Artikel
Kun få elever flyttes med ministerens dispensation
tosprogede_elever

Kun få elever flyttes med ministerens dispensation

Kun to steder i landet bliver dispensationen til at fordele elever på en ny måde brugt i år. Skolerne efterlyser politiske løsninger, og de skal ikke kun omhandle tosprogede elever.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Kun to fordelingsudvalg vil i det kommende skoleår bruge den dispensation til at fordele elever efter andre regler, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) gav mulighed for før jul. Et andet fordelingsudvalg har ønsket at få dispensation til at lave andre regler til det kommende skoleår, men har ikke fået det.

Flere rektorer siger dog også, at det ikke er udtryk for, at der ikke er behov for nye regler for at fordele elever mellem skolerne – tværtimod.

Hele sagen begyndte med Langkaer Gymnasium i Aarhus, som i år har 80 procent tosprogede elever i 1. g, og derfor har efterlyst politisk handling for at kunne fordele elever anderledes mellem skolerne.

Undervisningsministeren afviste at lave en ny bekendtgørelse på området til det kommende skoleår, selv om arbejdet med bekendtgørelsen var sat i gang af den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Læs: Minister udskyder fordelingen af tosprogede elever

Beslutningen blev kritiseret skarpt af oppositionen og få dage efter, gav Merete Riisager dispensation til fordelingsudvalget i Aarhus til at bruge andre regler. Ministeren var også åben for at andre fordelingsudvalg kunne få dispensation.

Fra 80 til 60 procent tosprogede
Gymnasierne i Aarhus har på den baggrund lavet nye regler for fordeling af elever for det kommende skoleår. I korte træk betyder de nye Aarhus-regler, at skolerne højest må optage ti procent elever med et karaktergennemsnit på 5 eller derunder i dansk og matematik.

Statistisk set betyder det, at der også vil ske en omfordeling af tosprogede elever mellem skolerne.

Hvis de nye regler var blevet fulgt i dette skoleår, ville 60 procent af 1. g’erne på Langkaer Gymnasium være tosprogede i forhold til de nuværende 80 procent.

“Det miks er stadigvæk ikke optimalt. Vi har i Aarhus lavet nogle regler, der er fælles forståelse for, men det er kun et skridt i den rigtige retning og løser ikke hele fordelingsproblematikken,” siger rektor på Langkaer Gymnasium Yago Bundgaard.

Han peger derfor på, at der stadig er brug for en politisk løsning, som på længere sigt kan skabe en endnu mere ligelig fordeling af eleverne.

Fyn kunne ikke bruge regler
På Fyn havde fordelingsudvalget også overvejet at søge om dispensation fra reglerne om fordeling af elever. De fynske gymnasier har dog ikke inden for den korte frist kunne nå at formulere nye detaljerede regler, og hvis de bruger de samme regler som i Aarhus, vil det kun flytte nogle få elever.

“Det er selvfølgelig glædeligt, at vi ikke har så mange elever med under 5 i dansk og matematik. Vi har heller ikke udfordringer med en stor koncentration af tokulturelle elever på nogle af vores skoler,” siger formand for fordelingsudvalget på Fyn Torben Jakobsen, som også er rektor på Mulernes Legatskole i Odense.

På hans egen skole og på Tornbjerg Gymnasium i Odense har cirka 20 procent af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk.

Torben Jakobsen mener ikke, det er en for stor koncentration af tosprogede elever, men han efterlyser alligevel, at politikerne laver landsdækkende regler, som kan forhindre, at gymnasier i Odense udvikler sig som på Langkaer.

“Vi vil gerne være på forkant med at stoppe den skæve udvikling, hvor tosprogede elever klumper sig sammen på nogle gymnasier,” siger Torben Jakobsen.

Små nordjyske gymnasier
I Nordjylland har fordelingsudvalget fået dispensation til at bruge Aarhus-reglerne for fordeling af elever

Blandt de nordjyske gymnasier handler det dog ikke om at fordele tosprogede elever mere ligeligt mellem skolerne.

“Vi har ikke udfordringer med mange tosprogede elever på enkelte skoler. Til gengæld kan vi måske bruge dispensationen til at flytte elever til de mindre gymnasier i for eksempel Fjerritslev og Brønderslev,” siger Søren Hindsholm, som er formand for fordelingsudvalget i Nordjylland og rektor for Nørresundby Gymnasium.

De nye regler betyder, at fordelingsudvalget får mulighed for at bruge fordelingsreglerne lidt mere fleksibelt. I dag er elevernes 1. prioritet for ønske om et gymnasium og transporttiden til ønskegymnasiet de afgørende kriterier for, om elever har krav på at komme ind.

I Nordjylland vil dispensationen dog betyde, at lidt flere elever vil få en plads på de mindre gymnasier som i Fjerritslev og Brønderslev, selv om deres første prioritet er et gymnasium i Aalborg. Det er elever, som ikke bor langt fra Fjerritslev og Brønderslev, og som har de pågældende gymnasier som anden eller tredje prioritet.

“Med de nye regler kan vi begynde med at fordele de elever, som bor tæt på gymnasier, som mangler elever. Det er dog ikke mange elever, det drejer sig om. Dispensationen vil ikke ændre meget,” siger Søren Hindsholm.

For lang transporttid
Fordelingsudvalg Syd i Region Midtjylland har også søgt om dispensation for reglerne, fortæller formand Johannes Grønager, rektor på Tørring Gymnasium.

Her handler det om at se mere fleksibelt på reglerne for at undgå, at nogle elever får unødigt lang transporttid til skole. I dag er der flere ansøgere til Horsens Statsskole, end der er plads til. Som reglerne er i dag, skal de med længst transporttid afvises først, og i mange tilfælde bliver de så henvist til Horsens Gymnasium.

“Problemet er, at hvis de bor nord for Horsens, så får de afviste elever endnu længere transporttid, blandt andet fordi busforbindelsen derfra passer dårligt til Horsens Gymnasium. Vi foreslår derfor, at elever, som flyttes fra et gymnasium til et andet, ikke må få længere transporttid på grund af det,” siger Johannes Grønager.

Undervisningsministeriet har dog ikke i denne omgang givet dispensation for dette ønske. Ministeriet skriver dog i en mail til gymnasieskolen.dk, at “disse problemstillinger vil i stedet blive søgt løst i den kommende optagelsesbekendtgørelse.”

Intet nyt i hovedstaden
I hovedstadsområdet kunne fordelingsudvalgene ikke blive enige om et forslag til nye regler for fordeling af elever.

Formanden for fordelingsudvalget på den Københavnske Vestegn og rektor på Høje Taastrup Gymnasium, Mogens Andersen, har givet udtryk for, at det ikke nytter noget, at deres fordelingsudvalg får dispensation, da problemet er, at eleverne søger gymnasier i andre fordelingsudvalg.

Mogens Andersen efterlyser derfor en politisk løsning, som kan sprede de tosprogede elever for eksempel fra Høje Taastrup Gymnasium og til andre skoler.

Undervisningsminister Merete Riisager har sagt, at hun vil satse på at have en ny bekendtgørelse for fordeling af elever klar til skoleåret 2018/19.

Sådan fordeles eleverne i dag

Elever bliver optaget på det gymnasium, som er deres første prioritet, hvis der er plads. Er der for få pladser i forhold til antallet af ansøgere, så er transporttiden til skolen afgørende - kortest transporttid bliver optaget først. Fra næste skoleår er det ikke transportiden, men afstanden til skolen, som er den afgørende.

 

Fordelingsudvalg

Stx og hf skal indgå i forpligtende fordelingsudvalg i et geografisk område. Hhx og htx kan deltage, men er ikke forpligtet.

Fordelingsudvalget fordeler de elever, som ikke fik deres første prioritet opfyldt. Udvalget skal så vidt muligt imødekomme elevernes næste prioritet og så videre.

 
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater