Eksperter: Gymnasielærere har stort debat-potentiale

Et debatindlæg fra en lærer skrevet med indignation og med eksempler fra virkelighedens verden kan være meget mere interessant, end når en organisation eller minister blander sig i debatten.

Det mener Per Michael Jespersen, som har været opinionsredaktør på Politiken i sammenlagt over 14 år. I dag er han redaktionschef og lederskribent på samme avis.

Han mener, at gymnasielærere sagtens kan blande sig mere i debatten om uddannelser, skoler og deres fag.

“Jeg synes ofte, at gymnasielærernes debatindlæg har et bredere samfundsperspektiv for eksempel samfundsfagslæreren, som har en holdning til EU eller biologilæreren med en holdning til genmanipulation. Der er lidt længere imellem gymnasielærerne, som skriver om gymnasier og uddannelsespolitik,” siger Per Michael Jespersen, som har læst kilometervis af debatstof gennem årene.

Læs: Lærere: Selvfølgelig skal vi blande os i debatten

Han mener derimod, at folkeskolelærerne oftere bringer hverdagsperspektivet ind i debatten og tager udgangspunkt i det, de selv oplever i folkeskolen – og det kan være vellykket.

“I det gode debatindlæg skal din personlige stemme kunne høres, og så skal du have en pointe, som står skarpt. Det er godt, hvis du tager fat i konkrete eksempler, som du selv har oplevet, og som du kan folde ud til et bredere perspektiv,” siger Per Michael Jespersen.

Som et eksempel på et godt debatindlæg nævner han et debatindlæg skrevet af Frida – en 9. klasseselev, som skrev kritisk om sine oplevelser med den nye folkeskolereform og de lange skoledage i 2015. Debatindlægget var det mest læste den uge på politiken.dk, og Frida blev efterfølgende inviteret ind til en snak med daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Hold dig til en pointe
Som modsætning kan der ifølge Per Michael Jespersen godt være en tendens til, at akademikere – også gymnasielærere – vil rundt om alle aspekter af en sag, og dermed drukner pointen, og det personlige engagement forsvinder. Den slags debatindlæg får ikke samme gennemslagskraft som Fridas, hvis de da overhovedet bliver bragt i avisen eller på websitet.

Per Michael Jespersen mener dog, at mange gymnasielærere har et stort potentiale som debattører og meningsdannere.

“Gymnasielærere har virkelig en faglig grund at stå på, og de er ude blandt unge og ved, hvad der foregår ude på skolerne,” siger Per Michael Jespersen.

Sygehuse og vuggestuer godt debatstof
I disse år er gymnasierne og uddannelserne ramt af generelle nedskæringer. Ifølge Per Michael Jespersen er det dog generelt sværere at slå igennem samfundsdebatten med holdninger om nedskæringer og kvalitetsforringelser på gymnasier og universiteter sammenlignet med for eksempel på sygehusene eller vuggestuerne.

“Det er trods alt de mest privilegerede unge, som går på gymnasiet og på universiteterne, og derfor er det bedre debatstof, når sygeplejersker ikke har tid til patienterne, eller pædagogerne ikke har tid til at tage sig af børnene i vuggestuen,” siger Per Michael Jespersen.

Sociale medier har ændret alt
Politikens og andre avisers debatindlæg bliver ofte debatteret i kommentarsporet under artiklen og bliver spredt på de sociale medier.

Benjamin Rud Elberth er indehaver af Elberth Kommunikation, som blandt andet rådgiver virksomheder og organisationer i brugen af sociale medier.

Han fortæller, at samfundsdebatten har ændret sig enormt på 10 år på grund af de sociale medier. Et klassisk læserbrev i avisen har ikke lige så stor effekt i dag, som det havde engang, men derimod kan det være som at smide benzin på et bål, når det lander på Facebook.

Nålestik ændrer debatten
Han mener, at medarbejdere med ekspertviden – for eksempel gymnasielærere – har rigtig gode muligheder for at påvirke samfundsdebatten via de sociale medier. Det er mennesker, vi finder interessante på sociale medier og ikke virksomheder og organisationer, som han pointerer.

“På Facebook er logoer ikke gode, men derimod mennesker. Medarbejdere, som har lyst til at ytre sig om deres fag og arbejde, har gode muligheder for at påvirke debatten,” siger Benjamin Rud Elberth.

Hans opskrift kan kaldes “nålestik-teknikken”. Du skal opsøge de ‘tråde’, hvor der for eksempel bliver debatteret uddannelsespolitik og gymnasier og gerne, hvor politikere deltager.

“Her kan du med udgangspunkt i din egen faglighed for eksempel skrive, hvorfor nedskæringer er problematiske på jeres skole. Det skal være fagligt, sagligt og venligt. Hvis du forstår at bruge den teknik, så vil du opleve, at du kan ændre diskursen i debatten,” siger Benjamin Rud Elberth.

Men du påvirker ikke debatten ved at komme med et lille pip en enkelt gang eller ved at slå noget op på din egen Facebookprofil, som dine venner ‘liker’. Ifølge Benjamin Rud Elberth skal du dagligt kommentere på diverse tråde for at påvirke debatten. 

Hvide dryp i en sort debat
Han sammenligner debatten på de sociale medier med en stor spand sort maling, hvor du med små nålestik lægger hvide dråber i og dermed ændrer farven.

Derimod fraråder han at smide en hel bøtte hvid maling i ad gangen. Selv om mange bruger den debatform på de sociale medier.

“Du skal ikke råbe, for så ender det med, at diskursen handler om at råbe. Man skal ikke tro, at hvis man bare råber endnu højere imod nedskæringer, at de så forsvinder. Men du kan med din faglighed fortælle, hvorfor de er problematiske,” siger Benjamin Rud Elberth.

Han mener, at der var en tendens til, at folkeskolelærere efter folkeskolereformen og konflikten om arbejdstidsreglerne har brugt råbeteknikken for meget.

“Det skaber internt sammenhold mellem lærerne og skaber også et fælles fjendebillede mod ‘finansdrengene’ i Finansministeriet, men det flytter ikke noget i den brede samfundsdebat,” siger han.

Du er tæt på politikerne
Benjamin Rud Elberth peger også på en anden teknik til at påvirke debatten og politikken. Både på Twitter og Facebook kan du henvende dig direkte til de danske politikere og gøre opmærksom på en sag eller skrive om dine personlige erfaringer for eksempel som gymnasielærer. Din henvendelse bliver offentlig på politikernes ‘væg’, og derfor vil mange politikere også have lyst til eller føle sig nødsaget til at forholde sig til henvendelsen. På den måde er adgangen og afstanden til politikere blevet meget kortere med de sociale medier.

“Langt de fleste politikere lytter og læser, hvis du leverer noget fagligt og sagligt til dem,” siger Benjamin Rud Elberth.

Han understreger også, at du risikerer at stikke fingrene ned i et hvepsebo, når du deltager i debatten på de sociale medier

“Når du blander dig i debatten på Facebook, skal du være klar til at kunne tage det tryk, som der kan komme. Nogle mennesker bliver overraskede over, hvor slemt det kan være,” siger Benjamin Rud Elberth.