Hf-lærer: Vi har ikke tid nok til de svage elever

Martin Kjær Sørensen og hans kolleger på Randers HF og VUC mærker dagligt, at politikernes nedskæringer på gymnasieuddannelserne går ud over kvaliteten af undervisningen.

Årsvikarer har ikke fået forlænget deres ansættelse, så de er blevet færre lærere på skolen. Den enkelte lærer har derfor flere hold og mindre tid til at forberede sig.

”Det slider, og eleverne kan mærke det. De møder lærere med langt mindre overskud end tidligere, og det er netop overskuddet, der er livsnerven i god undervisning. Uden overskud forsvinder spontaniteten og de skæve vinkler,” siger Martin Kjær Sørensen, der underviser i samfundsfag og historie på Randers HF og VUC.   

Flere hold og mindre tid til forberedelse har også gjort det sværere for lærerne at nå at differentiere undervisningen, så både svage og stærke elever bliver udfordret på det rette faglige niveau, fortæller Martin Kjær Sørensen.

Han er ikke selv så hårdt ramt, da han har en del fjernundervisning, men han mærker, at mange af kollegerne er hårdt pressede.

”Så bliver mere genbrug af undervisningsforløb en af måderne, man som lærer forsøger at overleve på,” siger Martin Kjær Sørensen.

Mindre tid til støtte
Et af de steder, Martin Kjær Sørensen tydeligst mærker, at nedskæringerne har ramt hans egen undervisning, er, at han i dag retter opgaver på en anden måde end tidligere.

”For tre år siden rettede jeg det hele, nu fokuserer jeg typisk på én ting i én aflevering og en anden ting i næste aflevering.”

Han mærker også, at der på grund af nedskæringerne er proppet flere elever ind i klasserne. I de almindelige klasser er der 28 elever ved skolestart, men på valgholdene er der typisk 30 eller endnu flere.

Det går ud over det, som Martin Kjær Sørensen kalder ”relationsarbejdet”. Jo flere elever der er i den enkelte klasse, jo sværere er det at give alle den nødvendige opmærksomhed, påpeger han.

”Med 30 på et hold er der ikke altid tid til at snakke lidt ekstra med den svage elev, som både kan have brug for faglig støtte og en personlig snak,” siger Martin Kjær Sørensen.

Han oplever, at en del elever er afhængige af en tæt lærerrelation.

”Det er de svageste elever med faglige og personlige udfordringer, det går ud over. Jeg frygter, at flere af dem vil droppe ud.”

Flere er stressede
Som tillidsrepræsentantsuppleant har han et godt indblik i den generelle stemning på lærerværelset. Han oplever, at flere kolleger i dag føler sig stressede og har søvnbesvær end tidligere.

”Jeg nægter at tro, at stress og søvnbesvær giver bedre undervisning,” siger Martin Kjær Sørensen.

Det rammer især lærere med en meget høj faglig stolthed. De har svært ved at acceptere, at de ikke længere kan levere den undervisningskvalitet, som de har kunnet tidligere, fortæller han.

”De løber hurtigere og hurtigere, men på et tidspunkt kan man altså ikke strække elastikken mere.”

I forbindelse med den nye gymnasiereform har ledelsen på Randers HF og VUC sat faggrupperne til at planlægge fælles undervisningsforløb. Martin Kjær Sørensen frygter, at det på sigt vil blive brugt som argument for at skære endnu mere på forberedelsen.

”Men man skal jo stadig læse op på stoffet, og fordi det ikke er noget, man selv har valgt, er man måske nødt til at bruge ekstra tid på det.”

Også på en anden front er han bange for, at de fælles forløb vil forringe kvaliteten af undervisningen.

”Jeg tror, at ens faglige stolthed og formidlingsglæde ryger, når man bare skal gennemgå det fælles stof, der er blevet aftalt, og der ikke er plads til ens egne spontane vinkler,” siger Martin Kjær Sørensen