Rektor efterlyser politisk handling: Elevflugt vil lukke skoler

På sigt vil gymnasier lukke og slukke, hvis der ikke for alvor bliver gjort noget ved fordelingen af elever mellem gymnasierne. 

Det forudser rektoren på gymnasiet Nørre Gymnasium i København, Jens Boe Nielsen.

“De etnisk dansk elever ønsker ikke at gå på gymnasier, hvor der er mange tosprogede elever. Vi mistede 65 ansøgere i år, fordi der blev skrevet i en avis, at vi var ved at blive et ‘indvandrergymnasium’. Når først den udvikling begynder, har det en selvforstærkende effekt,” siger Jens Boe Nielsen.

Nørre Gymnasium får flere ansøgere, end der er plads til at optage, og Jens Boe Nielsen er ikke bekymret for fremtiden for sin egen skole.

Men debatten om fordelingen af elever ligger ham meget på sinde, og han er bekymret for fremtiden for flere gymnasier på den Københavnske Vestegn. Ungdomsårgangene bliver mindre, karakterkravet til gymnasierne gælder for næste år, og UU-vejlederne gør mere for at vejlede de unge mod erhvervsuddannelser.

“Konkurrencen mellem gymnasierne bliver større i fremtiden. Og så længe markedskræfterne styrer, så er det umuligt at stoppe udviklingen med, at visse gymnasier får færre ansøgere, og det kan betyde skolelukninger på sigt,” siger Jens Boe Nielsen.

Som gymnasieskolen.dk skrev tidligere på ugen, bliver partierne bag gymnasiereformen ikke enige om nye regler for fordeling af elever mellem gymnasierne før et folketingsvalg, som kommer senest til juni næste år.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og regeringen vil i stedet lade det enkelte fordelingsudvalg lave lokale regler om fordeling af elever – vel at mærke hvis de kan blive enige om det.

Læs: Hård politisk kritik af ministeren: Hun lader gymnasier i stikken

“Et tomt slag i luften”
Rektor på Hvidovre Gymnasium & HF Kirsten Jensen kalder forslaget for “et tomt slag i luften.”

“Problemet kan ikke løses inden for det enkelte fordelingsudvalg, mange elever søger til gymnasier i andre fordelingsudvalg eller ligefrem til en anden region,” siger Kirsten Jensen.

Hun er også bekymret for udviklingen. På Hvidovre Gymnasium & HF er der stille og roligt blevet færre ansøgere, og det er de etnisk danske elever, som vælger at sende deres ansøgning til andre gymnasier.

“Enhver kan regne ud, at det ikke er holdbart i længden at miste ansøgere. Vi kører med en vanvittig stram økonomi,” siger Kirsten Jensen, som foreslår, at der bliver lavet en model med intelligente gymnasiedistrikter for at løse udfordringen med en skæv elevfordeling.

Danske elever vælger skoler fra
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som udkom tidligere i år, beskriver sort på hvidt, at etnisk danske elever vælger gymnasier fra, når andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk bliver for høj.

Rapporten viser, at når over 30 procent af eleverne på et gymnasium har en ikke-vestlig baggrund, så er der signifikant færre af de danske/vestlige elever på skolen, som har valgt gymnasiet som deres første prioritet.

Eller skrevet på en mindre politisk korrekt måde – de hvide elever vælger gymnasierne fra, når andelen af brune elever når et vist niveau. Og når først den spiral går i gang, kan den blive selvforstærkende.

Søgningen falder
Morten Sørensen er lærer og tillidsrepræsentant på Høje Taastrup Gymnasium. Han mener, det er stærkt beklageligt, at der ikke politisk bliver grebet ind for at stoppe den skæve fordeling af gymnasieelever. Han beskriver, hvordan etnisk danske elever vælger gymnasier fra, når andelen af elever med anden etnisk baggrund bliver for høj.

“Vi kan se, hvordan søgningen til visse gymnasier falder. Det rammer hårdt på økonomien, og på sigt kan det betyde, at der i visse yderområder ikke kan blive drevet gymnasium,” siger Morten Sørensen.

Han har oplevet, hvordan Høje Taastrup Gymnasium har fået halveret antallet af ansøgninger på stx i løbet af ganske få år.

“Problemet er samtidig, at vi har en større andel af gymnasiefremmede elever og et større frafald, som igen presser økonomien. Hvis de etnisk danske elever fra lokalområdet valgte at gå på vores gymnasium, ville det se helt anderledes ud,” siger han.

Han mener, at det i virkeligheden er en integrationssucces, at der faktisk kommer flere unge i gymnasierne fra de mere socialt udsatte områder. Men når de etnisk danske unge samtidig pendler væk fra Høje Taastrup, så gavner det ikke integrationen.

“Det giver ulige muligheder for uddannelse, når skolernes økonomier bliver forskellige på grund af denne udvikling. Der skal gøres noget nu,” siger Morten Sørensen.

Svært med frivillige aftaler
I Aarhus har fordelingsudvalget i år fået dispensation til at lave en anderledes fordeling af gymnasieeleverne. Elever fra 10 udvalgte boligområder bliver fordelt mere ligeligt mellem gymnasierne i fordelingsudvalget.

På Viby Gymnasium i Aarhus fortæller rektor Lone Sandholdt Jacobsen, at modellen har betydet, at Viby Gymnasium har fået færre elever fra de bestemte boligområder, hvor der er en større andel af gymnasiefremmede elever.

“Modellen har udjævnet fordelingen af elever lidt. Men det var også meget vanskeligt at blive enige om aftalen mellem gymnasierne i Aarhus, og det er ikke sikkert, at vi kan blive enige igen. Rektorerne er ikke de rette til at løse udfordringen med fordelingen af elever mellem gymnasierne,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Hun peger på, at det er nødvendigt at få nogle centralt fastsatte regler, som i højere grad fordeler socialt udsatte elever mere ligeligt mellem gymnasierne. Det kan for eksempel være med “intelligente” skoledistrikter, foreslår Lone Sandholdt Jacobsen.

Hun henviser til den omtalte EVA-rapport, som viser, at etnisk danske elever i højere grad vælger gymnasier fra, hvis andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk er på 30 procent.

“Det er et problem for skolerne, hvis eleverne begynder at fravælge dem, da det underminerer skolens økonomi. Vi har ikke det problem på Viby Gymnasium nu, men vi har brug for politisk handling, så vi undgår at stå med problemerne i fremtiden,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Hun fortæller, at Viby Gymnasium i de senere år har fået flere elever med anden etnisk baggrund end dansk.

“Det er vi glade for. Vi vil dog gerne have, at andelen af elever i fremtiden også er under 30 procent, som den er nu,” siger hun.