Trivselsundersøgelse i gymnasiet sættes i bero

De nationale trivselsmålinger for folkeskolen og gymnasiet har været kritiseret gentagne gange i medierne, og nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttet at sætte begge undersøgelser i bero.

Undervisningsministeriet begrunder beslutningen med, at flere skoler nu er i tvivl om, hvorvidt de nationale trivselsmålinger fortsat skal gennemføres uændret.

“Tvivlen er opstået på baggrund af nyhedshistorier i dagspressen, som rejser tvivl om ministeriets kommunikation til forældrene i forbindelse med trivselsmålinger i folkeskolen og gymnasiet. Der er i den forbindelse rejst spørgsmål om, hvorvidt personfølsomme oplysninger gemmes i strid med lovgivningen,” skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse, som også oplyser, at ministeriet nu undersøger, “om alt er, som det skal være”.

I folkeskolen skulle den årlige nationale trivselsundersøgelse sættes i gang den 15. januar. I gymnasiet har flere skoler dog allerede gennemført undersøgelsen, som blev sat i gang i november sidste år, og som skal  – eller skulle – være gennemført senest i februar.

Det er blevet kritiseret, at personfølsomme data om for eksempel ensomhed eller oplevede seksuelle krænkelser bliver knyttet til den enkeltes gymnasieelevs cpr-nummer og gemt på ubestemt tid. I den sammenhæng er det også blevet kritiseret, at eleverne har fået at vide, at svarene er anonyme, selvom de bliver knyttet til elevens cpr-nummer.

GL kritiserer trivselsundersøgelsen
GL har også kritiseret den nye elevtrivselsundersøgelse og sendte i sidste uge et brev til undervisningsministeren med en opfordring om at genoverveje trivselsmålingen.

Annette Nordstrøm Hansen er glad for, at undervisningsministeren har lyttet til kritikken.

“Nu er der opstået så meget usikkerhed om trivselsundersøgelserne, at det er godt, at ministeren vil genoverveje, om det er den rigtige måde at lave trivselsundersøgelser på. Der må ikke være usikkerhed om elevernes personfølsomme data,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, at det vigtigste mål med trivselsundersøgelsen er, at skolen lokalt kan bruge det som et redskab til at arbejde med elevernes trivsel.

“Det er vigtigt, at vi ikke kommer til at opleve en situation a la den, hvor folkeskolelærerne i Esbjerg Kommune ifølge Politiken har fået adgang til elevernes individuelle svar, selv om forældrene havde fået at vide, at svarene var anonyme. Når det kan ske på folkeskoleområdet, så kan det også ske i gymnasierne. Man bør overveje, om man vil for meget med denne trivselsundersøgelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ministeriet: Det må I ikke
I pressemeddelelsen skriver Undervisningsministeriet, at det ikke er tilladt, at skolerne får adgang til den enkelte elevs svar, som det er sket i Esbjerg Kommune. Det vil blive indskærpet over for kommunerne snarest muligt, skriver Undervisningsministeriet.