Lærere om kollegial supervision: Det giver et stærkt fællesskab

Der er mange gevinster i at arbejde med kollegial supervision, men det er svært at få tid til det i en presset hverdag.

Sådan siger Birgitte Fuglsang Kjølby og Helle Fruerskov Lorenzen, der begge underviser på Aarhus Katedralskole.

Gymnasiet har siden 2013 arbejdet med kollegial supervision på forskellige måder. De to lærere var skeptiske i starten.

”Jeg havde lige været i pædagogikum og var lidt træt af, at nogle skulle overvære min undervisning igen,” husker Birgitte Fuglsang Kjølby.

Helle Fruerskov Lorenzen var også forbeholden.

”Jeg var usikker på, om vi kunne finde ud af at stille de åbne spørgsmål, der er centralt i metoden, i stedet for at komme med gode råd,” siger hun.

Men de skiftede hurtigt mening.

”Allerede første gang var det superspændende og inspirerende at være tre kolleger i et så tæt og ligeværdigt samarbejde,” siger Birgitte Fuglsang Kjølby, der underviser i fysik og matematik.

Regler giver mening
Kollegial supervision er kort fortalt en metode til dialog og refleksion om undervisningen. Lærerne går sammen i tremandsgrupper og skiftes til at være fokusperson, supervisor og mediator. Fokuspersonens undervisning observeres af de to andre, og efterfølgende taler man om det, der er foregået i klasserummet.

Det er altid fokuspersonen, der vælger, hvad emnet skal være. Det er kun supervisoren, der må stille spørgsmål, mens mediatoren skal holde samtalen på sporet og give feedback på den.

Netop de faste roller og regler var en udfordring i starten, men gav hurtigt mening, fortæller de to lærere.

”Det er netop det, der gør, at det ikke er almindelig lærerværelsessnak, men en mere forpligtende samtale. At to kolleger stiller sig til rådighed i en halv time for at snakke med mig om et emne, jeg selv har valgt, sker ikke lige i en tilfældig pause,” siger Birgitte Fuglsang Kjølby.

Helle Fruerskov Lorenzen, der underviser i historie og idræt, er også begejstret for samtaleformen:

”Det er en anderledes måde at tale om undervisning på. Vi har altid så travlt med at finde løsninger. Her får man et frirum, hvor samtalen og refleksionen er vigtigst.”

Hjælp udefra
Idéen med kollegial supervision kom fra både lærere og ledelse i skolens pædagogiske udvalg.

”Lærere har forskellige styrker. Når man ser en kollega undervise, opstår der en anden respekt. Man får blik for, at kollegerne kan noget, der er værd at tage med ind i ens egen undervisning,” siger uddannelsesleder Anders Ølsgaard.

Det første år deltog omkring 18 lærere frivilligt. Sådan var det også de to følgende år. Alle er blevet sat ind i metoden og har været med i både en opstarts- og midtvejsworkshop.

Skolen har fået hjælp til at komme i gang med arbejdet af Lene Tortzen Bager, der er selvstændig konsulent og har 15 års erfaring med metoden.

Læs: ”Det er lærerne, der selv skaber forandringen”

”Det har været afgørende at have én udefra med i processen. Det var især godt med en garant for metoden i starten, hvor nogle var skeptiske og syntes, at rollerne virkede kunstige,” siger Anders Ølsgaard.

Opdager nye veje
På Aarhus Katedralskole har man både arbejdet med kollegial supervision i blandede grupper og grupper med tre lærere fra samme fag.

”Det kan noget forskelligt,” siger Helle Fruerskov Lorenzen.

De gange, de to lærere indtil videre har været fokuspersoner, har de blandt andet valgt interaktion med eleverne og elevaktiverende arbejdsformer som emner.

”Begge gange har jeg fået nogle gode observationer. Mine to kolleger kunne for eksempel se, hvad der foregik bagerst i klassen, da jeg stod ved tavlen, og de hørte, hvad eleverne snakkede om, da jeg havde sat dem i gang med en opgave,” fortæller Birgitte Fuglsang Kjølby.

”Jeg har fået øjnene op for andre måder at gøre tingene på. Men jeg er nok røget tilbage til mine gamle vaner igen,” lyder det ærligt fra Helle Fruerskov Lorenzen.

Større nysgerrighed
Den største gevinst er, at man lærer hinanden bedre at kende på kryds og tværs af lærerværelset, mener de.

”Det giver et endnu stærkere fællesskab i lærerkollegiet, at vi ser hinandens undervisning og taler om tingene – også de svære. Der er kommet en større nysgerrighed på både ens egen og de andres praksis,” siger Helle Fruerskov Lorenzen.

Men med flere hold og mindre tid til forberedelse på grund af nedskæringerne – og samtidig en ny gymnasiereform – er det svært at finde tid til kollegial supervision.

”Det er kommet langt nede på prioriteringslisten i det her skoleår,” siger Helle Fruerskov Lorenzen.

Løfter skolen som helhed
I de seneste to år har Aarhus Katedralskole ikke kun brugt kollegial supervision til at styrke den enkelte lærer, men også i det strategiske arbejde, der skal løfte skolen som helhed.

Det har øget kvaliteten af arbejdet, mener Anders Ølsgaard.

”Kollegial supervision har givet os en bevidsthed om, hvad der skaber en god dialog. Derfor har vi også brugt samtaleformen, når vi for eksempel har arbejdet med, hvordan vi skaber kvalitet i undervisningen i sparetider,” siger Anders Ølsgaard og påpeger, at alle skolens lærere efterhånden har arbejdet med kollegial supervision på den ene eller anden måde.

Han er enig med lærerne i, at metoden har skabt nye relationer på lærerværelset og et godt fællesskab.

”Samtalerne giver plads til eftertanke, og der opstår en professionel fortrolighed,” siger Anders Ølsgaard.