fokus på de faglige kompetencer, men på dannelsen af det hele menneske. At man ikke kun uddanner til arbejdsmarkedet, men til livet som aktiv samfundsborger i et demokrati, påpegede hun.    

”Det er også det, en dygtig student i 2030 får brug for. Vi skal ikke være Singapore! Vi skal tage udgangspunkt i det, vi altid gerne har villet med vores uddannelsessystem, og bygge videre derfra,” sagde Stina Vrang Elias.

Stefan Hermann, formand for rektorerne på landets professionshøjskoler, er enig.

”Vi har brug for, at fremtidens studenter er fulde af erkendelse og engagerede i deres omverden,” sagde han.

I debatpanelet sad også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet, Camilla Hutters, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og tidligere undervisningsminister Christine Antorini, som i dag står i spidsen for Novo Nordisk Fondens naturvidenskabelige tiltag LIFE.

Samme krav om fordybelse
Det faglige niveau i gymnasiet er til evig debat. I foråret blussede debatten op endnu engang, da en ny undersøgelse bestilt af Undervisningsministeriet og lavet af EVA konkluderede, at fagene rummer mange flere elementer i dag, og at kravet om faglig fordybelse i gymnasiet er lige så stort i dag som for 50 år siden. Men om fagligheden reelt er steget eller faldet, kunne eksperterne bag undersøgelsen ikke konkludere.

Alligevel gik undervisningsminister Merete Riisager (LA) ud og sagde, at ”fordybelsen og dannelsen har lidt”.

Stefan Hermann mener, at ministeren både har ret og uret.

”Man kan ikke konkludere, at fagligheden har det skidt, for faglighedsbegrebet er skiftet. Men studenterne har nogle udfordringer, når de begynder på de videregående uddannelser. De er dygtige og flittige, men mangler ind i mellem nogle grundlæggende byggesten rent fagligt,” sagde han.

Hanne Leth Andersen mener, at der først og fremmest er brug for selvstændige studenter, der kan samarbejde og tænke ud af boksen. Hun mener, at for mange eksplicitte mål går ud over elevernes faglige motivation og lyst til fordybelse.

”Vi har fået et Pisa-chok. Vi er kommet til at gå tilbage til den sorte skole og har tænkt: Vi må lære eleverne noget mere! I stedet skulle vi have rettet op indenfor vores eget system og husket på Kold og Grundtvig,” sagde RUC-rektoren og fortsatte:

”Det er det, vi skal gøre nu. Det handler om livsoplysning, det hele menneske og den levende vekselvirkning mellem elev og lærer.”

Problematisk stoftrængsel
Ifølge Camilla Hutters viser undersøgelsen, at der er et problem med stoftrængsel i gymnasiet.

”Der er blevet skrevet flere og flere krav ind i læreplanerne. Men det er jo ikke nok. Hvordan får vi eleverne til reelt at lære tingene? Tendensen er, at eleverne har meget fokus på karaktererne. Derfor er de også meget orienteret mod det, de bliver målt på til eksamen og har ikke så meget motivation for at lære det for stoffets egen skyld. Hvordan sikrer vi så, at det bliver en varig viden, de kan bruge bagefter?”

Stefan Hermann mener, at stoftrængslen i gymnasiet kalder på politisk handling.

”Man er nødt til at erkende, at der også er noget, gymnasiet ikke skal,” lød det fra Hermann.

Større spredning
I løbet af de seneste 10 år er der blevet optaget 37 procent flere studerende på de videregående uddannelser, og så kan det ikke undgås, at der bliver en større spredning i de studerendes faglige niveau, påpegede Stina Vrang Elias.

”En del af underviserne på de videregående uddannelser synes ikke, at de studerende har et tilstrækkeligt fagligt niveau, når de starter. Det er vi nødt til at forholde os til.”

Hun er træt af, at de videregående uddannelser brokker sig over gymnasierne, og at gymnasierne brokker sig over folkeskolerne.

”Vi skal holde op med at tale om, hvis skyld det er. Vi må tage udgangspunkt i virkeligheden. De unge, vi optager i vores uddannelsessystem, skal have mulighed for at blive en succes,” sagde Stina Vrang Elias.

Hvis de videregående uddannelser synes, at studenterne mangler nogle kompetencer, må de blive meget bedre til at sige præcist, hvor manglerne er, understregede Camilla Hutters.

Hanne Leth Andersen slog fast, at der ikke findes en fast skabelon for, hvad en dygtig student skal kunne.

”Der er nogle grundkompetencer, studenterne skal have med sig. Men samtidig mener jeg, at de skal kunne noget forskelligt afhængigt af, hvilken videregående uddannelse de gerne vil i gang med, og hvor deres motivation ligger,” sagde hun.

To sider af samme sag
Alle i debatpanelet var enige om, at eleverne i gymnasiet er nødt til at have en vis faglig dybde i de enkelte fag for både at være parat til at læse videre og for at kunne arbejde tværfagligt og tænke kreativt.

Faglighed og tværfaglighed hænger tæt sammen, påpegede Christine Antorini.

”Jeg tror, at Pisa har været med til at sætte en modsætning op mellem faglighed og tværfaglighed. Det er afgørende, hvordan man stiller det op: Hvem synes, at vi skal sætte eleverne til at arbejde nysgerrigt og undersøgende med klimakrisen og koble de fag og discipliner på, der er brug for? Når et aktuelt problem fra virkeligheden er udgangspunktet, tror jeg, alle kan se, at tværfaglighed er en god idé,” sagde den tidligere undervisningsminister.