Rektorer vil ikke slippe sprogfag

I de store byer kan det være en mulighed, men i de områder af landet, hvor der er langt mellem gymnasierne, er det helt urealistisk.

Sådan lyder reaktionen fra flere rektorer til forslaget om at samle sproglige studieretninger på færre gymnasier.

”Det vil ikke være relevant her. Det nærmeste gymnasium ligger i Åbenrå, der er 40 kilometer væk,” siger Detlef Dohrn, vicerektor på Tønder Gymnasium.

”Logistisk umuligt”
Selv for de elever, der bor midt imellem de to skoler, er afstanden for lang, vurderer Detlef Dohrn.

”Det vil ikke være interessant for eleverne. Desuden er det nærmest logistisk umuligt i forhold til skolebusserne.”

Han fortæller, at det kun er hvert andet år, skolen får oprettet en studieretning med engelsk A, begyndersprog A og tysk B som såkaldt papegøjeklasse.

”I år har vi den ikke. Og når det lykkes, er der kun 8-10 elever i den,” siger Detlef Dohrn.

Også Marianne Munch Svendsen, der er rektor på Odsherreds Gymnasium, afviser forslaget om, at skolerne skal gå sammen om studieretninger med sprog.

”Vi har 20 kilometer til vores nabogymnasium. Hvis eleverne skal tage så langt for at få en sproglig studieretning, er der stor sandsynlighed for, at de vælger en anden,” siger hun.

En studieretning med tre fremmedsprog har skolen aldrig haft, og i år var der ikke nok elever til en studieretning med engelsk A, tysk A og psykologi C. Skolen har dog elever med flere fremmedsprog, understreger Marianne Munch Svendsen. 

“De har dem bare ikke som studieretningsfag,” siger hun og fortsætter:

”Det er ærgerligt, hvis sproglige studieretninger kun tilbydes på bestemte centralt beliggende skoler. Men man skal huske, at det ikke kun er studieretninger, der kan sikre en opgradering af elevernes sprogkundskaber. Det kan valgfag også, og med reformen får eleverne netop større muligheder for valgfag.”

Sprogfag i krise
Anbefalingen, om at gymnasierne skal samarbejde om sproglige studieretninger, så de kun bliver udbudt på nogle skoler, kommer fra Tænketanken om sprog. Den blev nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i foråret og er netop kommet med i alt 10 anbefalinger til at styrke sprogundervisningen i gymnasiet.

Læs: Tænketank: Færre gymnasier skal have sproglige studieretninger

Baggrunden er, at mange sprogfag i gymnasiet er i krise. Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet markant fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015. Dertil kommer, at kun 8 procent af eleverne i 2015 havde tysk som fortsættersprog på A-niveau.

Udmærket idé, men…
Flere rektorer mener dog, at anbefalingen om at samle de sproglige studieretninger på færre skoler kan være en udmærket idé i de større byer, hvor der er kort afstand mellem gymnasierne.

Men der vil stadig være praktiske udfordringer, påpeger de.

”Tanken bag er fin, men inden en elev får bevæget sig ud af klassen, får sat sig op på cyklen og kommer hen til det andet gymnasium, så går der let en halv time, uanset hvor tæt skolerne ligger på hinanden. Og hvor skal man finde den halve time midt i en skoledag?” siger Lars Amdissen Bossen, der er rektor på Vejen Gymnasium og HF.

På det gymnasium i Esbjerg, hvor han tidligere var ansat, havde man store vanskeligheder med at få en frivillig studiekreds til at fungere i praksis, og det var netop et samarbejde i skoletiden mellem flere gymnasier, fortæller han.

På Gefion Gymnasium i København tror rektor Birgitte Vedersø heller ikke helt på idéen med sprog-samarbejdet.

”Jeg er bange for, at det er ønsketænkning. Når eleverne vælger, hvor de vil gå i gymnasiet, går de mere efter skole end efter studieretning. Kan de ikke få den studieretning, de ønsker på den skole, hvor de vil gå, så vælger de en anden studieretning,” siger Birgitte Vedersø.

Vent på den nye reform
Også Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, vender tommelfingeren nedad til anbefalingen – også selvom afstanden til en sproglig studieretning i de større byer ikke vil blive lang. Hun synes, man skal slå koldt vand i blodet og vente på den nye gymnasiereform.

”Jeg tror, at flere vil vælge en studieretning med tre fremmedsprog for at få en reduktion i matematik B og de naturvidenskabelige fag,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Desuden giver reformen skolerne bedre muligheder for at samlæse fag end i dag, påpeger hun.

”Vi får meget større muligheder for at pakke nogle klasser, som består af flere studieretninger. Dem skal vi udnytte, så man på hver enkelt skole får oprettet en studieretning med tre sprog – også selvom der kun er 5-10 elever, der vil have den. Det er vigtigt med et bredt uddannelsestilbud alle steder,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.